Direktør: Centrale udbud koster på konkurrence, innovation og forsyningssikkerhed

Offentlige udbud er til debat. Og det er en vigtig debat. I et indlæg i Børsen eksempelvis fokuserer Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) på de store tals lov, for eksempel hvor mange skattekroner SKI samlet set potentielt har sparet.

Det lyder fint på papiret, og SKI har også sin berettigelse på områder med ukomplicerede produkter, der alt andet lige nemt kan sammenlignes på pris. Men indkøbspris er som bekendt kun en lille del af den samlede omkostning og den samlede værdi.

Så alt andet er ikke lige. Billedet bliver mere broget, når man ser på konkrete udbudsområder og dykker ned i detaljerne. Eksempelvis inden for hjælpemidler og velfærdsteknologi, hvor det første SKI-udbud på rollatorer, plejesenge, madrasser, toilet-bad produkter og el-scootere til ældre og handicappede blev afgjort i 2020.

Udbuddet var begrænsende for markedet, og flere (mindre) potentielle bydere kunne ikke byde, turde ikke byde eller ville ikke byde på de offentlige kontrakter. Det holder ikke i længden.

Nyt udbud på vej
Nu er et nyt SKI-udbud på genbrugshjælpemidler på vej indenfor kørestole, puder og vendesystemer. Det er en sektor, som internationalt set er en dansk styrkeposition. På mange områder et dansk eksporteventyr.

Men hvor det hjemlige offentlige indkøb nu centraliseres ud fra devisen om, at stort er godt, og større er bedre. Det levner ikke meget plads til innovation, til nye danske løsninger og til mindre danske producenter – i det hele taget til et dansk hjemmemarked.

I en coronatid må vi spørge os selv, hvad det betyder for vores forsyningssikkerhed, når danske producenter af for eksempel plejesenge ikke får en plads på det danske marked. 

Morten Rasmussen
Direktør i Danish.Care, branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi

Ingen skal betale for meget – det er alle enige om. Men indkøbsprisens betydning skal holdes op imod produktets totalomkostninger og værdi – herunder kvalitet, bæredygtighed, den rette løsning til den rette borgere med videre.

Sundhedsprodukter, herunder hjælpemidler og velfærdsteknologi, bruges af borgere med individuelle behov. Derfor skal produkterne ikke være særligt avancerede, før det bliver vanskeligt at standardisere udbud, uden at det går ud over værdien for borgere og fagpersonale.

Store udbud vindes af store virksomheder
Hvilken værdi - andet end i regnearket - har for eksempel en billig rollator eller en billig kørestol, hvis den ikke kan bruges af borgeren, ikke kan opfylde de individuelle behov, og i værste fald kan forværre en lidelse. Så egner sundhedsområdet sig overhovedet til den slags udbud?

Det er nemt at regne ud, og erfaringerne viser også, at store udbud vindes af store virksomheder. Taberne bliver de mindre, innovative virksomheder, og de små og mellemstore danske leverandører, som udgør hovedparten af dansk erhvervsliv.