Dansk Erhverv: CO2-afgiften skal gå hånd i hånd med selskabsskattelettelser

Det politiske Danmark står over for en grøn skillevej i de kommende måneder. For vejen til den grønne omstilling er et politisk valg. Hvis vi fortsætter ad den nuværende vej, gør vi Danmark fattigere og risikerer at undergrave fremtidens velfærdssamfund. Men hvis vi vælger en ny markedsvej, kan vi gøre Danmark rigere samtidig med, at vi bliver grønnere.

Den nuværende vej baserer sig på regler, krav, tilskud og støtteordninger til specifikke teknologier, som har opnået politisk opmærksomhed og gunst. Via detailregulering forsøger politikere og embedsmænd at styre og forudsige den smarteste vej til en grøn omstilling.

Denne mere bureaukratiske tilskudsvej hæmmer væksten og velstanden. Hvis vi fortsætter ad tilskudsvejen helt til 2030, vil det, ifølge De Økonomiske Vismænd, betyde et velstandstab på 18 milliarder kroner i 2030.

Hvad mere er, vil det også betyde et enormt træk på de offentlige kasser. Faktisk vil tilskudsvejen i 2030 koste skatteyderne næsten 50 milliarder kroner årligt. Det svarer til 12 supersygehuse eller til driften af hele folkeskolen.

Færre drivhusgasser, mere vækst
Alle, som vælger den dyre tilskudsvej i stedet for at lade forureneren betale via en ambitiøs grøn skattereform, bør som minimum svare på to centrale spørgsmål:

Hvordan får vi genskabt vækst og velstand i Danmark? Og hvor skal der skæres i velfærden, eller hvilke skatter skal sættes op for at dække hullet i statskassen på 50 milliarder kroner om året?

Der er heldigvis også en anden vej, som både får os i mål med den grønne omstilling, og samtidig gør os rigere og giver flere penge til velfærd. Det er en markedsvej, hvor de gode ideer om klimareduktioner konkurrerer mod hinanden, og hvor virksomhederne er hovedmotoren i den grønne omstilling. Og hvor politikernes opgave er at sætte mål og fjerne bureaukratiske benspænd for grønne løsninger frem for at gætte på og udpege fremtidens vinderteknologier.

Den nuværende vej baserer sig på regler, krav, tilskud og støtteordninger til specifikke teknologier, som har opnået politisk opmærksomhed og gunst.

For at gå markedsvejen skal vi for det første beskatte det, vi vil have mindre af, nemlig drivhusgasser. Derfor foreslår vi en CO2-afgift på 1.000 kroner per ton CO2 i 2030. For det andet skal vi lempe skatten på det, vi vil have mere af, nemlig virksomheder, vækst og arbejdspladser – men uden at øge uligheden. Derfor foreslår vi at lempe selskabsskatten fra 22 til 19 procent.

Politikerne må svare
Kombinationen af CO2-afgift og selskabsskattelempelse giver både et meget kraftigt incitament til at investere i den grønne omstilling og sikrer samtidig økonomisk råderum hos virksomhederne til at skabe ny vækst og nye arbejdspladser.

Hvis vi følger markedsvejen til klimaomstillingen, kan vi, ifølge beregninger fra Dansk Erhverv, gøre Danmark fem-seks milliarder kroner rigere i 2030. Samtidig behøver omstillingen ikke koste noget på de offentlige budgetter. Det står i skarp modsætning til de 50 milliarder, vi skal skære i velfærden eller hæve skatterne med, såfremt vi vælger tilskudsvejen. Samtidig vil markedsvejen ikke øge uligheden, men tværtimod give en bedre social balance, fordi husholdningerne får en højere disponibel indkomst.

Dansk Erhverv vælger markedsvejen til grøn vækst og velfærd. Det er på tide, at alle politikere, som vælger tilskudsvejen, besvarer spørgsmålet: Hvordan vil du så skabe velstand, og hvor vil du finde de 50 milliarder kroner om året til blandt andet at betale for støtteordningerne?