Debat

Dansk Erhverv: Vestagers Tinder-date med USA bliver mødt med larmende amerikansk ligegyldighed

I slutningen af januar var Margrethe Vestager og to kommissærkolleger på lynvisit i Washington for at diskutere handel mellem EU og USA. Det kom der mildt sagt ikke meget ud af, skriver Søren Friis Larsen, der er USA-chef for Dansk Erhverv.

"Ser vi
på det økonomiske samarbejde på tværs af Atlanten, så får man snarere
indtrykket af høflig, men larmende amerikansk ligegyldighed. Vi er ikke den
vigtigste region," skriver Søren Friis Larsen.
"Ser vi på det økonomiske samarbejde på tværs af Atlanten, så får man snarere indtrykket af høflig, men larmende amerikansk ligegyldighed. Vi er ikke den vigtigste region," skriver Søren Friis Larsen.Foto: Jonas Ekströmer/AP/Ritzau Scanpix
Søren Friis Larsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi har næsten vænnet os til, at Trump siger vilde ting, der udfordrer USA’s forhold til EU og Nato. Men hvor pro-europæisk er Bidens administration egentlig?

Nuvel, der er kæmpe forskel på Demokraternes og Republikanernes syn på amerikansk støtte til Ukraine, og Biden har fået USA tilbage på sporet og op i gear, når det gælder den grønne omstilling og en retorik, der er til at holde ud for resten af verden.

Men ser vi på det økonomiske samarbejde på tværs af Atlanten, så får man snarere indtrykket af høflig, men larmende amerikansk ligegyldighed. Vi er ikke den vigtigste region.

Læs også

Topmøder under radaren

Tilbage i juni 2021 blev USA og EU enige om at koordinere tættere, når det gælder international handel og teknologiudvikling.

Efter mødet i januar blev der end ikke udsendt en erklæring om, hvad man var nået til enighed om. Det ville også være pinligt at skulle udstille, hvor tyndt resultatet var

Søren Friis Larsen
USA-chef, Dansk Erhverv

Siden har ti arbejdsgrupper diskuteret alt fra sikring af forsyningskæder, til hvordan små- og mellemstore virksomheder bliver mere digitale. Der har været afholdt fem topmøder, senest i den amerikanske hovedstad, hvor udenrigsminister Blinken var vært for Margrethe Vestager og co.

Hvis du, kære læser, nu sidder med en følelse af undren eller måske endda mindreværd over ikke at have opfanget denne vigtige begivenhed, så slå koldt vand i blodet.

På trods af at møderne er foregået på absolut politisk topniveau, har de nærmest været hemmelige – den mediemæssige interesse har i hvert fald været tæt på ikke-eksisterende. Og det er ikke mediernes skyld – det virker reelt til, at det har været fuldstændigt efter hensigten hos begge parter.

Efter mødet i januar blev der end ikke udsendt en erklæring om, hvad man var nået til enighed om. Det ville også være pinligt at skulle udstille, hvor tyndt resultatet var.

I månedsvis har man eksempelvis forhandlet om en aftale om kritiske mineraler, der blandt andet er afgørende i de batterier, vi bruger i stor stil elbiler. Mineraler, der i dag i meget høj grad udvindes i Kina.

Læs også

Aftalen er også vigtig af en anden grund: Uden den har EU og USA faktisk ikke en formel handelsaftale, og dermed er europæiske producenter afskåret fra visse grønne støtteordninger i USA. Japan og USA har for længst indgået en tilsvarende aftale – med hos EU er den stadig ikke på plads.

Halvhjertede handelsforsøg

Hvis Vestagers rendezvous med Blinken var en Tinderdate, så virker det ærligt talt ikke som om, parterne har været specielt helhjertede, da de swipede til højre. 

Har EU overhovedet nogen ambitioner for tættere et handelssamarbejde med USA? I så fald bør der skubbes langt mere på fra europæisk side

Søren Friis Larsen
USA-chef, Dansk Erhverv

Økonomien herovre buldrer derud af, og USA er i fuld galop ved at omlægge sin samhandel væk fra Kina, så potentialet for at byde sig mere til er enormt. Den internationale orden er i opbrud og Europa har ikke formået at positionere sig optimalt til at udnytte disse forskydninger.

Har EU overhovedet nogen ambitioner for tættere et handelssamarbejde med USA? I så fald bør der skubbes langt mere på fra europæisk side. USA har tydeligvis ikke travlt, og fokus ligger et andet sted, men det duer ikke, EU bare smiler høfligt og lader stå til.

Da Vestager-delegationen kom tilbage til Bruxelles og skulle aflægge rapport for Europa-Parlamentets handelsudvalg, kunne man godt fornemme frustrationen over de manglende resultater. Der kom mange kritiske spørgsmål.

Genopliv TTIP

Der er aftalt en sjette date i Bruxelles i løbet af foråret – normalt en god årstid for romantisk og fælles forståelse, men vi kommer også meget tæt på både det amerikanske og europæiske valg.

Det ville gavne den europæiske økonomi, erhvervslivet og borgerne i EU, hvis det ikke bliver en undskyldning for endnu et topmøde i tomgang.

Det starter dog alt sammen med større ambitioner i EU. Sandheden er, at der ligger tonsvis af fornuftige tiltag, man kunne plukke fra de såkaldte TTIP-forhandlinger, der strandede i 2019. Dengang Trump vel at mærke var amerikansk præsident.

TTIP står for ”Transatlantic Trade and Investment Partnership”, altså en ambitiøs ide om at gøre det nemmere at udveksle varer, tjenesteydelser og investeringer mellem EU og USA gennem nedbrydning af handelshindringer og flere fælles standarder.

Da man tog hul på TTIP-forhandlingerne, vurderede Kommissionen, at handelsaftalen ville kunne booste den europæiske økonomi med over 120 milliarder euro.

Arbejdet er ikke just præget af særlig stor transparens eller bevågenhed, og det er nok en del af problemet

Søren Friis Larsen
USA-chef, Dansk Erhverv

Nævn forkortelsen for en hvilken som helst embedsmand i EU-systemet og se øjnene få et blankt og fraværende skær – ingen tror på mulighederne for nye aftaler mellem EU og USA. Men hvorfor ikke?

Arven fra TTIP er blot ét spor – vi kunne også blive langt bedre til gensidig anerkendelse af varer. I 2022 oplevede USA for eksempel en kæmpe national krise med mangel på modermælkserstatning.

Hvis de kunne have købt det af os, ville desperate forældre ikke have været tvunget til desperat at køre rundt som vanvittige for at skaffe mælk til deres spædbørn.

Vi er tættere allierede på det sikkerhedspolitiske område, og vi har i Vesten et værdifællesskab og strategisk alignment. Det skal vi da udnytte.

Mere åbenhed mindre kultur

Der er selvfølgelig brug for en helt anden tilgang, hvor vi i stedet for store, uhåndterlige og politisk vanskelige handelsaftaler finder en måde, hvor systemerne løbende kan levere mindre, men håndgribelige fremskridt.

I den forstand er det nuværende bilaterale forum nok det bedste bud, men måske det er tid til at evaluere, om arbejdsformen har været den rette.

Man får lidt den tanke, at den europæiske tilbageholdenhed også udstiller en kulturforskel

Søren Friis Larsen
USA-chef, Dansk Erhverv

Har de ti arbejdsgrupper leveret? Burde man fastlægge en mere fast og ambitiøs tidsplan for samarbejdet? Kunne man gøre mere for at involvere NGO’er, erhvervsliv og andre med relevante input? Arbejdet er ikke just præget af særlig stor transparens eller bevågenhed, og det er nok en del af problemet.

Hvad holder os tilbage? Man får lidt den tanke, at den europæiske tilbageholdenhed også udstiller en kulturforskel. Amerikanerne er vandt til at tingene skal trækkes skarpt op og er ikke bange for konfrontationen.

I dette tilfælde kan de godt leve uden store eller hurtige resultater af dialogen med EU. For Europa bør det føles mere presserende. Margrethe slår mig ikke som typen, der er vild med at gå på ligegyldige dates – måske hun skal skrue bissen lidt mere på næste gang, så vi kan få nogle reelle resultater EU-US-samarbejdet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Friis Larsen

USA-chef, Dansk Erhverv, stifter og adm. direktør, MindCream LLC
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2009), MBA (CBS 2016)

Margrethe Vestager

Ledende næstformand, EU-Kommissionen, kommissær for konkurrence, formand for Kommissærgruppen om et 'Europa Klar til den Digitale Tidsalder', fhv. minister, politisk leder & MF (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1993)

Antony J. Blinken

Udenrigsminister, USA
bachelor i samfundsvidenskab (Harvard Uni. 1984)

0:000:00