Professorer: Derfor kan der gå op til fem år, før politikerne kan lægge en ordentlig CO2-afgift på landbruget
Det kan blive nødvendigt at vente helt til 2028, hvis en CO2-afgift på landbruget skal leve op til sit formål. Der mangler afgørende viden om sektorens udledninger på bedriftsniveau, påpeger flere eksperter.
Andreas Arp
Journalist og redaktør
Morten Øyen
RedaktørEt bredt politisk flertal blev i valgkampen enige om, at der skal indføres en CO2-afgift på landbruget. Men hvis beskatningen skal være succesfuld og smart for samfundet, kan tiltaget ende med at få lange udsigter.
Sådan lyder det nu fra flere førende eksperter i landbrug og økonomi.
Der er i øjeblikket ikke nok håndtag at skrue på for den enkelte landmand til, at det giver mening med en regulering.
Jørgen E. Olesen
Professor og leder på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet
I kor rejser de en pointe om, at det er afgørende for en potentiel afgiftsregulering, at man får bedre viden om, hvordan de klimaskadelige drivhusgasudledninger fordeler sig helt ned på den enkelte landbrugsbedrift.
Det sker umiddelbart inden, at kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) i slutningen af denne uge tager hul på den del af regeringsforhandlingerne, der handler om klima og grøn omstilling.
”Hvis et klimaregnskab ikke tager højde for de fleste af de reduktionsmuligheder, landmanden har, kommer afgiften ikke til at fungere særlig godt, fordi den kun giver incitament til nogle få og ikke nødvendigvis de billigste reduktionsmuligheder på den enkelte bedrift,” siger miljøøkonomisk vismand og professor ved Københavns Universitet Lars Gårn Hansen.
Jørgen E. Olesen, der er professor og leder på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, stemmer i.
”Der er i øjeblikket ikke nok håndtag at skrue på for den enkelte landmand til, at det giver mening med en regulering. Hvis det kun er én enkelt ting eller to, de kan gøre, kan vi jo lige så godt bare bede dem om at gøre det og spare det store statslige afgiftssystem væk,” siger han.
Hvis man vil indføre en klimaskat på landbruget, er det derfor også vigtigt, at man venter til, at de såkaldte ”bedriftsregnskaber” er mere nøjagtige, påpeger Hans Roust Thysen, der er klimachef i Center for Klima og Bæredygtighed i forsknings- og udviklingsorganisationen Seges Innovation.
