Trods færre medlemmer vokser fagforeningernes formuer med milliarder

Medlemmerne siver, men formuerne bugner.

Sådan kan udviklingen i store træk beskrives for nogle af de største fagforeninger under Fagbevægelsens Hovedorganisation de senere år.

Det viser en gennemgang, Altinget har foretaget af nøgletallene hos 3F, Dansk Metal, FOA, HK og NNF fra 2017 til og med 2020.

I den periode er værdien af deres aktier og obligationer steget med 3,5 milliarder kroner, svarende til omkring 55 procent. Samtidig er egenkapitalen samlet set vokset fra 9,3 milliarder til næsten 14 milliarder kroner.

Det er ikke mindst salget af forsikringsselskabet Alka i 2017 til Tryg, der har skæppet i kassen hos forbundene, som i alt indkasserede 9 milliarder på handlen.

Oplyser ikke om konkrete investeringer 

3F har eksempelvis investeret sine 2,5 milliarder kroner fra salget i værdipapirer igennem Arbejdernes Landsbank, men ønsker ikke at oplyse yderligere om konkrete investeringer. 

"Vi har ikke en liste, der er beregnet til offentligheden," skriver hovedkasserer Ulla Sørensen i en mail og understreger, at medlemmerne har mulighed for at spørge ind til investeringerne på forbundets kongres, og at banken investerer efter aftalte retningslinjer med banken.

HK har siden 2016 haft underskud på driften, men havde 1,3 milliarder i omsættelige værdipapirer i 2020. Forbundet har - ligesom FOA - offentliggjort en strategi, som blandt skal sikre, at investeringerne understøtter FN's verdensmål og kun i mindre grad må gå til i vækstmarkeder med større politisk ustabilitet. HK's formueforvaltere får desuden et fast fee for at sikre gennemsigtighed.    

Er blevet mere professionelle

Det er blevet vigtigere for fagbevægelsen at lave gode investeringer end tidligere, forklarer Jakob Sand Kirk, der har været organisations- og udviklingschef i det tidligere LO og i dag er selvstændig rådgiver.

”Kontingentindtægterne er faldet støt over en årrække på grund faldende medlemstal. Men man har forsøgt at holde investeringsafkastene ude af den daglige drift. Typisk ved at tilpasse organisationerne, så de løbende udgifter og indtægter gik nogenlunde i nul. I stedet har forbundene fokus på at få formuerne til at vokse og så bruge af den til strategiske udviklingsindsatser," forklarer han og tilføjer:

"Tidligere var flere af forbundenes penge bundet i kooperative virksomheder, som man havde oprettet for at sikre medlemmerne adgang til eksempelvis en forsikring eller en bankkonto. I dag foregår det på markedsvilkår, og det betyder også, at fagforeningerne har fået flere frie midler, de kan placere mere professionelt," forklarer han.

Det kan de nikke genkendende til hos den uafhængige kapitalforvaltnings-rådgiver Hemonto, som hjælper blandt andet fagforeninger og kommuner med at sikre så gunstige aftaler med formueforvaltere som muligt. 

"Man kan sige, at vi er fagforeningernes vagthund overfor de formueforvaltere, de indgår aftaler med. Vi mærker tydeligt, at der er sket en professionalisering hos mange fagforeninger på det her område," siger direktør Ken Gamskjær. 

Nyt våben i medlemsjagten og mere indflydelse 

Der er dog råd til andet end aktieinvesteringer. 

Dansk Metal har eksempelvis valgt at bruge størstedelen af de 600 millioner kroner fra Alka-salget på at opføre nye lejligheder på sin grund i Sydhavnen, som kun medlemmerne kan leje til under markedspris.

HK oplyser, at forbundet har brugt størstedelen af de 1,5 milliarder fra salget til at polstre sine strejkekasser, men har også brugt et større beløb på at udvide sin lønforsikring, så alle fuldtidsmedlemmer med ret til dagpenge kan kan få dækket op til 80 procent af deres løn, hvis de bliver ledige. 

Fødevareforbundet NNF har udover aktier brugt pengene på at holde sit kontingent i ro, og er ellers fortsat i proces med at beslutte, hvordan resten - 30 millioner om året - skal komme medlemmerne til gavn.  

Og alt det giver god mening i en tid med faldende medlemstal, forklarer lektor Trine Larsen fra FAOS på Københavns Universitet. Hun har forsket i danske og udenlandske fagforeningers økonomi.  

"Midlerne er jo i princippet medlemmernes og har til hensigt at gavne dem. Det kan eksempelvis være både i form af goder, men også ved, at man har noget på kistebunden til at finansiere potentielle konflikter på arbejdsmarkedet og kan bidrage til, at man kan opnå en vis indflydelse overfor arbejdsgivere og politikere," siger hun og understreger, at økonomien i forbundene er meget forskelligt sammensat.

"Generelt har flere fagforeninger været begunstiget af væksten i samfundet. Dem, som eksempelvis har investeret i ejendomme for mange år siden, har i flere tilfælde fået en del ud af de værdistigninger, som er sket på boligmarkedet de senere år."