svarer 
Lars Aagaard Møller

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Lars Aagaard, om en eventuel risiko for, at undtagelsen fra prisregulering på nogen måde kunne være i strid med EU-reglerne

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 24, Spørgsmål 9
Ser ministeren nogen risiko for, at undtagelsen fra prisregulering på nogen måde kunne være i strid med EU-reglerne, herunder EU’s statsstøtteregler?

Svar fra torsdag den 23. februar 2023
Det er blevet vurderet i ministeriet, at en undtagelse fra prisreguleringen ikke udgør statsstøtte efter EU’s statsstøtteregler.

Det følger af artikel 107, stk. 1, i EUF-Traktaten, at en foranstaltning indebærer statsstøtte, når den ydes med statsmidler til visse virksomheder, giver virksomhederne en økonomisk fordel, fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen samt påvirker samhandlen i EU. Alle betingelser skal være opfyldt, før der er tale om statsstøtte. Hvis en foranstaltning udgør statsstøtte, skal den anmeldes til og godkendes af EU-Kommissionen, medmindre den er omfattet af gruppefritagelsesforordningen.

Undtagelsen fra prisreguleringen giver forsyningsselskaber bedre muligheder for at indgå aftaler med geotermileverandører. Hvis forsyningsselskabet og geotermileverandøren indgår en aftale på markedsvilkår, indebærer aftalen dog ikke en økonomisk fordel og udgør derfor ikke statsstøtte i henhold til EU’s statsstøtteregler.

Det følger af lovforslaget, at aftaler om levering af varme fra geotermianlægget skal indgås af uafhængige parter med modsatrettede interesser, hvilket ministeriet har vurderet indikerer, at aftalerne vil blive indgået på markedsvilkår.

Det bemærkes, at forsyningsselskabet skal tilse, at de enkelte aftaler indgås på markedsvilkår eller på anden måde er i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.
0:000:00