Sund optimisme

Ifølge Geert Wilders skal det sende et signal til folk i Afrika og Mellemøsten om " at de måske ville få det bedre et andet sted".

Kravet om et forbehold afspejler "en sund optimisme" i forhold til, hvad der er muligt at få gennem på EU-plan, mener professor i politisk kommunikation ved Amsterdam Universitet, Claes de Vreese.

Alle i EU er jo godt klar over, at hvis de giver noget som helst medlemsland en særordning, så vil det sætte en bølge i gang, man ikke kan kontrollere.

Claes de Vreese
Professor, Amsterdam Universitet

Et forbehold à la det danske ville kræve, at EU’s traktater blev genåbnet, og at alle 27 medlemslande stillede sig bag. Det ville skabe en glidebane af dimensioner for andre ønsker om særbehandling, påpeger professoren.

"Alle i EU er jo godt klar over, at hvis de giver noget som helst medlemsland en særordning, så vil det sætte en bølge i gang, man ikke kan kontrollere," siger han.

Totalt spekulativt

Fra EU-Kommissionens side kaldes de hollandske udmeldinger "totalt spekulative". Derfor vil man heller ikke forholde sig til, hvad der vil ske, hvis en ny regering tropper op med krav om et forbehold.

"Det er spørgsmål, som bliver håndteret, hvis vi en dag kommer til dem," siger Kommissionens cheftalsmand Eric Mamer.

Han ved godt, at chancen for, at det lykkes, er minimal. Men så har han exitstrategien klar, fordi han kan sige, at det er EU’s skyld.

Claes de Vreese
Professor, Amsterdam Universitet

Asylpolitikken er ikke det eneste område, hvor den kommende regering vil udfordre EU. Der er også planer om at forsøge at slippe uden om EU-regler om kvælstofudledning fra landbruget, som har fået hollandske bønder på barrikaderne gennem de seneste par år.

Igen er det en rimelig stor opgave for en regering at overbevise EU-systemet om, at man skal slippe for regler, der er bindende for alle. Det ved Wilders også godt, mener professor Claes de Vreese.

"Den politiske læsning hernedefra er, at det her ikke er andet end en måde for Wilders at sige, at nu går vi til Bruxelles og kræver det her. Han ved også godt, at chancen for, at det lykkes, er minimal. Men så har han exitstrategien klar, fordi han kan sige, at det er EU’s skyld," vurderer han.

Største eksperiment i nyere tid

Wilders’ nye regeringssamarbejde, som blev præsenteret i Haag torsdag, er endnu ikke helt over målstregen. Selv om de fire partier har givet håndslag på, at de nu går sammen på baggrund af det nye program, er der endnu ikke udpeget en regeringschef eller et nyt ministerhold.

Det forventes, at det er en proces, der godt kan trække ud. Professor Claes de Vreese mener, at de skal være heldige, hvis regeringen kommer på plads inden sommerferien.

Han peger på, at regeringen er et totalt uprøvet sammenrend af partier, hvor af kun det liberale VVD, der kan sammenlignes med Venstre i Danmark, reelt har erfaring fra regeringskontorerne.

"Wilders’ parti er teknisk set en bevægelse med kun ét medlem. Så har vi de liberale, der er et klassisk parti, og så har vi to nye partier, som stort set stadig er i en opbygningsfase," siger han om bondepartiet BBB og det spritnye NSC (Ny Social Kontrakt), der er ledet af den konservative afhopper Pieter Omtzigt.

Hvor stabil den nye regering kan blive, er også et stort spørgsmål.

"Det her bliver et af de største eksperimenter i nyere hollandsk historie," konstaterer Claes De Vreese.