Bæredygtighedsrådgivere: Grøn vækst er et livsfarligt fatamorgana

For nyligt kunne man læse i Berlingske, at avisens chefredaktør, Tom Jensen, vil have “...vækst. Stor Vækst. Kolossal vækst”. Underforstået økonomisk vækst. Kun sådan kan man ifølge chefredaktøren redde den grønne omstilling fra såkaldte venstreorienterede vækst- og kapitalismehadere.

Tom Jensen har nemlig, som mange andre, bemærket en økonomisk strømning tage til i styrke. Et potentielt paradigmeskifte, der stiller spørgsmålstegn ved vækst som vejen til både overlevelse og velfærd. Desværre tegner Tom Jensen et fuldstændigt forfejlet billede af det, han forsøger at kritisere.

Modvækst og post-vækst, som paradigmeskiftets omdrejningspunkter kaldes, er nemlig hverken fløjpolitiske strømninger eller anti-vækst. At Jensen klamrer sig til vrangforestillingen om uendelig grøn vækst, er derimod den egentlige, ideologiske vildfarelse. Tillad os at forklare hvordan.

Vi bør starte en samtale om, om vi bruger vores energi rigtigt, når vi producerer så meget skrammel, vi reelt ikke finder anvendelse for eller glæde ved

Marcus Feldthus og Tanja Gotthardsen
Bæredygtighedsrådgivere

Modvækst og post-vækst er ikke anti-vækst 

Det økonomiske paradigmeskifte, Tom Jensen refererer til, når han taler om anti-vækst, går under betegnelserne modvækst (degrowth) og post-vækst eller efter-vækst (post-growth).

Modvækst kan forklares som en demokratisk planlagt tilpasning af økonomien og vores ressourceforbrug, med henblik på at opnå et bæredygtigt samfund, der fremmer vores trivsel, uden at overskride vores planets bæreevne.

Sidstnævnte er også det, man kalder planetære grænser. Dem er der ni af, hvoraf CO2 kun udgør den ene, og vi overskrider i skrivende stund seks af dem. Eller syv, hvis vi for alvor medregner, hvordan vores trivselsgrundlag eroderes.

At sidestille økonomisk vækst med trivsel, velfærd eller lykke, er desuden en gængs fejlslutning, som Jensen også forfalder til. Men lykken ligger ikke i væksten i sig selv, tværtimod er det vigtigere at se på, hvad vi producerer, hvem det tjener, og om vi har ligebyrdig adgang til det.

Modvækst skal derfor heller ikke, trods navnet, tages en til en. Nogle sektorer skal vokse, andre skal "blive voksne" eller reelt reduceres. Hvorvidt en sektor skal det ene eller det andet afhænger af dens evne til at opfylde menneskelige behov inden for de planetære grænser, ligesom nogle landes økonomier skal vokse og andre reduceres.

På den måde bliver eventuel vækst midlet, og ikke målet i sig selv. Det, det indvarsler, er ikke askese. Tværtimod sætter det kun barren for det, der produceres højere, i forhold til reelt at skabe værdi for individet og samfundet. Ud med kunstige behov og indbygget forældelse – ind med kvalitet, funktionalitet og right to repair. Vi står, med andre ord, med nøglen til, at det, der produceres, rent faktisk kommer til at tjene os og vores behov.

Blik for økonomiske stabilitet

Fremfor at fokusere på, hvor mange milliarder det vil koste at omlægge vores energisektor til et samfund drevet af eksponentiel vækst, som Jensen gør, kan vi altså med rette starte en samtale om, hvorvidt vi bruger vores energi rigtigt, når en stor del af den bruges til at producere skrammel, vi reelt ikke finder anvendelse for eller glæde ved.

Modvækst er ikke en ukontrolleret deroute. Det handler tværtimod om at sikre økonomisk stabilitet

Marcus Feldthus og Tanja Gotthardsen
Bæredygtighedsrådgivere

Hvor modvækst handler om tilpasningen, er post-vækst slutdestinationen, hvor økonomisk stabilitet, og dermed evnen til at undgå recession, ikke længere er betinget af et stødt stigende BNP. Tværtimod er et post-vækst-samfund vækst-agnostisk.

Og bemærk venligst ordene “demokratisk” og “planlagt”. Der er ikke tale om en ukontrolleret deroute. Det handler tværtimod om at sikre økonomisk stabilitet.

Mange elementer af den fornødne lovgivning kan ses rundt om i verden allerede nu – herunder også i lande, der arbejder ud fra det, man kalder “wellbeing economy”. Forudsætningen for, at vi som fællesskab kan tage så vigtige livtag med den økonomiske status quo er dog, at der ikke spredes misinformation om, hvad det indbefatter.

Grøn vækst er et livsfarligt fatamorgana 

Den såkaldte grønne vækst eller "green growth", som Jensen plæderer for, er til gengæld langt mere udfordret. Den beror nemlig på idéen om, at man kan afkoble økonomisk vækst fra dens miljøpåvirkning i et omfang, der holder os inden for skiven. At vi, hvis bare vi overgår til mere eller mindre cirkulære modeller og udvikler nye teknologier som eksempelvis CO2-fangst og -lagring, kan fortsætte, som vi plejer. 

En idé, som forskningen løbende har råbt vagt i gevær overfor ved blandt andet at pege på såkaldte rebound-effekter og tipping points.