Tekniq: Det administrative byrdeniveau i erhvervslivet skal overvåges og forenkles

Ursula Von der Leyen vil gøre op med administrative byrder, men i Danmark er fokus på området stort set forsvundet. Derfor er der brug for at genoptage overvågningen af byrdeniveauet og forholde os til konsekvenserne af den tsunami af regler, der flyder ind over erhvervslivet, skriver Maria Schougaard Berntsen. 

Erhvervslivets rammevilkår fortjener at komme i fokus. Og det starter med, at vi kender omfanget af erhvervslivets byrder. Derfor bør der igen regnes på de samlede økonomiske konsekvenser af lovgivning for erhvervslivet, skriver Maria Schougaard Berntsen. 
Erhvervslivets rammevilkår fortjener at komme i fokus. Og det starter med, at vi kender omfanget af erhvervslivets byrder. Derfor bør der igen regnes på de samlede økonomiske konsekvenser af lovgivning for erhvervslivet, skriver Maria Schougaard Berntsen. Foto: Tekniq.dk
Maria Schougaard Berntsen

I Ursula Von Der Leyens ‘State of the union’-tale gik Kommissionsformanden til kamp mod administrative byrder og for et bedre EU-regelforenklings system. I Danmark er kampen mod byrderne næsten død.

Danmark begyndte omkring årtusindeskiftet at fokusere på at nedbringe byrder, lave regelforenklinger og bedre regulering.

I første omgang lavede man kvalitative interviews med en række virksomheder, og senere begyndte man at bruge en hollandsk regnemetode til at måle de økonomiske konsekvenser af ny lovgivning – også kaldet AMVAB-målinger. Samlet set vurderede man, at rapporteringskrav og fjollede regler kostede Danmark omkring 30 milliarder kroner årligt.

Erhvervslivets rammevilkår fortjener at komme i fokus. Og det starter med, at vi kender omfanget af erhvervslivets byrder. 

Maria Schougaard Berntsen
Underdirektør, Tekniq Arbejdsgiverne

Altinget logoErhverv
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget erhverv kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00