Om  
Per Michael Jespersen
Asbjørn Sonne Nørgaard

Cevea opsiger direktør

Per Michael Jespersen er blevet opsagt som direktør for Cevea. Posten overtager tænketankens vicedirektør Asbjørn Sonne Nørgaard. 

Marie Schønning Jensen

Ceveas bestyrelse har valgt at opsige tænketankens direktør, Per Michael Jespersen.

Det skriver Cevea i en pressemeddelelse.

"2020 har også været et økonomisk udfordrende år for Cevea, hvor coronasmitten har sat sit præg på vores aktiviteter. På den baggrund har bestyrelsen måttet foretage grundige overvejelser om Ceveas udvikling, så vi også i fremtiden har en stærk progressiv tænketank i Danmark," lyder det fra Ceveas bestyrelsesformand, Jan Villadsen, i pressemeddelelsen.

Per Michael Jespersens afløser er allerede fundet. Ny direktør er Asbjørn Sonne Nørgaard, der hidtil har fungeret som vicedirektør og analysechef.

Til sidst tiltræder Alexander Grandt Petersen som vicedirektør med ansvar for kommunikation, uddannelse og aktiviteter. Alexander Grandt Petersen var i forvejen ansat hos Cevea som kommunikationschef.

Per Michael Jespersen har været direktør for Cevea i godt halvandet år siden maj 2019. Han tiltrådte på samme tid som den nyudnævnte direktør, Asbjørn Sonne Nørgaard. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Per Michael Jespersen

Taleskriver, Statsministeriet, udlånt fra Fødevareministeriet
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1992)

Asbjørn Sonne Nørgaard

Direktør, Cevea
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993), ph.d. (Aarhus Uni. 1997)