Om  
Emma Helledie
Jesper Grud Rasmussen

Medlemmer trækker sig fra regeringens udvalg om værdig død i protest

To medlemmer forlader udvalg om værdig død. De mener, at det har for stort fokus på aktiv dødshjælp.

Foto: Melissa Sloan/AP/Ritzau Scanpix
Lærke Møller Hansen

Der er medlemsflugt i regeringens Udvalget for en mere værdig død.

To medlemmer har takket farvel tirsdag til udvalget på grund af utilfredshed med udvalgets ønske om at opstille modeller for en mulig indførelse af aktiv dødshjælp og assisteret selvmord på dansk jord.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Der er tale om læge Emma Helledie og sygeplejerske Jesper Grud Rasmussen, som har informeret om deres fratrædelse i et åbent brev til udvalget og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Læs også

De to afgående medlemmer rejser en kritik af, at udvalget vil udarbejde anbefalinger til konkrete modeller for dødshjælp. Det forklarer Emma Helledie, der er afdelingslæge ved Enhed for lindrende behandling på Aarhus Universitetshospital til Kristeligt Dagblad.

"Det mener jeg ikke er den opgave, der er beskrevet i kommissoriet, og det er ikke den opgave, jeg har sagt ja til, og derfor er jeg nødt til at trække mig", udtaler hun til avisen.

Jesper Grud Rasmussen, der er klinisk sygeplejespecialist ved Diakonissestiftelsens Hospice, påpeger, at de to sammen har råbt op om udfordringerne i udvalget ad flere omgange.

Udvalget for en mere værdig død har til formål at efterleve regeringens ønske om at "skabe en model for en mere værdig død", der skal resultere i et refleksionsoplæg til regeringen om danskernes forståelse af en værdig død.

Der sidder ti medlemmer i udvalget, som blev dannet af regeringen i efteråret 2023.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Emma Helledie

Afdelingslæge ved enhed for lindrende behandling, Aarhus Universitetshospital

Jesper Grud Rasmussen

Klinisk sygeplejespecialist, Diakonissestiftelsens Hospice, bestyrelsesmedlem, Foreningen for Palliativ indsats
Master, klinisk sygeplejespecialist (Aarhus Uni. 2019)

0:000:00