Professorer: Store virksomheder i dansk politik spiller på alle tangenter, men mangler modspil

Med jævne mellemrum dukker der historier om virksomheders politiske magt op i medierne. I sammenligning med andre samfundsinteresser har virksomhederne bedre ressourcer at sætte ind med i det politiske arbejde. Og de store virksomheder med omsætninger i milliardklassen kan afsætte endog ganske betydelige midler til lobbyarbejde.

De største virksomheder har også en særligt privilegeret position, fordi deres dispositioner qua deres økonomiske størrelse har direkte betydning for samfundsøkonomien.

Rammerne for virksomhedernes lobbyarbejde har i den grad forandret sig. For 20 år siden var lobbyismen i Danmark centreret om interesseorganisationer, mens der i dag er flere forskellige aktører på banen – for eksempel tænketanke og public affairs bureauer. Den bane, der spilles på, har også forandret sig. Medierne – og også de sociale medier – betyder mere, og hastigheden i de politiske processer er højere.

Øget politisk interesse

Men hvor aktive er de største danske virksomheder i politik og har deres engagement ændret sig i de seneste årtier?

Det har vi set nærmere på i et forskningsprojekt.

Virksomhederne interesserer sig for et langt bredere spektrum af politiske emner end tidligere.

Anne Skorkjær Binderkrantz og Peter Munk Christiansen
Professorer i statskundskab, Aarhus Universitet

Vi har lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt de største danske virksomheder, som vi kan sammenligne med en tilsvarende undersøgelse af de største danske virksomheder fra 2001.

Et første interessant resultat er, at virksomhederne interesserer sig for et langt bredere spektrum af politiske emner end tidligere.

I 2001 var de fleste virksomheder primært interesserede i politiske spørgsmål, der vedrørte deres egen virksomhed eller allerhøjst virksomheder af samme slags. I dag fortæller to tredjedele af de største virksomheder, at de også forsøger at påvirke beslutninger, der påvirker det danske samfund som helhed.

Virksomhederne er også blevet mere aktive. Flere bruger lobbybureauer og kontakter medierne, og flere har kontakt til ministre og Folketinget.

Til gengæld er det en klart mindre andel, der har kontakt til ministeriernes styrelser (se figur 1). Der er sket en polarisering blandt virksomhederne. I dag er en større andel slet ikke politisk aktive. De aktive virksomheder er til gengæld til stede på flere arenaer end tidligere.

 

Note: Procentdel af virksomhederne, der har den pågældende aktivitet/kontakt mindst én gang årligt. N(2001)= 285-293; N(2022):185-189.

Erhvervsorganisationer står stærkt

Et andet spørgsmål er: Har virksomhederne succes med deres politiske arbejde? Her kan vi ikke sammenligne over tid, men i vores nye undersøgelse har vi spurgt virksomhederne selv.

Det kan der være forskellige problemer med, men svarene kan fortælle, hvor meget succes virksomhederne har ifølge dem selv.

Ikke overraskende ser det ud til at være lettere at få en sag taget op, end det er at få ændringer i for eksempel lovgivningen (se figur 2). Hele 70 procent fortæller for eksempel, at de i hvert fald lejlighedsvist har fået medierne til at tage en sag op.

Det er heller ikke helt få, der har oplevet indflydelse på egentlige beslutninger – omkring 40 procent for forvaltningsafgørelser og omkring 30 procent for lovgivning.

Note: Procentdel af virksomhederne, der svarer mindst ’lejlighedsvist’ til et spørgsmål om, hvorvidt de har oplevet den pågældende type indflydelse inden for det seneste år. N= 179-181.

Et overraskende resultat er til gengæld, at de store erhvervsorganisationer ikke har mistet terræn. Tværtimod.

I dag går flere virksomheder end tidligere til deres organisation, når de ønsker at påvirke politiske sager. Også når det gælder indflydelsen i organisationerne, står de største virksomheder stærkt. De fleste virksomheder finder da også, at de store medlemmer af erhvervsorganisationerne har størst mere indflydelse.

Mangel på modvægt og åbenhed

De største danske virksomheder spiller altså på alle tangenter. Fra et demokratisk perspektiv er det ikke i sig selv problematisk, at virksomhederne er politisk aktive.

Der er imidlertid to ting, der kan bekymre.

Der er nemlig ikke umiddelbart andre interesser, der kan agere modvægt til de stærke virksomheder og erhvervsinteresser.

Anne Skorkjær Binderkrantz og Peter Munk Christiansen
Professorer i statskundskab, Aarhus Universitet

Det gælder for det første balancen mellem forskellige interesser. Der er nemlig ikke umiddelbart andre interesser, der kan agere modvægt til de stærke virksomheder og erhvervsinteresser. Fagbevægelsen, der traditionelt har været modparten, har mistet terræn. Og civilsamfundsorganisationerne – for eksempel forbruger- og miljøinteresser – har langtfra samme muskelkraft at sætte ind med. Og embedsmænd og politikere kan savne styrke til at gå imod stærke erhvervsinteresser. Den anden bekymring handler om åbenhed. En del lobbyarbejde foregår selvfølgelig i det åbne – for eksempel når virksomhederne selv går i medierne.

Men meget foregår også skjult og mere skjult end tidligere. Det gælder både kontakter til beslutningstagere i forvaltning og politik og brugen af lobbybureauer, hvor det alt for ofte er uklart, hvem der egentlig står bag forskellige lobbykampagner.

I det klassiske danske organisationssystem var det nogenlunde til at få indsigt i, hvem der arbejdede for hvilke interesser. Det er det ikke længere.

Der er derfor brug for større indsigt i lobbyindsatsen både fra virksomheder og andre politiske aktører. I EU har man et lobbyregister. I Tyskland har man netop indført det. Det skal måske gøres på andre måder i Danmark.

Men det er på høje tid, at vi får en diskussion om, hvordan vi i Danmark giver medier og offentlighed bedre mulighed for at følge med i, hvem der blander sig i hvilke politiske sager.