Erhvervslivet vil afskaffe forbeholdet, men afholder sig fra skræmmekampagne

Forsvarsindustrien i Danmark fylder ikke meget i den samlede danske økonomi. Faktisk er det svært helt klart at afgrænse, hvad der tælles med, og hvad der ikke tælles med.

Samlet set lyder vurderingerne, at vi i Danmark har omkring 200 virksomheder, der helt eller delvist som underleverandører leverer produkter til militære formål. It-udstyr, måle- og kontroludstyr, knowhow og service, droner, udstyr til den maritime sektor, cybersikkerhed - generelt meget specialiserede produkter og underleverandører.

Med en omsætning på knap fire milliarder dog pænt stigende over de senere år.

Økonomisk set er dansk erhvervsliv således ikke i voldsom grad afhængig af, om vi er inde eller ude af de globale militære institutioner. Men, fordi der er nemlig et stort men. 

Trusler og dommedagsprofetier dur ikke over for en dansk vælgerbefolkning, hvor der godt nok er et flertal for EU som helhed, men også samtidig en sund skepsis

Jens Chr. Hansen
Erhvervskommentator

Danmark har en af de mest åbne økonomier i verden, og de største, globale danske spillere internationalt som Novo, Mærsk, DSV, Carlsberg, Lego, Danfoss med mange flere er voldsomt afhængige af frie og åbne markeder. Det kræver internationalt samarbejde, også på det politiske niveau. Danmark er et af de lande, som har haft mest gavn af de seneste årtiers mere og mere åbne grænser og global samhandel.

Derfor er dansk erhvervsliv stærkt optaget af effektive sikkerhedspolitiske institutioner som Nato, EU med videre, der sammen med eksempelvis WTO kan opretholde frie og åbne markeder. Set i det perspektiv er både arbejdsgivere og fagbevægelse nogle af de stærkeste fortalere for et ja til at afskaffe det danske forsvarsforbehold ved afstemningen 1. juni.

Cheflobbyisten i Dansk Erhverv, direktør Brian Mikkelsen, udtrykker det sådan: "De ultimative rammevilkår er fredelig sameksistens og frihed til at udfolde sine evner. Uden det på plads taber alle - borgerne, erhvervslivet, det offentlige system og samfundet som helhed."

Læg mærke til, at Brian Mikkelsen har sin positive kasket på. Han taler om rammevilkår, og bruger ikke trusselsbilleder om økonomisk morads, hvis danskerne stemmer nej 1. juni.

Også formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, anbefaler et klart ja til at afskaffe forbeholdet. "Det gør jeg, fordi en af de ting, vi har lært af krigen i Ukraine, er, at den forsvars- og sikkerhedspolitiske situation har stor betydning for lønmodtagere i Danmark. Krig i Europa påvirker i den grad energipriser, realløn og job," siger hun.

Erhvervslivet, her repræsenteret ved arbejdsmarkedets parter, ved godt, at de skal fare med lempe. Trusler og dommedagsprofetier dur ikke over for en dansk vælgerbefolkning, hvor der godt nok er et flertal for EU som helhed, men også samtidig en sund skepsis. 

Big business og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen

Jens Chr. Hansen
Erhvervskommentator

Flere store danske virksomheder var således tilbage i 1990’erne ude med skræmmekampagner om økonomisk nedgang, stigende arbejdsløshed og så videre, hvis danskerne i sin tid ikke stemte ja til euroen. Det gjorde danskerne som bekendt ikke, og også ved afstemningen i 2000 om at afskaffe det særlige danske forbehold omkring euroen satte danskerne hælene i og stemte nej.

Eftertiden har vist, at dansk erhvervsliv og de store danske virksomheder i den grad er buldret afsted, på trods af euro-forbeholdet. Nok er EU-spørgsmål og således også den nuværende afstemning om forsvarsforbeholdet omgærdet af både følelser og psykologi, men skræmmekampagner preller fuldstændig af på den danske vælger. Ja, de risikerer endda at virke modsat, så danskere stemmer i trods.

Big business og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen. Fuldstændig flettet ind i hinanden. Tænk blot på de senere års handelskonflikt mellem Kina og USA, sanktioner over for Irak i sin tid og nu de omfattende sanktioner mod Rusland. Nok så store og stærke internationale virksomheder kan ikke leve i deres egne bobler, fritaget for sikkerhedspolitiske konsekvenser.

Det er svært, sandsynligvis umuligt, helt konkret at sætte tal på, hvad danske virksomheder er gået glip af i forbindelse med forbeholdet.

En af de store internationale forsvarsvirksomheder er franske Thales, som også har en afdeling i Danmark. Tommy Ayouty, som er chef for Thales Danmark, er frustreret og har til Altinget Erhverv sagt, at virksomheden har tabt danske ordrer på grund af forbeholdet.

Det er dog uvist helt konkret, hvad det er, der har diskvalificeret Thales Danmark i forhandlingerne. Altså om den potentielle ordregiver helt bogstaveligt har sagt, at Thales ikke kan få ordren, fordi Danmark har et forsvarsforbehold. Det vil i så fald være overraskende, hvis Thales i den konkrete sag har tabt ordren alene på grund af forsvarsforbeholdet.

Pointen er, at danske virksomheder måske skal bruge lidt ekstra tid på at forklare, hvorfor Danmark står udenfor, og hvad det i givet fald måtte have af konsekvenser. Set udefra er det dog svært at få øje på disse meget bogstavelige forhindringer.