Topmøde: Briterne får et halvt år til at finde vej til udgangen

BREXIT: EU-cheferne og Theresa May har aftalt at skubbe Brexit-dag til udgangen af oktober. Hvis Underhuset stemmer ja til skilsmisseaftalen, kan de sige farvel med det samme. “Storbritannien skal finde ud af, hvad de vil,” siger Løkke.  

Theresa May ville forlænge Brexit til 30. juni. EU-cheferne hav hende til Halloween. 
Theresa May ville forlænge Brexit til 30. juni. EU-cheferne hav hende til Halloween. Foto: Yves Herman Ritzau/Scanpix
Malte BruhnRikke Albrechtsen

BRUXELLES: 34 måneder efter, at den britiske befolkning stemte sig ud af Den Europæiske Union, er deres exitdato endnu en gang blevet udskudt. 

Ved et topmøde i Bruxelles gav EU-cheferne briterne til 31. oktober til at finde en måde at tage afsked med Unionen på for at undgå en kaotisk Brexit allerede denne fredag. 

“Please, lad være med at spilde den tid,” opfordrede Donald Tusk, formand for EU-chefernes klub, Det Europæiske Råd. 

Seks måneder er længere, end den britiske premierminister havde bedt om, men kortere end det år, som formanden for EU-cheferne, Donald Tusk, havde foreslået. Den nye dato afslører, at der var en del uenigheder mellem de europæiske stats- og regeringschefer, hvor særligt den franske præsident, Emmanuel Macron, stod stejlt på en kortere forlængelse for at undgå at have briterne rumsterende rundt alt for længe. 

Hvis de ender med at sidde med hen over efteråret, så er det vigtigt, at de agerer som et land, der er på vej ud. Der har vi den forventning, at de holder lav profil. 

Lars Løkke Rasmussen (V)
Statsminister

Det står dog briterne frit for at forlade samarbejdet før, hvis det lykkes Theresa May at få det britiske Underhus til at godkende den skilsmisseaftale, som premierministeren indtil videre er mislykkedes med at finde flertal for. 

Et benhårdt krav fra EU-landene er dog, at briterne afholder valg til Europa-Parlamentet. Ellers ryger de automatisk ud per 1. juni. 

Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kalder aftalen “en mellemlang fristforlængelse”.  

“Vi har sagt til Storbritannien, at nu har de frem til oktober til at finde ud af, hvad de vil. Det er et kompromis i vores egne rækker mellem dem, der ikke ville give dem noget, og os, der mener, at de skulle have haft al tid i verden,” lød det fra Lars Løkke Rasmussen efter mødet.   

Brexit skal ske med May og Juncker ved roret  
Den nye Brexit-bagkant har flere fordele. For det første falder dagen sammen med den planlagte slutning på den indeværende EU-Kommissions regeringsperiode, hvilket betyder, at der ikke behøver at udnævnes en ny britisk EU-kommissær. 

For det andet er Theresa May fredet som formand for det britiske Konservative Parti frem til december. 

Planen er altså, at Brexit skal være effektueret, inden kommissionsformand Jean-Claude Juncker og May forlader deres respektive skuder.  

Hvis briterne ikke er blevet enige om en farbar vej frem inden 31. oktober, kan EU’s stats- og regeringschefer dog vælge at forlænge Brexit igen.  

Med den nye aftale får Theresa May mere i plads i kalenderen til at fortsætte sine nystartede drøftelser med oppositionspartiet Labour om at finde et Brexit-kompromis over midten. Hun har i teorien også tid til både at holde et nyvalg eller en ny folkeafstemning, hvis det skulle vise sig nødvendigt.  

13 eller 14 mandater til Danmark?  
May selv lagde dog ikke skjul på, at hun vil gøre sit bedste for at undgå at skulle blive hængende i EU-klubben. 

”Jeg vil have, at vi kan forlade EU på en glat og ordentlig måde så snart som muligt,” understregede hun på vej ind til EU-mødet. 

Hun har også været forholdsvis klar i mælet om, at hun godt nok har indvilliget i at afholde EU-valg, hvis hun ikke får sin aftale igennem inden 23. maj, hvor europæere går til valgurnerne. Men hun har ingen intentioner om, at briterne stadig skal være i Unionen, når det nye kuld folkevalgte indtager deres pladser i Strasbourg til sommer. 

For EU-Parlamentets formand, Antonio Tajani, er det dog stærkt problematisk, at briterne potentielt skal i stemmeboksen for at vælge folk, der aldrig kommer til at møde op i Parlamentet. Eller som vil indtage deres pladser uden at vide, om de skal være der en uge, fire måneder eller potentielt endnu længere, hvis der stadig ikke er kommet en afklaring til efteråret, og briterne beder om en ny forlængelse. 

”For EU-Parlamentet er den slags julelege ikke acceptable. Det sker på bekostning af borgerne og deres repræsentanter,” sagde Tajani, efter han havde talt til lederne på topmødet. 

”EU-valgene er ikke en leg, og de skal ikke komme til at se sådan ud på grund af den henkastede attitude, som briterne måske vælger at anlægge omkring dem,” understregede han. 

Udfordringen for Parlamentet er, at en del af de britiske pladser allerede er fordelt mellem landene, herunder til Danmark, som stod til at få 14 i stedet for de nuværende 13 folkevalgte.

Resten skulle pilles ud, så forsamlingen skrumper fra 751 medlemmer til 705. 

Det kommer nu alt sammen først til at træde i kraft det øjeblik, at briterne officielt er ude, hvilket betyder, at der kommer til at sidde bænkevarmere på de yderste mandater i en række europæiske lande, som ikke ved, hvornår de bliver skiftet ind. 

Det huer ikke parlamentsformanden. 

”Vi vil gerne se nærmere på en overgangsformular. Men vi kan ikke leve med usikkerhed. Vi skal vide, hvad der kommer til at ske,” sagde han. 

Briterne skal holde lav profil
Én af de store bekymringer ved at forlænge briternes EU-medlemskab for nogle lande var, om briterne vil kaste grus i lovgivningsmaskineriet, selvom de er på vej ud af Unionen.  

Så længe Storbritannien forbliver medlemmer, er det på lige vilkår med de øvrige lande i både EU-Parlament, Kommission og Ministerråd med samme rettigheder og pligter. 

EU-siden kan ikke med juraen i hånden begrænse briternes indflydelse. Men de noterer sig, at de forventer, at briterne opfører sig “ansvarligt,” “konstruktivt” og “respektfuldt,” så Storbritannien ikke “underminerer" EU’s “normale funktion”.  

Lars Løkke Rasmussen frygter ikke, at briterne vil blande sig i beslutninger, der ligger efter deres medlemskab.  

“Det kommer ikke til at ske. Det har de ingen interesse i.”  

“Hvis de ender med at sidde med hen over efteråret, så er det vigtigt, at de agerer som et land, der er på vej ud. Der har vi den forventning, at de holder lav profil,” siger Lars Løkke Rasmussen.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Antonio Tajani

MEP og næstformand, Det Europæiske Folkeparti (EPP-gruppen), national koordinator, Forza Italia
cand.jur. (Università la Sapienza, Rom)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Theresa May

Fhv. premierminister, Storbritannien og fhv. leder, Conservative Party
geografi, Sct. Hugh's College, Oxford University

0:000:00