Her går spærregrænsen til europaparlamentsvalget

EP-VALG: Nye valgforbund, nye partier og et ekstra sæde i Parlamentet. Der er sket flere ændringer siden sidste parlamentsvalg. Altinget har talt med professor Jørgen Elklit for at høre, hvor spærregrænsen er landet.

To nye partier stiller op.

Danmark er gået fra 13 til 14 mandater på grund af Brexit.

Og så er valgforbundene fra sidste parlamentsvalg stort set opløst, og der er kommet nye til.

Så hvor mange procent af stemmerne skal man egentlig have for at få et sæde i Europa-Parlamentet?

Det korte svar er 6,667 procent.

Men vil du have et mere præcist svar, bliver det lidt længere. Der er nemlig flere faktorer, som spiller ind. Det forklarer Jørgen Elklit, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, da han taler med Altinget.

”I virkeligheden kan man få et mandat med helt ned til 5,556 procent af stemmerne. Men så skal man være meget heldig, fordi det afhænger af, hvordan stemmerne fordeler sig blandt de andre helt ned til de sidste decimaler,” siger han.

Sådan fastsætter man spærregrænsen
Ved europaparlamentsvalget er spærregrænsen ikke politisk bestemt, som det er tilfældet ved folketingsvalget. Den er matematisk bestemt. Og ifølge Jørgen Elklit er der primært to ting, der fastsætter den.

Antallet af mandater og antallet af partier eller valgforbund, der skal fordele mandaterne i første omgang.

I Danmark er der tradition for, at partierne indgår i valgforbund til europaparlamentsvalget. Altså danner et hold med nogle andre partier, som man er nogenlunde enige med. Det gør man blandt andet, fordi der er så få mandater, og man gerne vil minimere stemmespild.

Eksempelvis er regeringspartierne Liberal Alliance, Venstre og Konservative i valgforbund sammen ved næste parlamentsvalg. Det betyder, at en stemme på Konservative kan ende med at gå til Venstre, fordi valgforbundets stemmer bliver lagt sammen i en samlet pulje.

Alternativet og Enhedslisten, som begge går deres første europaparlamentsvalg i møde, har også indgået valgforbund. Enhedslisten har indgået valgforbund med Folkebevægelsen, og Alternativet har indgået valgforbund med Radikale. 

Valgforbundene ved det næste parlamentsvalg ser ud som følger:

  • Venstre, Liberal Alliance og Konservative
  • Radikale og Alternativet
  • SF og Socialdemokratiet
  • Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU
  • Som det eneste parti har Dansk Folkeparti valgt ikke at indgå valgforbund

Ved næste europaparlamentsvalg er der altså fem enheder, som skal kæmpe om mandaterne. Det var der også ved sidste parlamentsvalg. Derfor er det udelukkende det ekstra mandat, som har rykket spærregrænsen fra 7,143 procent til 6,667 procent. Det samme gælder for den anden grænse på 5,556 procent, der ved sidste parlamentsvalg hed 5,882 procent.

D’Hondt a hvad for noget?
Men hvordan kan det lade sig gøre, at man kan få et mandat med kun 5,556 procent af stemmerne?

Forklaringen findes hos den regnemodel, man bruger til at fordele mandaterne. Den såkaldte d’Hondtske mandatfordelingsmetode.

Det skyldes, at et parti eller et valgforbund kan være så heldig, at stemmetallene for alle partier og valgforbund er sådan, at de ved udregningen lige netop slipper med blandt dem, der får mandat.

Sidste gang lykkedes det eksempelvis for Radikale at få sit eneste mandat med kun 6,5 procent af stemmerne, selvom grænsen for at være stensikker på et mandat lå på 7,143 procent.

 

 

Den d’Hondtske metode har den bagside, at den har en tendens til give de store valgforbund og partier en lille fordel. Ifølge Jørgen Elklit kan Alternativet og Radikales valgforbund derfor blive en smule klemt. De risikerer nemlig at blive det forbund, som får færrest stemmer. 

Derfor er sandsynligheden for, at et parti med 5,556 procent af stemmerne skulle få en plads, meget lille.

”Men den teoretiske mulighed er der. Og jo tættere et parti kommer på de 6,667 procent, jo større er deres chance for at få en plads,” siger Jørgen Elklit.

De endelige beregninger kan dog først laves i det øjeblik, man kender det præcise stemmetal.

Forrige artikel Valgoverblik: S, V og R afviser forslag om mere åbenhed om EU-penge Valgoverblik: S, V og R afviser forslag om mere åbenhed om EU-penge Næste artikel Hvem kan vinde Europas valg i aften? Læs her, hvad du skal holde øje med Hvem kan vinde Europas valg i aften? Læs her, hvad du skal holde øje med
Europas ledere til de britiske folkevalgte: Nu ligger bolden hos jer

Europas ledere til de britiske folkevalgte: Nu ligger bolden hos jer

TOPMØDE: De europæiske ledere har torsdag aften nikket ja til briternes nye udtrædelsesaftale. Næste skridt er en godkendelse i det britiske underhus. Men det er fortsat meget usikkert, hvorvidt den britiske premierminister, Boris Johnson, kan samle et flertal blandt de britiske parlamentarikere.