Direktør: Centrale udbud koster på konkurrence, innovation og forsyningssikkerhed
DEBAT: Store virksomheder vinder ofte de store offentlige udbud. Taberne er de mindre, innovative virksomheder. Det er et kæmpe problem, for det er her, det nye skabes, skriver Morten Rasmussen.
Morten Rasmussen
Direktør i Danish.Care, branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologiOffentlige udbud er til debat. Og det er en vigtig debat. I et indlæg i Børsen eksempelvis fokuserer Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) på de store tals lov, for eksempel hvor mange skattekroner SKI samlet set potentielt har sparet.
Det lyder fint på papiret, og SKI har også sin berettigelse på områder med ukomplicerede produkter, der alt andet lige nemt kan sammenlignes på pris. Men indkøbspris er som bekendt kun en lille del af den samlede omkostning og den samlede værdi.
Så alt andet er ikke lige. Billedet bliver mere broget, når man ser på konkrete udbudsområder og dykker ned i detaljerne. Eksempelvis inden for hjælpemidler og velfærdsteknologi, hvor det første SKI-udbud på rollatorer, plejesenge, madrasser, toilet-bad produkter og el-scootere til ældre og handicappede blev afgjort i 2020.
Udbuddet var begrænsende for markedet, og flere (mindre) potentielle bydere kunne ikke byde, turde ikke byde eller ville ikke byde på de offentlige kontrakter. Det holder ikke i længden.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Nyt udbud på vej
Nu er et nyt SKI-udbud på genbrugshjælpemidler på vej indenfor kørestole, puder og vendesystemer. Det er en sektor, som internationalt set er en dansk styrkeposition. På mange områder et dansk eksporteventyr.
Men hvor det hjemlige offentlige indkøb nu centraliseres ud fra devisen om, at stort er godt, og større er bedre. Det levner ikke meget plads til innovation, til nye danske løsninger og til mindre danske producenter – i det hele taget til et dansk hjemmemarked.
I en coronatid må vi spørge os selv, hvad det betyder for vores forsyningssikkerhed, når danske producenter af for eksempel plejesenge ikke får en plads på det danske marked.
Morten Rasmussen
Direktør i Danish.Care, branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi
Ingen skal betale for meget – det er alle enige om. Men indkøbsprisens betydning skal holdes op imod produktets totalomkostninger og værdi – herunder kvalitet, bæredygtighed, den rette løsning til den rette borgere med videre.
Sundhedsprodukter, herunder hjælpemidler og velfærdsteknologi, bruges af borgere med individuelle behov. Derfor skal produkterne ikke være særligt avancerede, før det bliver vanskeligt at standardisere udbud, uden at det går ud over værdien for borgere og fagpersonale.
Store udbud vindes af store virksomheder
Hvilken værdi - andet end i regnearket - har for eksempel en billig rollator eller en billig kørestol, hvis den ikke kan bruges af borgeren, ikke kan opfylde de individuelle behov, og i værste fald kan forværre en lidelse. Så egner sundhedsområdet sig overhovedet til den slags udbud?
Det er nemt at regne ud, og erfaringerne viser også, at store udbud vindes af store virksomheder. Taberne bliver de mindre, innovative virksomheder, og de små og mellemstore danske leverandører, som udgør hovedparten af dansk erhvervsliv.
Det er et kæmpe problem, for det er her, meget af det nye skabes. Det er her, de lokale arbejdspladser skabes. Og det er her, det stærke hjemmemarked, der er grundlaget for den danske velfærdseksport, skabes. Det koster ikke bare på konkurrence, innovation og lokale arbejdspladser.
I en coronatid må vi spørge os selv, hvad det betyder for vores forsyningssikkerhed, når danske producenter af for eksempel plejesenge ikke får en plads på det danske marked. Kigger vi til Norge, begræder man i dag de omkostninger, årtiers centraliserede indkøb på sundhedsområdet har haft for deres hjemlige industri – den er stort set væk.
Politiske ambitioner og udbud
I Danmark er en ny life science strategi på tegnebrættet i Erhvervsministeriet. Og ministeriet har gennemført en god og inddragende proces med virksomheder og erhvervsorganisationer for input. Helt centralt i strategien forventes at stå, at rammerne for et stærkt hjemmemarked som springbræt for vækst, eksport og arbejdspladser skal forbedres.
Man kan med fordel starte med at se på, hvordan offentligt indkøb kan understøtte og i det mindste ikke direkte modarbejde dette ønske.
Det er på tide, at der bliver skabt sammenhæng mellem de gode erhvervspolitiske ambitioner og håndteringen af udbud i praksis. Og at prisen for og udbyttet af centraliserede indkøb bliver ordentligt belyst i det store billede.