Design denmark: Erhvervsstøtten har for ofte savet den gren over, vi sidder på

Erhvervsstøtte kan underminere den branche, den skulle styrke - ikke mindst inden for grøn omstilling og social innovation. Det er dog ikke et argument mod erhvervsstøtte, men en konstatering af, at støtten ikke designes klogt nok, skriver Henrik Lübker.

Erhvervsstøtten til design kan ikke måles indenfor rammerne af det nationale, som var Danmark et lukket økonomisk kredsløb, men skal vurderes i lyset af den internationale konkurrence, vi agerer i, skriver Henrik Lübker.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Henrik Lübker

Direktør, Design denmark

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den nyligt udgivne rapport om fremtidens erhvervsstøtte er en grønthøster, som over en bred kam anbefaler at fjerne erhvervsstøtte til en af Danmarks store historiske styrkepositioner: Design.

På detalje-niveau ser rapporten meget rigtigt, men den mangler samtidigt udsyn og blik for sammenhænge, der gør, at dens konklusioner rammer helt ved siden af.

Erhvervsstøtten er dårligt design

Rapporten fanger skarpt eksempler på konkurrenceforvridende erhvervsstøtte. Og det vækker genklang.

For ofte har erhvervsstøtten undermineret den branche, den skulle styrke.
Henrik Lübker
Direktør, Design denmark

Som direktør i Design denmark, en medlemsfinansieret designorganisation, har jeg nemlig jævnligt hørt selvsamme kritik fra mine medlemmer:

"Hvordan kan det være, at vi underbydes for offentlige midler? Modner de et marked, eller betjener de kunder på bekostning af private virksomheder?"

For ofte har erhvervsstøtten været med til at save grenen, vi selv sidder på, over. For ofte har erhvervsstøtten undermineret den branche, den skulle styrke.

Det gælder ikke mindst inden for områder såsom grøn omstilling og social innovation, hvor offentlige støttekroner bruges til at drive programmer og tilbud på vilkår som private virksomheder økonomisk ikke kan konkurrere med.

Dette er imidlertid ikke et argument mod erhvervsstøtte, men en konstatering af, at den ikke designes klogt nok.

Med den følger ofte ambitiøse krav eller forventninger fra bevillingsgiverne om et direkte aflæseligt aftryk, hvor man "får noget for pengene", og det afstedkommer forretningsmodeller, der søger at matche de offentlige bevillinger med privat indtjening.

Her er det, at det går galt.

For når bevillingsgivere og -modtagere fokuserer på det, der ligger lige for enden af næsetippen – på den umiddelbart målbare værdi og bundlinje – glemmes det højere og mere besværlige sigte, som var den egentlige baggrund for erhvervsstøtten: At skabe et grundlag for, at det fælles gode kan blomstre.

Læs også

Ny temadebat: Erhvervsstøtten skal revideres - men hvordan?

Andedamsliberalismen får frit løb

Når jeg erklærer mig enig i analysen og samtidig helt uenig med ekspertgruppens konklusioner og anbefalinger, skyldes det, at de synes båret frem af en form for andedamsliberalisme, der mangler udsyn.

Design har på tværs af brancher og sektorer sikret Danmark internationale konkurrencefordele.
Henrik Lübker
Direktør, Design denmark

Effekterne fra erhvervsstøtten til design kan ikke blot måles ud fra enkeltvirksomheder, siloer eller sågar sektorer, som rapporten gør, fordi design netop går på tværs af brancher og sektorer.

Erhvervsstøtten til design kan heller ikke måles indenfor rammerne af det nationale, som var Danmark et lukket økonomisk kredsløb, men skal vurderes i lyset af den internationale konkurrence, vi agerer i.

Det bliver provinsielt, når rapporten eksempelvis gentagende gange kritisk karakteriserer erhvervsstøtten til designaktører som branchestøtte. Design har netop på tværs af brancher og sektorer sikret Danmark internationale konkurrencefordele.

Design skal ikke støttes, fordi designbranchen som sådan har brug for tilskud, men fordi Danmark har brug for design som en væsentlig del af vores samfunds samlede innovationskraft. Når verden kigger forundret på vores ”danishness” eller taler om ”the Danish way of life”, så spiller design en afgørende rolle i dette.

Læs også

Ekspertgruppe for fremtidens erhvervsstøtte er klar med første anbefalinger i midten af 2023

Skal dansk design forblive i efterkrigstiden?

Design er dybt integreret i vores kultur. Men det er ikke en værdi, som er selvgivet, hverken i vores eget samfund eller i måden, omverden ser os.

Designnationen Danmark kan være en central international spiller i at løse fremtidens store problemstillinger.
Henrik Lübker
Direktør, Design denmark

Rundt om os ser vi lande med mere progressivt syn på design og større udsyn i deres erhvervspolitik være i færd med at overhale os.

Når vi har klaret os som et lille land i en stor verden, skyldes det, at vi i fællesskab har dyrket og løftet vores kerneværdier. Men vi er også i en verden, hvor de store tryner de små. Og de viger ikke tilbage fra at bruge heftig erhvervsstøtte til deres satsningsområder.

Så Danmark har i allerhøjeste grad behov for at dyrke fællesskabet, at støtte op om vores kerneværdier og aktivt dyrke det, der gør os unikke og stærke.

Designnationen Danmark kan være en central international spiller i at løse fremtidens store problemstillinger. Eller vi kan være et guldalderbillede fra efterkrigstiden. Det afhænger af udsyn og fremsyn. Det afhænger af afvikling eller udvikling.

Temadebat

Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt, politisk nicheemne.

Alle indlæg er udelukkende udtryk for skribenternes egen holdning.

Hvis du vil deltage i debatten, er du velkommen til at kontakte debatredaktionen på [email protected].

Tre gode råd til erhvervsstøtten

Undersøgelser viser, at brugen af design øger konkurrenceevnen og sikrer bedre bundlinjer – både økonomisk og i forhold til at gøre mindre skade på planeten. Der er altså i den grad brug for, at vi breder designbrugen ud på tværs af sektorer. Men det sker ikke af sig selv.

Det kræver erhvervsstøtte.

Derfor bør spørgsmålet heller ikke være, om erhvervsstøtten til design skal saneres. Hvis vi gerne vil have design som en stærk dansk kerneværdi og en unik international konkurrencefordel, skal vi i stedet spørge: Hvordan skal vi indrette fremtidens erhvervsstøtte til design?

Her er tre anbefalinger:

Erhvervsstøtten skal primært ses som midler til at fremskaffe viden, værktøjer og understøtte udvikling.
Derfor bør erhvervsstøtten ledsages af et præcist opdrag om anvendelsen, så de ikke bliver brugt til at skabe ”halv-private” virksomheder, der med offentlig fordel konkurrerer om samme kunder som de private virksomheder.
Erhvervsstøtten bør tilrettelægges på styrke design selv, fremfor ”blot” salget af design.
Erhvervsstøtten bør anlægges så den styrker sammenhængende på tværs af siloer, brancher og klynger.

Lad os gentænke erhvervsstøtten til design med ambition og vision. Lad os bruge den til at styrke de fælles kerneværdier fremtidens danske samfund skal bygges på.

Læs også