Sønderborg udvikler værktøj til at bæredygtighedsvurdere de politiske tiltag

Når byrådet i Sønderborg Kommune eksempelvis skal tage stilling til, om der skal være mere økologi i de kommunale køkkener, skal det ikke kun vurdere det ud fra de økonomiske konsekvenser. 

Der skal også forelægge en konsekvensvurdering af forslagets betydning for bæredygtigheden i henhold til FN’s verdensmål.  

“Verdensmålene vedrør alle politikområder. Og sådan et værktøj skal hjælpe vores forvaltning med at tænke bæredygtighed ind i de poliske løsninger, de sender til behandling i byrådet. Det giver os politikere mulighed for at tage højde for bæredygtigheden i alle de vigtige sager,” siger Erik Lauritzen (S), der er borgmester i Sønderborg Kommune og genopstiller til kommunalvalget den 16. november.  

Følger regeringens metoder 

Inge Olsen er chef for afdelingen Bæredygtighed Natur og Landdistrikter, hvor hun blandt andet er ansvarlig for at koordinere kommunens samlede bæredygtighedsindsats.  

Hun prøver i øjeblikket med at finde ud af, hvordan man skal gøre det muligt at lave konsekvensvurderinger af de mange dagsordner, der i løbet af et år bliver præsenteret for byrådet og fagudvalgene. 

For på den ene side skal det være håndterbart for embedsmændene i forvaltningen, og samtidig skal det være detaljeret nok til at give byrådets politikere et reelt billede af, hvordan et givent forslag påvirker bæredygtigheden.  

Det kommer til at minde om den måde, som regeringen vil udvælge lovforslag, der skal konsekvensvurderes i henhold til FN’s verdensmål, forklarer hun. 

“Så screener vi de ting, der skal på dagsordenen, og de punkter, hvor vi mener, det er relevant, laver vi en konsekvensvurdering. Det vil primært komme til at være i forbindelse med de ting, kommunen i forvejen har lavet målsætninger for i vores arbejde med FN’s verdensmål,” siger hun.  

Verdensmålene vedrør alle politikområder.

Erik Lauritzen (S)
Borgmester Sønderborg kommune

Et kendt værktøj 

Som en del af kommunens bæredygtighedspolitik, har de lavet en såkaldt Baseline for, hvordan kommunen klarer sig i øjeblikket på de delmål, de har valgt at fokusere på, og dertil sat sig et mål.  

Det betyder, at Sønderborg Kommune eksempelvis vil reducere antallet af ledige i de udsatte boligområder fra 300 i 2019 til 260 i 2021.  
Det vil ifølge Inge Olsen derfor være oplagt at konsekvensvurdere en ny beskæftigelsespolitik eller andre politiske initiativer, der påvirker beskæftigelsen. Konkret vil det udmønte sig i en kort skriftlig vurdering af politikken eller initiativets konsekvenser – negative eller positive. Dernæst skal der i et bilag være en uddybning af vurderingen, og hvad der ligger til grund for den.  

“Men det betyder ikke, at vi kun vurderer de ting, der er nævnt i bæredygtighedspolitikken. Det er vores rettesnor, men man kan sagtens forestille sig, at man i en screening kan nå frem til, at det også er relevant at konsekvensvurdere andre ting,” siger hun.  

Og selvom det er nyt at vurdere konsekvenser inden for bæredygtighed, har kommunen længe lavet konsekvensvurderinger inden for økonomi og sundhed.  

“På den måde er det ikke helt ukendt for os,” forklarer Inge Olsen.  

Flere bundlinjer 

Jacob Torfing er professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet og beskæftiger sig blandt andet med kommunernes arbejde med verdensmål. Han forklarer, at det kan være godt at tage fat i et kendt værktøj, når man skal forankre arbejdet med verdensmålene i kommunerne.  

“Så bliver det administrationens opgave at understøtte arbejdet med verdensmålene. Når er et kendt redskab, er det en lavthængende frugt, som kan hjælpe kommunen med at få de bæredygtige hensyn ind i deres arbejde,” siger han.  

Jacob Torfing anbefaler dog, at man starter i det små: 

“Ellers kan det føre til, at man sætter en masse embedsmænd i gang med at lave en hel masse bureaukratisk arbejde, hvor man når frem til et svar, der måske ikke er så klart og entydigt – hvad er egentlig bæredygtighedseffekten af det her? Og så er det også usikkert om politikerne vil bruge det. Så man skal sikre, at det ikke bare bliver et nyt bureaukratisk værktøj oven i dem, der allerede er,” siger han. 

Borgmester Erik Lauritzen indrømmer, at værktøjet ikke vil garantere, at byrådet ikke kommer til at træffe beslutninger, der har negativ betydning for verdensmålene.  

“Der vil være nogle ting, man er nødt til at gennemføre alligevel. Men så kan det være, man har øje for at lave nogle tiltag, som afhjælper den negative effekt. Det kan være, hvis man skal anlægge en vej, som belaster noget natur eller støjniveauet, siger han. 

“Så kan det være, at man politisk skal sige, at vi har brug for vejen, men for at afbøde skaden, er vi nødt til at bygge den på en anden måde eller flytte den lidt. Det skal hjælpe os med at tænke i flere bundlinjer,” siger borgmesteren. 

For tidligt at dømme ude 

Jacob Torfing mener da også, at det er for tidligt at dømme initiativet inde eller ude: 

“Det kan måske få et helt byråd til at tænke nyt, så det ikke bare handler om at få kommunekassen til at stemme. Men man skal være opmærksom på, at det koster nogle ressourcer til at lave de her vurderinger. Hvis byrådet alligevel vælger at tilsidesætte hensynet til bæredygtighed til fordel for noget andet, eksempelvis økonomi, så er det ikke ressourcerne værd,” siger han og fortsætter:  

“Derfor er det min klare anbefaling, at de skal starte med at konsekvensvurdere nogle enkelte forslag ad gangen og derefter evaluere, hvad de får ud af vurderingerne.”  

Nu skal kommunens direktion i første omgang godkende køreplanen for udviklingen af værktøjet. Men hvis alt går efter planen, mener Inge Olsen, at det nye byråd, vil kunne bruge værktøjet til april.  

“Så bliver næste skridt at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle forvaltningerne, så vi kan finde ud af, hvordan vi bedst muligt udformer værktøjet,” siger Inge Olsen.