Ny regering, samme verdensmål: Her er det, du skal holde øje med i 2023

Godt nytår, og velkommen til et nyt år på Altinget Verdensmål.

Godt hjulpet af en stærk nytårstale fra bæredygtighedskonsulent Jesper Dalgaard Pøhler er vi allerede i fuld gang med det nye år.

Et nyt år er det også i dansk politik, hvor Danmark for første gang i flere årtier har fået en regering hen over midten.

Her er et overblik over, hvad der bliver værd at holde øje med i særligt de første måneder af 2023.

Ny verdensmålsstrategi?

I krydsfeltet mellem verdensmål og dansk politik er det største spørgsmål lige nu, hvad SVM-regeringen vil gøre: Fortsætter den nye midterregering den verdensmålsstrategi, som S-regeringen lancerede med hjælp fra kronprinsesse Mary i sommeren 2021, eller visker den tavlen ren og starter forfra?

Regeringsgrundlaget nævner kun lige knap og nap verdensmålene med et ord, og den nuværende – eller er det den tidligere? – verdensmålsstrategi var allerede inden valget og regeringsdannelsen slået ud af kurs.

Wammens glemte verdensmålsrapport

Et blandt flere eksempler på, at verdensmålsstrategien ikke kører efter planen, er den fremgangsrapport, Finansministeriet i månedsvis har syltet offentliggørelsen af.

Rapporten skulle ifølge Altingets oplysninger have været præsenteret i slutningen af september, men offentliggørelsen blev udskudt på grund af det forestående, omend ikke udskrevne, folketingsvalg.

Meningen med fremdriftsrapporten er at "give en status for ministeriernes implementering af og opfølgning på Verdensmålene samt udviklingen i de fremsatte målsætninger".

Målsætningerne i verdensmålsstrategien fra 2021 tager udgangspunkt i regeringens politik. Da regeringen som bekendt både er blevet skiftet ud og har skiftet politik, er et spørgsmål derfor, om rapporten overhovedet får lov at se dagens lys.

Det hænger med andre ord også sammen med, om SVM fortsætter S-regeringens verdensmålsstrategi eller ej.

Vurderinger af lovforslag

Et tredje spørgsmål bliver, om fagministerierne – som finansminister Nicolai Wammen (S) forventer – bliver bedre til at opfange mulige negative konsekvenser for verdensmålene, når de udarbejder nye lovforslag.

Som en del af verdensmålstrategien har alle ministerier siden 2021 skullet lave konsekvensvurderinger af nye lovforslag, hvis de skønnes at vedrøre temaer inden for FN's 17 ganske omfattende verdensmål.

I det sidste folketingsår under S-regeringen blev kun fem ud af i alt 200 lovforslag vurderet til at have mulige negative konsekvenser for verdensmålene. Politikere såvel som eksperter kritiserede derfor S- regeringen for at male et glansbillede af sin egen politik.

Den nye regering har i skrivende stund stillet 10 lovforslag. Ingen af dem påpeger negative konsekvenser.

Verdensmålestok

Hvert år gør 2030-panelet – ej at forveksle med 2030-netværket – status over udvalgte verdensmål i en dansk kontekst med hjælp fra Danmarks Statistik.

En ny rapport skulle være lige på trapperne, og mon ikke du kommer til at kunne læse mere om den her på Altinget Verdensmål.

Foruden en status på udvalgte mål vil rapporten indeholde en række anbefalinger til politikerne.

Du kan også høre mere om 2030-panelets statusrapport i Fællessalen på Christiansborg under Verdensmålsugen, der løber af stablen fra 31. januar til 3. februar.*

Nyt 2030-netværk, ny formand

Sidst, men ikke mindst, venter vi stadig på transfernyt fra Christiansborg, hvor Folketingets tværpolitiske netværk for verdensmålene, i daglig tale 2030-netværket, endnu ikke har hverken medlemmer, formand eller næstformand.

Den tidligere formand, konservative Katarina Ammitzbøll, blev ikke genvalgt.

Formandsposten bestrides typisk af af oppositionen og næstformandsposten af et regeringsparti. Næstformanden var inden valget Socialdemokratiets verdensmålsordfører, Mette Gjerskov.

Det var 2030-netværket, der i 2017 blev enige om at etablere 2030-panelet, som består af profiler fra civilsamfundet, universiteter, interesseorganisationer og erhvervslivet.

Aktiviteten i 2030-netværket under S-regeringen var til at overse. Ifølge den nu tidligere formand, Katarina Ammitzbøll, var det "svært at holde momentum" på grund af corona, krig og de afledte kriser, folketingsperioden var præget af.

En oplagt opgave for en kommende 2030-formand bliver derfor at styrke det parlamentariske arbejde med verdensmålene.

Adressen på arrangementet om statusrapporten er opdateret 13. januar.