Overblik: Hvad sker der med Danmarks ekstra mandat, hvis briterne bliver i EU?

TÅLMODIGHED: Med ny Brexit-forlængelse rykker europaparlamentsvalget i Storbritannien nærmere. Det kan betyde, at Danmarks 14. medlem må vente med at indtage sin plads i det nye EU-Parlament. Pilen peger på Folkebevægelsen mod EU, siger ekspert. 

BRUXELLES: Meget tidligt torsdag morgen blev EU’s stats- og regeringschefer enige om at udskyde Brexit til 31. oktober 2019.

Det betyder, at briterne skal tage del i europaparlamentsvalget, der løber fra 23. til 26. maj, hvis Theresa May ikke lykkes med at få sin skilsmisseaftale igennem det britiske Underhus inden valgdatoen.

Theresa May har godt nok slået fast, at hun ikke ønsker at afholde valg til den institution, hendes befolkning stemte sig ud af for snart tre år siden.

Men hvis hendes plan glipper, skal briterne til valgurnerne sammen med resten af Unionen i slutningen af maj. Og hvis hun heller ikke lykkes med at få skilsmisseaftalen igennem i løbet af juni, skal de nyvalgte briter sågar sidde med, når det nye Europa-Parlament konstituerer sig 2. juli.

Det vil betyde, at Danmark skal sende 13 og ikke 14 mandater til Bruxelles.

Danmark fik egentlig tildelt et ekstra mandat i kølvandet på briternes beslutning om at forlade EU. Men hvis briterne vender tilbage efter sommerferien, skal Danmarks 14. mandat væbne sig med tålmodighed.

Han eller hun bliver nemlig først sendt til Bruxelles, når briterne forlader EU. Briterne kommer helt præcist til at forlade Bruxelles den første dag i måneden efter, Underhuset stemmer ja til Theresa Mays skilsmisseaftale. Så hvis briterne for eksempel stemmer sig ud i slutningen af april, så træder de ud 1. maj. Den såkaldte fleksible forlængelse blev aftalt ved EU-Topmødet onsdag. 

Ifølge loven om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet er det økonomi- og indenrigsministeren, der bestemmer, hvornår det 14. og yderste mandat skal til Bruxelles. Ministeren har dermed ansvaret for at overholde EU’s love, der siger, at landenes ekstra mandater skal indtræde i Europa-Parlamentet samtidig.

Den d'Hondtske metode 
Det er endnu ikke til at sige, hvem der står til at nappe det 14. danske mandat. Det bliver bestemt ud fra, hvordan stemmerne helt præcist fordeler sig mellem de enkelte valgforbund, partier og kandidater efter valget.

Mandaterne bliver nemlig fordel efter den d'Hondtske metode, hvor man først fordeler mandaterne mellem valgforbundene og herefter blandt partierne internt i valgforbundet. Hvis et valgforbund, der består af to partier, kun får et mandat, ved man derfor på forhånd, at det går til de største af partierne.

Ifølge beregninger foretaget af Rune Stubager, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet, står det 14. mandat i øjeblikket til at tilfalde Rina Ronja Kari, der er spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU. 

I hvert fald hvis man kigger på Norstats resultater i den seneste meningsmåling foretaget for Altinget og Jyllands-Posten.

”Der vil skulle flyttes en del i målingen, før det ændrer sig. Men det kan der jo på den anden side også godt ske frem til valgdagen," skriver Rune Stubager i en mail til Altinget. 

Rina Ronja Kari vil endnu ikke forholde sig til en situation, hvor hun bliver valgt som medlem nummer 14, men må vente med at indtage pladsen, til briterne har sagt farvel. 

"Det en diskussion, vi kommer til at tage på den anden side af valget, når der er lidt færre hvis'er," siger hun og fortsætter: 

"Vi ved godt, at vi ikke er sikre på at blive valgt, men at der er en god chance for, at vi bliver valgt. Vi kæmper for at få et sikkert mandat, så vi vil kæmpe for at få alle de stemmer, vi kan."

Ventetid i sigte 
Det er ikke kun Danmark, der har fået stillet ekstra pladser i Europa-Parlamentet i udsigt.

14 lande får én eller flere ekstra pladser i Parlamentet. Der bliver i alt fordelt 27 nye pladser. 

For eksempel får både Frankrig og Spanien fem nye medlemmer, mens Holland og Italien for tre nye kollegaer, når briterne træder ud af EU-samarbejdet. 

Briterne sidder i dag med 73 medlemmer.

De resterende 46 sæder i Parlamentet kan derefter tages i anvendelse, når nye lande bliver optaget i EU, eller forblive i reserve, så Parlamentet forbliver mindre.

Ændringerne betyder, at Parlamentet skrumper fra 751 til 705, når briterne siger endeligt farvel i løbet af efteråret.

Medmindre altså EU’s stats- og regeringschefer giver dem endnu en forlængelse, når vi igen nærmer os den nye klippeskrænt 31. oktober 2019.

Det vil i så fald betyde, at det 14. danske mandat må væbne sig med endnu mere tålmodighed.

Ved et pressemøde onsdag slog formanden for Europa-Parlamentet, Antonio Tajani, fast, at han ikke bryder sig om den usikkerhed, der er forbundet med, at briterne bliver i Parlamentet, selvom de er på vej ud. 

”For EU-Parlamentet er den slags julelege ikke acceptable. Det sker på bekostning af borgerne og deres repræsentanter."

Forrige artikel Billedserie: Nu er EU-valgplakaterne kommet op Billedserie: Nu er EU-valgplakaterne kommet op Næste artikel EU-overblik: Danmark og Tyskland vil styrke EU's udenrigspolitik EU-overblik: Danmark og Tyskland vil styrke EU's udenrigspolitik