Kommentar af 
Katherine Richardson

Katherine Richardson: Bæredygtig biomasse er en illusion

Selv om bæredygtig biomasse ikke findes, kan biomasse godt hjælpe os på vej til en mere bæredygtig udvikling. Hvis det skal lykkes, skal vi dog tænke os godt om og ikke mindst slukke for brandkedlerne, skriver Katherine Richardson.

Vores samfunds afbrænding af biomasse, genereret af træer, er alt andet end bæredygtig. Det er derfor, jeg bliver så arrig, når der tales om "bæredygtig" biomasse i både Danmark og EU, skriver Katherine Richardson. Her træ og træflis på kajen ved Randers Kraftvarmeværk. 
Vores samfunds afbrænding af biomasse, genereret af træer, er alt andet end bæredygtig. Det er derfor, jeg bliver så arrig, når der tales om "bæredygtig" biomasse i både Danmark og EU, skriver Katherine Richardson. Her træ og træflis på kajen ved Randers Kraftvarmeværk. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Katherine Richardson
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vores samfund er en jungle af reklamer og prædikater, der skal sælge produkter og tjenester – og gerne de "grønne" af slagsen.

Uanset om det er på indkøbsturen i det lokale supermarked eller på internettets endeløse reklamebannere, bliver vi mødt af produkter og tjenester, der smykker sig med at være bæredygtige. Men at kalde et produkt for bæredygtigt er ren og skær green washing. 

Et produkt i sig selv kan nemlig ikke være bæredygtigt, og "bæredygtig" kan slet ikke anvendes som et tillægsord. Et produkt kan selvfølelig bidrage til en mere bæredygtig samfundsudvikling, men om det gør det eller ej, kommer fuldstændig an på, hvordan det anvendes af samfundet.

Bæredygtig udvikling er en proces, hvorved den nytte, samfundet eller individet opnår ved at anvende Jordens ressourcer maksimeres, mens de miljømæssige og sociale omkostninger ved ressourceudnyttelsen minimeres.

En bæredygtig samfundsudvikling er opnået, når vores samlede efterspørgsel på Jordens ressourcer holder sig inden for udbuddet af samme ressourcer, og hvor der er en rimelig fordeling af den velstand, der opstår ved anvendelse af ressourcerne blandt alle Jordens beboer – inklusivt dens mange ikke-menneskelige beboer.

Fordeling af jordens ressourcer

De såkaldte "bæredygtige" produkter, der findes på hylderne, kan derfor kun bidrage til en mere bæredygtig samfundsudvikling, hvis deres samlede anvendelse viser sig at mindske det totale menneskelige træk på Jordens ressourcer.

Et produkt i sig selv kan ikke være bæredygtigt, og 'bæredygtig' kan slet ikke anvendes som et tillægsord

Katherine Richardson
Professor, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Globe Institute, Københavns Universitet

Udviklingen af mere miljøvenlige teknologi leder ikke i sig selv til en reduceret efterspørgsel på ressourcer. Bare tænk på vores biler. For nogle år siden blev der sat højere standarder for drivhusgasemissioner, hvorefter teknologisk udvikling gjorde vores biler mere "klimavenlig" i og med, at de kan køre flere kilometer per liter brændstof, end de kunne tidligere.

Men så satte vi prisen på bilerne ned i Danmark, hvilket resulterede i, at vi købte flere, og kørte mere i dem, end vi gjorde inden vi fik "klimavenlige" biler. Resultatet blev, at vi belaster klimaet mere i dag med vores privatbilismen, end vi gjorde inden vi fik de såkaldte klimavenlige biler.

Man kan argumentere for, at klimabelastningen ville have været endnu større, hvis ikke vi havde sat højere standarder for emissionerne. Men det er en fattig trøst i en verden, hvor de samlede drivhusgasemissioner fortsætter med at stige, og hvor vores reelle muligheder for at bremse de menneskeskabte klimaforandringer mindskes for hver dag, der går.

Hvad, der udgør en "rimelig" fordeling af ressourcerne blandt verdens indbyggere, er et etisk spørgsmål, og derfor uden et entydigt svar. Fordelingen af penge giver dog en godt fingerpeg for fordelingen af Jordens ressourcer, og når omkring en procent af verdens befolkning ejer lige så meget som den fattigste halvdel af befolkningen, er det svært at postulere, at Jordens ressourcer i dag fordeles på en "rimelig" måde.

Både den miljømæssige og den sociale komponent af bæredygtighed er således udfordret på det globale plan. Bæredygtighed i Danmark halter nok mere på den miljømæssige end den sociale front: Hvis alle mennesker i verden havde det samme forbrug af Jordens ressourcer som danskerne har i dag, ville der nemlig være behov for over fire jordkloder. Jeg gentager: FIRE jordkloder.

Bæredygtig biomasse findes ikke

Det gibber derfor i mig hver gang, jeg ser et produkt eller tjeneste får klasket "bæredygtig" på etiketten som et tillægsord. På naturens vegne bliver jeg decideret provokeret, når tillægsordet anvendes om de træpiller og den træflis, som bruges til at generere vores energi, for bæredygtig biomasse findes slet ikke.

Bevar mig vel, intentionerne ved at udpege træpiller og flis som værende "bæredygtige" er gode nok. Man vil gerne signalere, at der er har været overvejelser om de potentiale følgekonsekvenser, som anvendelsen af biomassen kan have for naturen i forbindelse med indkøbet.

Kriterierne er designet til at minimere de miljømæssige konsekvenser ved anvendelsen af en given portion træpiller/træflis. Man skal for eksempel kunne dokumentere, at lige netop de træer, der indgik i den pågældende portion biomasse er blevet erstattet af nye træer, således at biomassens anvendelse ikke har bidraget til en formindskelse af Jordens samlede skovareal.

Vores samfunds anvendelse af biomasse, genereret af træer, er alt andet end bæredygtig

Katherine Richardson
Professor, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Globe Institute, Københavns Universitet

Det er i sig selv en prisværdigt målsætning, men problemet er, at der globalt set er en stigende efterspørgsel på biomasse og jordareal til andre formål end skov. Det betyder, at der bliver mindre og mindre skovareal over hele verden (med undtagelse af Kina, hvor der sker omfattende skovrejsning).

Vores efterspørgsel på biomasse til energiproduktion er med til at øge den globale efterspørgsel, men biomasse er en begrænset ressource, og der er en øvre grænse for, hvor meget af Jordens biomasse, vi kan tillade os at bruge.

Skoven bidrager nemlig også til klimareguleringen, og er samtidigt hjemsted for mange arter. Biodiversiteten har det værre i en produktionsskov, hvorfra man høster biomasse, end i en urørt skov, hvorfor en del af Jordens skove slet ikke burde bruges til biomasseproduktion. Der er en stigende erkendelse, både i og uden for Danmark, at der er behov for mere urørt skov, end der findes i dag.

Skov regenererer sig selv, og er således en "fornybar" ressource. Derfor er det klart, at mennesker (og andre dyr) kan tillade sig at bruge en vis mængde produktionsskov hvert år – også i et samfund med en bæredygtig udvikling. Der er dog en grænse.

Ud fra de forskellige videnskabelige bud på, hvor den grænse ligger, estimerede Klimarådet for nogle år siden, hvor meget biomasse, der hvert år ville kunne blive stillet til rådighed for hver enkelt verdensborger i et bæredygtigt globalt samfund.

De nåede frem til, at vi danskere allerede bruger cirka tre gange så meget per person end tilladt, hvis ressourcen skulle deles ligeligt blandt alle verdensborgere. Med andre ord er vores samfunds anvendelse af biomasse, genereret af træer, alt andet end bæredygtig. Det er derfor, jeg bliver så arrig, når der tales om "bæredygtig" biomasse i både Danmark og EU.

Ressourcerne går op i røg

Vi er nødt til at indse, at vores anvendelse af biomasse i dag ikke er bæredygtig. Det betyder dog ikke, at vi skal holde op med at bruge bioressourcer, herunder biomasse. Tværtimod.

Bioressourcer, det vil sige materiale dannet af biologiske processer, bliver formentlig grundstenen i samfundets grønne omstilling. Bioressourcer – og her taler vi om meget mere end træ – indeholder mange forskellige typer stoffer, som samfundet har brug for. Tænk på, hvor mange produkter, herunder plastik og kunststoffer, der er baseret på de stoffer, der findes i olie. Olie, kul og gas blev dannet af levende organismer.

Til forskel fra fossile brændsler har nutidens bioressourcer ikke ligget i jorden i flere hundrede millioner år, men som udgangspunkt indeholder levende organismer i dag de samme stoffer, som der fandtes i de organismer, der levede tidligere i jordens historie. Det er pokkers ubegavet at lade disse samfundsværdifulde stoffer gå op i flammer for at danne varme. Især når der findes alternative kilder til varmedannelse.

Vi ved – ikke mindst her midt i en energikrise – at når en ressource er begrænset, er samfundet bedst tjent med at bruge den så effektivt som muligt og derved få mest muligt ud af det, der er.

Det samme gælder i den grad i forhold til bioressourcer. Det Nationale Bioøkonomipanel har for nylig varslet med en række anbefalinger til, hvordan Danmarks bedst kan udnytte bioressourcer i den grønne omstilling.

Centralt i de anbefalinger er, at man helst skal kunne anvende ressourcerne flere gange, således at de begrænsede bioressourcer indgår i forskellige former i flere processer, samt at man skal satse på bioraffinering, altså på at indvinde de værdifulde stoffer, der findes i materialet dannet af biologiske processer.

Selv om bæredygtig biomasse ikke findes, kan biomasse – og andre bioressourcer – godt hjælpe os på vej til en mere bæredygtig samfundsudvikling. For at de skal kunne gøre det, skal vi dog tænke os godt om og ikke mindst slukke for brandkedlerne. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Katherine Richardson

Professor i biologisk oceanografi, Globe Institute, leder, Sustainability Science Centre, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetet, Københavns Universitet, medlem, 2030-panelet
BA (Harvard 1976), ph.d. (Marine Science, Wales 1980), D.Sc. (Københavns Universitet, 2020)

0:000:00