Erhverv Aarhus: Erhvervslivet skal inddrages ved milliardnedskæring af erhvervsstøtten

Med reformudspillet, ’Danmark kan mere I’, lagde regeringen i efteråret sammen med aftalepartierne op til at gennemføre en såkaldt sanering af erhvervsstøtten.

Konkret har regeringen til hensigt at beskære støtten med 3,5 milliarder kroner. Pengene skal blandt andet bruges til at finansiere permanentgørelsen af fradraget for forskning og udvikling samt den grønne omstilling.

Hos Erhverv Aarhus støtter vi op om, at man løbende går erhvervsstøtteordningerne efter i sømmene. Et sundt erhvervsliv bør – som bekendt – operere i fri og sund konkurrence om at udvikle og levere det bedst mulige produkt til forbrugeren, frem for at holdes kunstigt i live af offentlige støttekroner. 

Over tid er der fremvokset en nærmest uoverskuelig jungle af flere end 200 støtteordninger, med deraf følgende administrative omkostninger og bureaukrati. Det er efter vores opfattelse sund fornuft, at man løbende frasorterer overflødige eller ineffektive støtteordninger.

I forlængelse af den planlagte sanering kunne man også med fordel overveje at se på tiltag til at overskueliggøre de mange forskellige støtteordninger.

Erhvervsstøtten spiller også korrigerende rolle

Naturligvis er der formål, hvor det giver god mening, at staten aktivt og målrettet søger at fremme specifikke innovations- og erhvervspotentialer, som på lang sigt kan påvirke erhvervslivets og samfundets udvikling i en ønskværdig retning.

Det mest oplagte eksempel på dette er tiltag målrettet den grønne omstilling, som også allokeres størstedelen af midlerne fra erhvervsstøtten.

Også bestræbelsen på at fremme og forstærke nogle af de regionale klynge- og styrkepositioner, som det f.eks. gør sig gældende med indsatsen målrettet de lokale erhvervsfyrtårne, opfatter vi som en strategisk vigtig indsats, der med fordel kan opprioriteres.

I Midtjylland, og helt lokalt i Aarhus, ser vi med begejstring på, hvordan vandteknologiske løsninger i verdensklasse understøttes med forventet positiv afsmitning på både eksport, vækst, grønne arbejdspladser og uddannelse.

I et lille land som Danmark, med et stort behov for samhandel og konkurrence med resten af verden, er det nødvendigt at udnytte og fremme alle synergieffekter på tværs af forskningsmiljøer og erhvervsmæssige styrkepositioner.

Herigennem får vi forædlet og finpudset dansk innovationskraft, forskning og know-how inden for en række specifikke sektorer til fordel for hele landet.

Alle besparelserne skal føres tilbage til erhvervslivet

Som det er blevet anført i et tidligere indlæg i temadebatten, bør hver en krone af den beskårne erhvervsstøtte som udgangspunkt kanaliseres tilbage til erhvervslivet for at finansiere øvrige politiske tiltag, der kan styrke de generelle rammevilkår for landets virksomheder. Det er en holdning, som vi hos Erhverv Aarhus kun kan bakke fuldt op om.

Det er landets virksomheder, der hver dag oplever de mange konkrete udfordringer, som vi som samfund ønsker at løse gennem innovation og teknologisk udvikling.

Jesper Theil
Konstitueret direktør, Erhverv Aarhus

Et godt bud herpå kunne være at nedsætte selskabsskatten. Herigennem kan man forbedre danske virksomheders konkurrenceevne og mulighed for at investere en større andel af deres overskud i forskning, innovation og udvikling af deres forretning, uden at skævvride markedet gennem favorisering af specifikke trends eller løsninger.

Et andet væsentligt løft af virksomhedernes generelle rammevilkår vil være en ophævelse af generationsskifteskatten.

Tusindvis af virksomheder står i de kommende år over for et generationsskifte, der for mange kommer med en stor skatteudgift, som dræner virksomheden for kapital, der ellers kunne være brugt på at investere i nye og forbedrede produktionsmetoder.

Her mener vi, at pengene bør forblive i den enkelte virksomhed i stedet for at blive opkrævet som skatter og afgifter for efterfølgende at skulle omfordeles i potentielt overflødige eller konkurrenceforvridende erhvervsstøtteordninger.

Virksomhederne ved bedst, og derfor bør vi inddrages 

Det må antages, at det er landets virksomheder, der hver dag oplever de mange konkrete udfordringer, som vi som samfund ønsker at løse gennem innovation og teknologisk udvikling.

Ligeledes må det også være virksomhederne, der har indsigten i, hvor og hvordan erhvervsstøttemidlerne bedst muligt fremmer disse løsninger.

Af samme årsag giver det ikke mening, at erhvervsministeren ikke ønsker at inddrage aktører fra erhvervslivet i den ekspertgruppe, som skal komme med en anbefaling til, hvilke støtteordninger der skal beskæres.

Det er landets virksomheder, der hver dag har det direkte indblik i, hvor erhvervsstøtten konkret kan gøre en markant ny forskel i deres forretning. Derfor bør de også have en stemme i ekspertgruppen.