Dansk Erhverv: Familieejede virksomheder i Danmark bør ikke stilles ringere end i øvrige OECD-lande

Danmark er en del af en lille eksklusiv klub med landene Grækenland, Litauen, Portugal, Slovenien, Chile, Island og Tyrkiet som et af få lande i OECD, der ikke tager særlige hensyn, når det kommer til betaling af bo- og gaveafgift (også kendt som arveafgift) i forbindelse med generationsskifte af familieejede virksomheder.

Det viser en ny gennemgang fra OECD, hvor 21 procent af landene har fuld arveafgift, 37 procent har slet ingen arveafgift og hele 42 procent har lempeligere vilkår for arveafgift, når det kommer til familieejede virksomheder.

Det er værd at bemærke, at hver en krone, der trækkes ud af virksomheden, beskattes som løn- eller kapitalindkomst.

Carl Andersen
Konsulent for familieejede virksomheder, Dansk Erhverv

Danmark skiller sig negativt ud

Når vi ser på de lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, så skiller vi os altså negativt ud, når det kommer til beskatning ved generationsskifte af virksomhed. Modsat andre goder så er opgørelsen af en virksomheds værdi ikke helt så simpel af flere årsager.

For det første er virksomheder unikke, hvilket medfører, at man ikke kan lave en generel værdisætning af dem.

For det andet er en stor del af værdien af en virksomhed betinget af synergieffekter fra en køber af virksomheden. Det er værd at bemærke, at hver en krone, der trækkes ud af virksomheden, beskattes som løn- eller kapitalindkomst. Derfor vil virksomhedsarvinger ikke opnå en indkomst i forbindelse med generationsskiftet, men alene ejerskab over de aktiver der tilhører virksomheden.

Hverken en værdiansættelse baseret på historiske resultater eller skøn baseret på forventninger om fremtidig indtjening, vil kunne give en 100 procent korrekt værdiansættelse, hvis målet er handelsværdien. Kun et salg til en ekstern tredjepart kan gøre det. Ekspertgruppen erkender, at der ikke kan laves en skematisk model, der rammer handelsværdien. Usikkerhed om værdiansættelse er dermed et de facto grundvilkår for beskatningen.

Danske virksomheders konkurrenceevne svækkes

Det, som dog kan sikres, er en højere grad af forudsigelighed, styrket retssikkerhed og øget betalbarhed for virksomhederne. Danmark er ét ud af kun otte lande i OECD, som ikke tager hensyn til ovenstående udfordringer, når der skal beregnes et beskatningsgrundlag for familieejede virksomheder, hvilket stiller danske virksomheder i en ringere konkurrencesituation.

Det kan ikke passe, at familieejede virksomheder i Danmark skal stilles mærkbart ringere end tilsvarende virksomheder i størstedelen af OECD.

Det er relativt nyt, at Danmark er gået en anden vej end flertallet i OECD. Frem til 2015 blev skatteværdien af de familieejede virksomheder beregnet ved hjælp af formueskattecirkulæret.

Da den praksis blev droppet - og man derfor overgik fra skematik til skøn hos Skat - reducerede Folketinget i 2017 procentsatsen således, at generationsskifte af virksomheder skulle beskattes med fem procent frem for de almindelige 15 procent. Denne lettelse blev dog tilbagerullet i 2019.

Selvom generationsskifteskatten trækker kapital ud af virksomhederne, som kunne være gået til investeringer og medarbejdere, er det dog ikke beskatningen i sig selv, der er virksomhedernes største udfordring, men den manglende forudsigelighed om, hvad der skal betales.

Carl Andersen
Konsulent for familieejede virksomheder, Dansk Erhverv

Uforudsigeligheden er det største problem

Nu står Danmark altså med en praksis hvor generationsskifte af virksomhed stikker helt af i Danmark i forhold til resten af OECD.

Eksempler på lempelige vilkår i de øvrige lande kan være reduceret trækprocent, beregnet værdiansættelse, forhøjet bundfradrag, nedslag i værdisætningen eller skattemæssig succession af afgiftens beløb. Tiltag, som Danmark tidligere har benyttet sig af med succes.

I over 30 år havde vi nemlig en skematisk værdiansættelse af virksomheder, når det kommer til generationsskifte. Det har sikret forudsigelighed, retssikkerhed og betalbarhed. Siden 2015 har der været enorm usikkerhed for de familieejede virksomheder grundet uforudsigelige skøn og svingende skattesatser. Det er uholdbart og noget, vi skal have styr på i 2022.

Over en tredjedel af OECD-landene opkræver slet ikke arveafgift, hvilket derfor også gælder generationsskifteskat ved virksomhedsoverdragelse. Selvom at generationsskifteskatten trækker kapital ud af virksomhederne, som kunne være gået til investeringer og medarbejdere, er det dog ikke beskatningen i sig selv, der er virksomhedernes største udfordring, men den manglende forudsigelighed om, hvad der skal betales.

Det kan derfor ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at genindføre en skematisk værdiansættelse, når det kommer til generationsskifte. Uden skematik er det nærmest umuligt for de familieejede virksomheder at forberede sig på overhovedet at kunne betale afgiften. Det tager lang tid at skaffe den ledige kapital og få næste generation ordentligt ind i forretningen. Grundlæggende handler det her om ordentlighed og gensidig forståelse.