Når mennesker står overfor udfordringer og opbrud, er det naturligt for os, at vi vender os mod hinanden og går sammen. Det er evolutionært evident, og det er samtidig andels- og brugsbevægelsens dna.

Det er dén demokratiske arv, vi i Coop arbejder ud fra, værner om og gør vores bedste for at videreføre. Det vender vi tilbage til.

Jeg vil gerne tage udgangspunkt i en anekdote fra en oplevelse midt i maj. Her havde vi besøg af et halvt hundrede kandidatstuderende fra et dansk universitet, der gruppevis pitchede deres bud på, hvordan Coop kan styrke dialogen med vores næsten to millioner medlemmer.

Det var en øjenåbner på flere plan, og vi gik derfra med en lang række værdifulde og kvalificerede indspark.

Men der var også en særskilt aha-oplevelse, jeg hæftede mig ved. I samtale med underviserne efter fremlæggelserne var det klart at forstå, at de studerende i deres arbejde med den stillede opgave havde haft én konkret udfordring.

Det havde simpelthen været svært for dem at forstå Coops ejermodel. At et medlemskab ikke er en kundeklub, men et andelsbevis og at fundamentet i vores økosystem udgår fra de 3500 medlemsvalgte fra bestyrelserne i over 1000 butikker.

Så når vi snakker medlemsdialog og involvering, så er det i høj grad et gensidigt forpligtende forhold, vi baserer en stor del af vores forretningsdrift på.

Det er ikke en kortsigtet gimmick, der, drevet af marketing- og reklamebureauer, skal udnytte, at det er moderne at tale om fællesskab.

Vidensniveauet skal højnes

Jeg er som sådan ikke overrasket over, at selv studerende i de øvre uddannelseslag har svært ved at forstå essensen af andelsbevægelsen, for de er bestemt ikke den eneste demografi, det halter hos.

Desværre er det sådan, at mange af vores små to millioner medlemmer dårligt nok ved, at de er medejere og kan gøre deres indflydelse gældende

Lasse Bolander
Bestyrelsesformand, Coop

Knivskarp forretningsdrift med et demokratisk bagtæppe lyder åbenbart ubegribeligt for mange, selvom vi i Coop har over 150 års evidens med ind i samtalen og til trods for, at vi i forrige uge kunne læse Magnus Skovrind Pedersen opremse en lang række åbenlyse fordele ved demokratiske virksomhedsformer. Men hvorfor står det sådan til?

Og hvordan sikrer vi, at vi i fremtiden får flere spirende virksomheder og iværksættere til at tage en demokratisk virksomhedsstruktur med i overvejelserne?

Svaret på begge de spørgsmål er, at vidensniveauet skal højnes. Det skal højnes hos myndighederne, rådgiverne, i uddannelsessystemet og på tværs af samfundet.

Fællesskabet vejer tungest

I Coop har vi også et ansvar. Og det er et ansvar, som i høj grad er økonomisk rentabelt for os at leve op til. For vores ejerskabsmodel er sådan set vores største unikke konkurrencefordel i et trængt marked.

Desværre er det sådan, at mange af vores små to millioner medlemmer dårligt nok ved, at de er medejere og kan gøre deres indflydelse gældende.

Det er en udfordring, vi hver dag forsøger at imødekomme i vores eksterne kommunikation, hvor vi heldigvis har et omfattende bagland af stærke lokale fællesskaber, vi fortæller vedkommende og inspirerende historier fra.

Hvad enten det er vores Crowdfunding-platform, der nytænker andelstanken eller Borger Brugs-modeller, der holder liv i det lokale indkøbssted, så er udgangspunktet demokratisk medejerskab.

Vores ejerskabsmodel er vores største unikke konkurrencefordel i et trængt marked

Lasse Bolander
Bestyrelsesformand, Coop

Det er også den historie, vi fortæller internt til vores 40.000 medarbejdere. Et stort antal af dem er unge butiksansatte, som for en betragtelig dels vedkommende har Coop som deres første arbejdsplads.

Her er vi begyndt at sende dem i en såkaldt "Andelsskole", hvor nyansatte får et kursus i, hvad det vil sige at være en del af brugsbevægelsen.

Og hvorfor er det så, at alt det her er vigtigt i en tid, hvor forbrugertilliden er rekordlav, inflationen banker i vejret, og den almene forbruger er presset som sjældent før?

Det er det, fordi det netop er i krisetider, at mennesker finder sammen. Og derfor er jeg heller ikke så bekymret på Coops vegne. Vi har ingen ansigtsløs kapitalfond eller aktionærgruppe, der er klar til at tage flugten, når det spidser til. Vi er to millioner medejere, så naturligvis kommer vi igennem det i fællesskab.