Dansk Erhverv: Danmark har brug for en økonomisk gennemsigtighedsreform

Regeringsforhandlingerne er i fuld gang, og politikerne havde under valgkampen travlt med at levere løsninger på de udfordringer, Danmark står med. Løsningerne kom hurtigt, for med nye digitale nyhedskanaler er vejen til vælgerne blevet kort, og for politikerne handler det om at handle, inden et andet parti løber med opmærksomheden eller stemmerne.

Partierne kom i valgkampen derfor med mere eller mindre gennemarbejdede politiske udspil. Udspil, der alle har ét til fælles – de lover løsninger. Desværre hviler udspillene også på et usikkert økonomisk grundlag

Det porøse økonomiske grundlag beror på, at gennemsigtigheden i den offentlige økonomi er yderst begrænset. Politikerne har ikke et reelt og transparent billede af omkostningerne forbundet med at levere en række offentlige ydelser. Populært sagt, så kender man ikke ”prisen på grisen”, og derfor er mange politiske udspil og beslutninger udformet på et spinkelt, økonomisk fundament. 

Reelle omkostninger ender med at være skjulte
En række partier er for eksempel enige om, at økonomien på ældreområdet skal følge den demografiske udvikling. Antallet af ældre vokser, og derfor giver det som udgangspunkt mening, at pengene skal følge med. Men når man ikke ved, hvordan udgifterne til ældreområdet er sat sammen, hvordan ved politikerne så, om økonomien er tilstrækkelig?

De reelle omkostninger ender derfor med også at være skjulte på det politiske niveau, og dermed risikerer politiske beslutninger at være baseret på et relativt porøst økonomisk grundlag

Morten Jung
Markedschef for offentligt-privat samarbejde, Dansk Erhverv

Dansk Erhverv har lavet en analyse af kommunernes udgifter forbundet med at levere en plejehjemsplads. Her kan forskellene på døgntaksten for en plejehjemsplads variere flere hundrede kroner, hvilket i sidste ende kan betyde tocifrede millionbeløb i forskel om året til driften af plejehjemmene.

Selvom kommunerne har forskellige serviceniveauer, er forskellen i udgifter ikke forbundet med forskellen i serviceniveauet alene. Forskellen i økonomi beror også på, at mange kommuner ikke får alle omkostninger med i deres beregninger. Det betyder, at kommunernes regnestykker er skævvridende.

De kommuner, hvor gennemsigtigheden i økonomien er ringest, kommer derfor paradoksalt nok til at fremstå som de billigste og mest effektive. Virkeligheden er imidlertid en helt anden, for de omkostninger, der ikke er regnet med, er jo ikke forsvundet, men bare skjult. De reelle omkostninger ender derfor med også at være skjulte på det politiske niveau, og dermed risikerer politiske beslutninger at være baseret på et relativt porøst økonomisk grundlag.

Gennemsigtighed er forudsætningen for økonomisk optimering
Økonomisk transparens i kommunernes økonomi har ikke haft så stort fokus tidligere. Jeg vover den påstand, at en af grundene hertil har været, at vi som land simpelthen har været for rige. Der har ikke været det store behov for økonomisk gennemsigtighed, for der var penge nok til ikke at behøve at tage højde for, om vi nu fik det meste og det bedste ud af vores ressourcer.

Behovet for, at vi anvender vores fælles midler på den bedst tænkelig vis, er kun blevet større, og forudsætningen for en økonomisk optimering er økonomisk gennemsigtighed

Morten Jung
Markedschef for offentligt-privat samarbejde, Dansk Erhverv

En anden grund er det forhold, at den offentlige økonomi er en bevillingsøkonomi. Holder forvaltningens budget sig inden for den bevilligede økonomiske ramme, så er er der ingen, der sætter spørgsmålstegn ved økonomien.

Men den tid er nu forbi. Med den tilspidsede, internationale sikkerhedssituation skal vi bruge en større del af det økonomiske råderum til militæret, og skal der være en jord, der er værd at efterlade til menneskeheden, er der behov for store investeringer i den grønne omstilling.

Behovet for, at vi anvender vores fælles midler på den bedst tænkelig vis, er kun blevet større, og forudsætningen for en økonomisk optimering er økonomisk gennemsigtighed. Derfor har vi brug for en økonomisk gennemsigtighedsreform, så det bliver gennemskueligt for alle, hvordan vi som samfund anvender vores fælles penge bedst muligt.