Erhvervslivet skal lave sit eget klimatopmøde

Aldrig har det været nemmere for virksomheder at måle klimaindsatser og sammenligne sig med hinanden. Min drøm for 2024 er derfor, at erhvervsorganisationerne tager initiativ til at samle deres medlemmer på årlige tilbagevendende klimatopmøder, skriver Anna Riis Hedegaard.

Hvis Dansk Industri og Dansk Erhverv igangsatte klimatopmøder for erhvervslivet ville det sende et meget stærkt signal til Christiansborg, om at erhvervsorganisationer og deres medlemmer er klar til at tage ansvar, skriver Anna Riis Hedegaard.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Anna Riis Hedegaard

Direktør og grundlægger, The 0-Mission

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

100.000 mennesker samlet i en ørken i 14 dage kan åbenbart ikke løse de globale klimaproblemer. Godt nok fik COP28 sat udfasning af fossile brændsler på den globale dagsorden, men det vil være for meget at sige, at COP28 blev lykkens gang. Og det gør COP29 heller ikke.

Men det behøver ikke være helt så sort, for begynder vi først at flekse med de klimamuskler, som EU's CSR-direktiv giver os fra 2024, kan vi måske hjælpe det hele lidt på vej.

Min 2024-drøm er, at Dansk Industri og Dansk Erhverv vil sætte sig i spidsen for at få det til at ske her i Danmark.

Men først. Ved vi virkelig, at COP29 bliver en skuffelse? Ja – hvis succeskriteriet er, at verdens ledere skal redde os fra klimakatastrofen, så bliver det med 100 procent sikkerhed en fiasko.

For heller ikke i 2024 vil de globale magthavere komme til at flytte os over i et scenarie, hvor målene fra Paris-aftalen igen kommer til syne.

Så snart de globale magthavere træder ind på scenen i verdens største tillidsøvelse – klimatopmødet – fremstår de nemlig mærkeligt magtes- og leddeløse. Sådan har det været hvert eneste år, og sådan bliver det også næste gang.

Jeg tror egentlig ikke, det er manglende vilje, vage principper eller slette hensigter, der igen og igen forhindrer verdens ledere i at træffe de rigtige beslutninger. De havde formentlig heller ikke opnået en god aftale, hvis hver og én af dem var håndplukket blandt besætningen på Rainbow Warrior.

Er der én ting, verdens borgere kan blive enige om, så er det, at nogen andre bør tage hovedansvaret for klimaet
Anna Riis Hedegaard

Udfordringen er nemlig, at selv løfter, der gives i en meget fjern ørken, skal implementeres i en helt nær hverdag. Og i den hverdag er politikerens reelle magt afhængig af den opbakning, han eller hun kan opnå. Og det er problemet.

For er der én ting, verdens borgere kan blive enige om, så er det, at nogen andre bør tage hovedansvaret for klimaet. Det ved enhver magthaver, og det gør det mere end svært at træffe de ambitiøse beslutninger, der er behov for.

Hvis du er i tvivl, så kig på landbrugets hjemlige reaktion på udsigten til en klimaafgift og overvej så, hvorfor beslutningen har været så længe undervejs.

Derfor skal opbakningen og forventningen til forhandlerne bygges meget mere op fra bunden, hvis næste klimatopmøde skal komme tættere på noget, vi kan betegne som en succes.

Læs også

Tænketanken Europa: Den europæiske statsstøtte kræver mere koordinering for at blive en succes

Debat

Hvis ikke politikerne har fornemmelse af, at vi er villige til at betale for klimahandling, hvad enten det er med penge eller i form af ændrede vaner, så bliver det ikke til noget.

Blandt andet derfor har DeltagerDanmark taget initiativ til klimahandledagen. På klimahandledagen arbejder DeltagerDanmark for at få så mange som muligt til at reducere deres eget klimaaftryk, så signalet til politikerne bliver både stærkt og så utvetydigt som overhovedet muligt.

Jeg håber, at klimahandledagen bliver en bragende succes.

Men samtidig er det også blevet tydeligt, at erhvervslivet mangler sin egen klimahandledag eller sit eget klimatopmøde.

For nogle år siden etablerede regeringen godt nok erhvervslivets klimapartnerskaber, men det er efterhånden længe siden, nogen har hørt fra dem.

Erhvervslivets klimatopmøder ville sende et stærkt signal til Christiansborg, om at erhvervsorganisationer og deres medlemmer er klar til at tage ansvar
Anna Riis Hedegaard

Heldigvis har det aldrig været nemmere at måle indsatser og benchmark sig op imod hinanden. EU's CSR-direktiv betyder nemlig, at de fleste virksomheder skal rapportere på deres klimaaftryk i løbet af de kommende år.

Min 2024-drøm er derfor, at erhvervsorganisationerne tager initiativ til at samle deres medlemmer på årlige tilbagevendende klimatopmøder, hvor fokus er på, hvor langt de enkelte brancher er kommet, hvor langt fra Paris-aftalens mål medlemmerne er, og hvordan medlemmerne har tænkt sig at justere målene, så de kommer i overensstemmelse med Paris-aftalen.

Erhvervslivets klimatopmøder ville sende et meget stærkt signal til Christiansborg, om at erhvervsorganisationer og deres medlemmer er klar til at tage ansvar og bakke op om de initiativer, der måtte komme.

Det ville samtidig skabe sund konkurrence mellem erhvervsorganisationer og brancher. Og så er der ingen tvivl om, at de brancher og organisationer, der kan dokumentere, at deres medlemmer er gode til at reducere deres klimaaftryk, også vil få større lydhørhed på Christiansborg og i medierne og bidrage til at lægge pres på resten af det danske erhvervsliv.

Det gælder om at få skabt så mange positive spiraler som muligt.

Politik har aldrig været vigtigere