Peter Skaarup
 svarer 
Sophie Løhde

Vil ministeren give en status på arbejdet med de initiativer, der er beskrevet i Udviklingspartnerskab for 2022-2025 mellem Lolland Kommune og Indenrigs- og Boligministeriet?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Spørgsmål 41

Vil ministeren give en status på arbejdet med de initiativer, der er beskrevet i »Udviklingspartnerskab for 2022-2025 mellem Lolland Kommune og Indenrigs- og Boligministeriet«, den 28. juni 2022, herunder udvikling af erhverv ifm. etablering af Femern Bælt, indsatser på turismeområdet, løbende tiltag med henblik på tilpasning af boligmarkedet og planlægning vedrørende investering i miljøtiltag?

Svar fra torsdag den 15. februar 2024

”Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer regeringen har iværksat med henblik på at sikre udvikling og realisere initiativerne i udviklingspartnerskabet med Lolland Kommune? Der henvises til ”Udviklingspartnerskab for 2022-2025 mellem Lolland Kommune og Indenrigs- og Boligministeriet”, den 28. juni 2022. ” Svar:

Lolland Kommune og det daværende Indenrigs- og Boligministerium indgik i juni 2022 en aftale om et udviklingspartnerskab for perioden 2022-2025.

Formålet med et udviklingspartnerskab er, at en særligt vanskeligt stillet kommune kan opnå bedre budgetsikkerhed gennem et flerårigt særtilskud og dermed bl.a. har bedre mulighed for at investere i tiltag til at forbedre kommunens situation på sigt.

Muligheden for at tildele et flerårigt særtilskud til en kommune igennem et sådant udviklingspartnerskab er knyttet til udligningslovens § 16 om den årlige pulje til særtilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner.

Som led i partnerskabet med Lolland Kommune modtager kommunen fra denne pulje et særtilskud på 120 mio. kr. årligt i perioden 2022-2025.

Kommunen har selv skullet udforme og prioritere de tiltag, kommunen ville iværksætte som led i partnerskabet. Det er således Lolland Kommune, der står for at realisere de initiativer, som er beskrevet i partnerskabet.

Regeringen har supplerende til særtilskuddet gennem udviklingspartnerskabet ydet et ekstra særtilskud til Lolland Kommune. Med regeringens seneste økonomiaftale med KL blev særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner således ekstraordinært forhøjet til 734 mio. kr., og Lolland Kommune er heraf tildelt ekstra 90 mio. kr. for 2024. Kommunen modtager således i 2024 samlet 210 mio. kr. i særtilskud som særligt vanskeligt stillet kommune. Kommunen modtog også i 2023 et ekstra særtilskud, således at det samlede særtilskud for 2023 udgjorde 195 mio. kr.

Der er en fortsat dialog med Lolland Kommune om udviklingspartnerskabet og kommunens økonomiske situation.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00