Energimyndigheder bør hjælpe filantropiske virksomheder med grøn omstilling

Engang var elforsyningen politikernes domæne. Planlægning, regulering og finansiering cirklede omkring Christiansborg, kyndigt understøttet af Energistyrelsen og Energinet.

Sådan er det ikke længere. I dag betaler virksomhederne for, at der opføres ny grøn energi, og de bestemmer selv, hvor solcelleparken skal stå. Det er virkelig godt, for guderne skal vide, at CSR-afdelingerne i de danske virksomheder er mere handlekraftige end regeringen.

Men det fordrer nytænkning fra myndighederne, for energimyndighederne ved trods alt mere om planlægning af elnettet end den gennemsnitlige danske virksomhed.

Der er noget nyt på spil, der ikke kan klares med økonomiske incitamenter og indviklede regler: filantropi.

Anna Riis Hedegaard
Direktør, The 0-Mission

Danske energimyndigheder er 100-meter mestre i at etablere, fjerne og justere tilskuds- og afgiftsmodeller, så incitamenterne til at opsætte sol på taget og skrue ned for strømmen i kogespidsen står knivskarpt.

Men der er noget nyt på spil, noget som ikke kan klares med økonomiske incitamenter og indviklede regler: filantropi.

De virksomheder, der flittigt rapporterer på CSR og betaler for, at der opføres ny grøn energi i Danmark, er ikke drevet af skattetænkning. De vil sådan set bare gerne give en planet videre til deres børn.

I The 0-Mission, der tilbyder abonnementer på nye solparker, møder vi dagligt de virksomheder. Og jeg er overbevist om, at det samme gælder de udviklere, der tilbyder såkaldte PPA-aftaler på sol- og vindparker.

I sig selv utroligt opmuntrende. Men der er en tendens, der bekymrer mig.

Mange virksomheder er opsatte på at implementere løsninger, der ved nærmere eftersyn slet ikke gavner omstillingen.

Anna Riis Hedegaard
Direktør, The 0-Mission

Mange virksomheder er nemlig ret opsatte på at implementere løsninger, der ved nærmere eftersyn slet ikke gavner omstillingen. Det skyldes ikke, at de forsøger at greenwashe eller at springe over, hvor gærdet er lavest. Årsagen er faktisk tværtimod, at de ønsker at gå så langt som overhovedet muligt.

En del virksomheder ønsker for eksempel at kombinere deres tagbaserede solpaneler med et stort batteri i kælderen.

Set fra virksomhedens synspunkt er batteriet en nem måde at udelukke den sorte strøm fra stikkontakterne på, og det er ovenikøbet ret let at forklare omverdenen, at virksomheden så anvender grøn strøm fra egne solpaneler.

Fra et klimaperspektiv er batteriet til gengæld tæt på 100 procent spild af knappe råstoffer og energi.

Det ville være mere effektivt, hvis virksomheden sendte overskydende strøm fra panelerne ud på elnettet, hvor man så kunne undlade at producere sort strøm. Og batteriet er endda ikke bare dyrt for virksomheden – i sidste ende havner der også en regning hos de tilbageværende forbrugere, der nu er færre om at betale for elnettet.