Forskere: Forsyningskrisen varsler en ny epoke i globaliseringen

Danmark bør indse, at eksportmarkederne ikke vender tilbage til som tiden før Covid-19-krisen. Derfor bør særligt små- og mellemstore virksomheder gentænke deres import- og produktionsstrategi for at være rustet til fremtiden, skriver Federico Jensen og Stine Haakonsson. 

Placeholder image
Accelerationen af den igangværende omstrukturering af transportvejene skal bruges fornuftigt og føre til nye måder at organisere global produktion, skriver Federico Jensen og Stine Haakonsson. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er på tide, at Danmark indser, at der er tale om en ny epoke af globaliseringen. De globale handelsmønstre og produktionssystemer kommer ikke tilbage til tiden før Covid-19. Det, vi ser nu, er en acceleration af en regionaliserings-proces, der allerede var igang inden pandemien. Vi kan forvente en global organisering af produktionen, som bygger på forsyningssikkerhed og på en forventning til en snarligt kommende klimavenlig og bæredygtig omstilling.

De seneste måneder har budt på en række historier om, hvordan containertrafikken er blevet forstyrret af Covid-19. Der er lange forsinkelser på leveringer, køer af containerskibe ved verdens store havne og høje fragtpriser.

Har du også prøvet en forgæves tur til Ikea? Kommer julegaverne mon frem? Men det er ikke alt sammen Covid-19's skyld. Ikke længere. Vi er kommet ud et andet sted, end hvor vi stod, da pandemien ramte. Men det bør ikke være en overraskelse.

Især små- og mellemstore virksomheder skal gentænke deres import- og produktionsstrategi for at blive robuste til fremtiden.

Federico Jensen og Stine Haakonsson, phd. fellow, Copenhagen Business School; lektor, Copenhagen Business School

Covid-19 i Kina blev alvorligt eksportproblem

De globale forsyningskæder blev for alvor brudt, da den kinesiske regering indførte en national nedlukning, som var meget konsekvent. Nedlukningen lukkede den kinesiske grænse, og varer kunne ikke længere komme ud på verdensmarkedet.

Da Kina står for cirka 15 procent af verdens samlede eksport, blev det et stort problem for de europæiske produktionsvirksomheder. Deres eksisterende organisering af produktionen med fleksible lagre, outsourcing og ‘just-in-time’-produktion kom under alvorligt pres. 

Fra forsommeren 2020 og et helt år frem bød verdensøkonomien på spredte genåbninger og nye nedlukninger. Alle uforudsigelige og ulige fordelt. Mens Kina kunne genåbne og genstarte hele produktionsapparatet relativt tidligt, blev USA og Europa ramt af en anden bølge Covid-19, som førte til nye sundhedspolitiske tiltag.

Lagrene i Europa og USA blev tømt, hvilket betød øget efterspørgsel. Dette resulterede i, at eksporten fra Kina til Europa og USA eksploderede.

Gentænk import- og produktionsstrategien i fremtiden

Men det tager tid at genoprette balancen, og udfordringerne tager ingen ende.

Ubalancen i lagerbeholdning og produktion er ikke genoprettet, og 2021 bød på nye udfordringer: Containerskibet Evergiven kilede sig fast på tværs af Suezkanalen, nedlukninger i de kinesiske havne i Yantian og Ningbo-Zhoushan, og produktionsstop i Vietnam på grund af Covid-19-delta udbrud.

Det bliver ved. Tilmed er fragtprisen femdoblet siden før pandemien. Den er ikke alene blevet dyrere, men også dårligere. Ifølge Global Liner Performance report, som er lavet af konsulentfirmaet Sea Intelligence, ankommer kun 39 procent af containerskibene til planlagt tid i de globale havne lige nu.

Forsinkelserne stresser økonomien, og de globale forsyningskæder er ved at falde fra hinanden. Problemerne forventes at fortsætte hele 2022, og det får konsekvenser for danske virksomheders kort- og langsigtede strategier.

Det er her, problemet bliver tydeligt. Især små- og mellemstore virksomheder skal gentænke deres import- og produktionsstrategi for at blive robuste til fremtiden. Virksomheder, som holder fast i en forventning om, at forsyningskæderne bliver genetablerede, risikerer at miste deres konkurrenceevne.

Det er den helt forkerte vej at gå - vi skal ikke gå baglæns.

Det er blevet tiden, hvor virksomhederne skal investere i og udvikle nye fremtidssikre forretningsmodeller, produktions- og forsyningsnetværk.

Federico Jensen og Stine Haakonsson, phd. fellow, Copenhagen Business School; lektor, Copenhagen Business School

Lad ikke en god krise gå til spilde

Ser man på de store økonomiske udsving, er der nemlig ikke tale om en ny udvikling.

Tværtimod, Covid-19 har accelereret en igangværende proces, der startede efter finanskrisen og udviklede sig videre under Trump-regeringen i USA fra 2017 og frem. Det er blevet tiden, hvor virksomhederne skal investere i og udvikle nye fremtidssikre forretningsmodeller, produktions- og forsyningsnetværk.

Som Churchill udtrykte det under anden verdenskrig: ‘Never let a good crisis go to waste’.

Accelerationen af den igangværende omstrukturering skal bruges fornuftigt og føre til nye måder at organisere global produktion. På den lange bane er det vejen til grøn omstilling og til mere cirkulær økonomi i værdikæderne. Det vil også øge danske virksomheders modstandsdygtighed i den nye globalisering.

Billigt bliver det nok ikke, og ikke alting kan produceres lokal eller regionalt. For eksempel er der geografiske begrænsninger i landbrugsproduktionen, andre råvarer og for særlige kritiske komponenter, hvor nogle lokationer er mere specialiserede end andre.

For services og innovationsaktiviteter gælder det også, at globale netværk giver mening. Men ikke for produktionsvirksomheder. Det får også effekter for containertransporten. Konkurrencen forandres, og Danmark skal følge med.

Som den historiske lille og åbne økonomi Danmark er, er det tid til at vågne op og bidrage til fremtidens udvikling.

Læs også

 

Foto:
Altinget har modtaget tilskud fra Europa-Nævnet til debatindlæg, der fremmer oplysning og debat i Danmark om EU. Alle indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning, og skal overholde de presseetiske regler.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser