De Økonomiske Råd er presset på økonomien: Vi kan blive nødt til at droppe en rapport

De Økonomiske Råd ser ind i nogle vanskelige år.

“Vi er meget pressede på økonomien, og hvis det ikke lykkes at få løftet vores bevilling, så er det overvejende sandsynligt, at vi inden for et års tid eller maksimalt to kommer til at skære i det, vi laver,” fortæller direktør for sekretariatet, John Smidt.

Hvert år publicerer De Økonomiske Råds formandskab fire rapporter. To for Det Økonomiske Råd, én for Det Miljøøkonomiske Råd og én fra Produktivitetsrådet.

“Vi vil ikke skære i kvaliteten, og hvis man ikke vil det, så er det jo kvantiteten, man må skære i. Formandskabet har ikke lagt sig fast på, hvordan vi vil tilpasse produktionen, men en oplagt mulighed kunne være at droppe en rapport, eksempelvis den årlige produktivitetsrapport,” siger John Smidt.

Udsigt til færre økonomer 

Det vil i givet fald nok være med virkning fra enten slutningen af 2024 eller starten af 2025.

John Smidt fortæller, at sekretariatet har bedt om et bevillingsløft på næste års finanslov, men det har Økonomiministeriet på et møde her i foråret afvist. 

Økonomiministeriet er naturligvis optaget af, at der både prioriteres og tilrettelægges, så DØR kan løfte deres opgaver.

Økonomiministeriet

Den pressede økonomi er en konsekvens af stadig flere opgaver “med relativt begrænsede bevillingsløft”, kombineret med omprioriteringsbidraget, der er en årlig grønthøsterbesparelse på to procent.

“I vores tilfælde betyder det grundlæggende, at vi skal spare en økonom om året, fordi det er det eneste sted, vi kan spare,” siger John Smidt.

Brug for modspil til regeringen

Det er en udmelding, der bekymrer flere partier på Christiansborg.

“Vi skal fra politisk hold tage det her alvorligt, fordi De Økonomiske Råd løser en ret vigtig opgave i at sikre analyser som både regeringen, men også os andre som Folketing, kan læne sig op ad, når politik skal udformes,” siger den radikale finansordfører, Samira Nawa.

“Det er bekymrende, hvis De Økonomiske Råd bliver svækket. De spiller en meget vigtig rolle med deres uafhængige økonomiske analyser, som kan give et modspil til det, der kommer fra regeringen og Finansministeriet,” siger Enhedslistens finansordfører Pelle Dragsted. 

Vi vil ikke skære i kvaliteten, og hvis man ikke vil det, så er det jo kvantiteten, man må skære i.

John Smidt
Direktør, De Økonomiske Råd

Er vilkårene lige nu mange steder i det offentlige ikke også bare, at der skal spares, og der må De Økonomiske Råd også holde for?

“Det er et politisk valgt vilkår, og vi har lige fundet 16 milliarder mere i råderummet, så det er ikke, fordi der ikke er råd til at investere i både vores velfærd, men altså også i nogle af de parlamentariske og institutionelle checks and balances, som de er. Det er rigtig sørgeligt, hvis vi ikke får de her højt fagligt kvalificerede second opinions på regeringens regneantagelser og prognoser,” siger Pelle Dragsted, der fortæller, at partiet vil bringe det op i de kommende finanslovsforhandlinger. 

Samira Nawa håber, at regeringen alligevel vælger at prioritere rådene, når næste års finanslov skal skrues sammen.

“Vi er nødt til som politikere at kunne læne os op ad de her rapporter, hvis vi skal kunne træffe de rigtige beslutninger, men jeg vil være træt af det, hvis det altid er os andre partier, der skal bære det her ind i finansloven, så jeg håber, at regeringen vælger at lytte til sin økonomiske vagthund og prioriterer det på finansloven,” siger hun.