Aktører: Danmark skal være frontløber på maritim forskning

Da der blev sat prop i Suez-kanalen, gik det op for mange, hvor vigtig verdenshandel ad vandvejene er. For selv om den globale krise har givet enorme udfordringer, har den maritime branche formået at holde skibsfarten i gang og sikret forbrugerne, at deres varer nåede frem.

Danmark er – på trods af vores størrelse – en af de stærkeste maritime nationer i verden, og det er vi i Det Blå Danmark utrolig stolte af. Vi er kendt for skibe, udstyr og service af høj kvalitet, og netop nu arbejder hele branchen sammen om at komme bedst muligt videre efter krisen.

En stor del af verdens over 100.000 skibe er så nye, at de kommer til at sejle på verdenshavene i mange år frem. Derfor er det vigtigt ikke alene at fokusere på at bygge nye klima- og miljøvenlige skibe, men også på at opgradere den eksisterende flåde med nye grønne teknologier og løsninger, der kan gøre den eksisterende flåde så grøn og energieffektiv som muligt. Og det er netop der – inden for den grønne omstilling og vejen mod en klimaneutral skibsfart – at vi i Danmark kan gøre en vigtig forskel. Der er sat ambitiøse mål for CO2-reduktioner, og den maritime industris løsninger er centrale.

Der er brug for, at vi både på uddannelserne og i erhvervslivet sikrer Danmark en plads helt fremme i feltet

Anders Hanberg Sørensen, Jenny N. Braat
Hhv. formand for rektorkollegiet, Maritime Uddannelser og administrerende direktør, Danske Maritime

Brug for gode uddannelser og målrettede midler

Men det kommer bestemt ikke af sig selv. Skal vi beholde vores position i et stærkt konkurrenceudsat marked, og forhåbentlig også vinde nye markedsandele, kræver det både rigtig gode uddannelser og øremærkede midler til forskning, udvikling og innovation. Det er vores evne til at udvikle nye teknologiske løsninger, som bærer succesen. 

Det kræver kompetente medarbejdere med både en relevant uddannelse og mulighed for at udnytte deres potentiale.

Ideerne er mange på de danske maritime uddannelsesinstitutioner, hvor der i dag bliver forsket bredt, og hvor man løbende er i dialog med virksomhederne om den udvikling, der sker, så uddannelserne matcher behovet.

Danmark er på mange måder et vækstlaboratorium, hvor vi sammen finder og afprøver løsninger, som både kan bruges her i landet og sendes ud på verdensmarkedet. At få de studerende involveret, så de i praksis kan se, hvad deres uddannelse kan bruges til, er centralt.

Et eksempel er på Martec i Frederikshavn. Her er undervisere og studerende involveret i arbejdet med at få godkendt en fjordbus, som er drevet af el og kan navigere automatisk. Sammen med blandt andet DTU, Aalborg Havn og Tuco værft arbejder Martec med at teste sikkerheden, når den eldrevne fjordbus skal stævne ud. Arbejdet er med til at definere, hvordan autonome skibe skal godkendes i fremtiden, og erfaringerne fra Martec vil også blive brugt, når der skal laves nye internationale regler på området.

Forskning koster – men det betaler sig

I lyset af at Danmark er en skibsfartsnation, er behovet for ny viden indlysende. På de maritime uddannelsesinstitutioner har vi siden 2015 haft pligt til også at forske. Den opgave løser vi med stolthed, og vi har høje ambitioner. Men den internationale konkurrence er hård, og mange lande prioriterer den maritime forskning langt højere, end vi gør i Danmark. Det er i vores øjne en forkert prioritering, hvis vi forsat skal være en stærk søfartsnation. Der er afgørende at få trukket den globale skibsfart i en grønnere retning. Derfor vil det både være sund fornuft og en klog investering at øge bidraget til anvendelsesorienteret maritim forskning markant.

Statens involvering og økonomiske opbakning til erhvervslivet og uddannelsesinstitutionernes forskning halter langt bagefter de lande, vi typisk sammenligner os med

Anders Hanberg Sørensen, Jenny N. Braat
Hhv. formand for rektorkollegiet, Maritime Uddannelser og administrerende direktør, Danske Maritime

Aktuelt ser vi mange af de store maritime aktører være lokomotiver inden for forskning og udvikling på området. For eksempel MAN Energy Solutions, Alfa Laval og Hempel, som alle arbejder målrettet med at udvikle morgendagens tekniske løsninger til gavn for hele den globale flådes klimaaftryk og i høj grad også til gavn for den danske konkurrenceevne.

Men statens involvering og økonomiske opbakning til erhvervslivet og uddannelsesinstitutionernes forskning halter langt bagefter de lande, vi typisk sammenligner os med. Derfor er der brug for øremærkede midler.

Fra ny pulje til eksportindtægter

Konkret foreslår vi en maritim pulje, for eksempel under det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP), som kan bidrage til, at ideer og tværgående samarbejde kan blomstre endnu mere.

Der er brug for, at vi både på uddannelserne og i erhvervslivet sikrer Danmark en plads helt fremme i feltet over innovative maritime nationer, og vi ved, at investeringer på det maritime område kommer igen som både attraktive uddannelsesmiljøer, lokal vækst og – ikke mindst – store eksportindtægter.

For den maritime branche er global, og det er netop dette globale udsyn, der bør veje tungt i forhold til forskningsmæssige aktiviteter og investeringer. For hvad skal vi leve af i fremtiden? Vores svar vil være: Det, vi er bedst til – og noget af dette er maritim teknologi og skibsfart.