Debat

Uddannelses- og Videnscenter: Præstemangel presser kirken. Vi skal hente teologer fra andre sektorer

Manglen på præster er en tiltagende udfordring, som skyldes den stigende ubalance mellem antallet af præster, der går på pension, og antallet af nye præster. Vi bør rekruttere teologer fra andre sektorer og fastholde de nuværende præster, skriver Birgitte Stoklund Larsen.

Præstemanglen findes og især uden for de store byer. Nedgangen i præstestanden ser ud til at fortsætte, og der er ikke fundet en holdbar løsning, skriver&nbsp;Birgitte Stoklund Larsen.<br><br>
Præstemanglen findes og især uden for de store byer. Nedgangen i præstestanden ser ud til at fortsætte, og der er ikke fundet en holdbar løsning, skriver Birgitte Stoklund Larsen.

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Birgitte Stoklund Larsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Præstemanglen i folkekirken er en realitet – og det bliver kun værre.

Der er allerede nu få eller ingen ansøgere til en del embeder uden for de større byer. Ny rapport fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter viser, at forskellen mellem antallet af nyuddannede og afgående præster vokser.

Er der mangel på præster til folkekirken? Hvis man spørger et af de menighedsråd, der for nylig har haft én eller ingen ansøgere til et stillingsopslag, vil de uden tvivl svare ja.

Andre vil have fået mange velkvalificerede ansøgere og vil sikkert svare nej og mene, at snakken om præstemangel er overdrevet.

Hent teologer fra andre brancher

Der er sandhed i både ja og nej. I februar måned var der ifølge en hurtig optælling 18 præstestillinger til besættelse. 12 af disse stillingsopslag gav bare én eller slet ingen ansøgere. I den modsatte ende fik én stilling på Frederiksberg hele 29 ansøgere, et usædvanligt højt ansøgertal for præstestillinger i øjeblikket.

Læs også

Der er en del steder, hvor manglen på præster allerede er markant, særligt uden for de store byer. Det er et faktum, selv om der for en overordnet betragtning i øjeblikket kun er det, sociologerne kalder en mindre ubalance.

Der er tegn på, at det i 2030’erne bliver værre – i hvert fald hvis man antager, at der er brug for nogenlunde samme antal præster i folkekirken som i dag. Det fremgår af rapporten ”Præster i folkekirken 2024 – tal og tendenser”, som Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter netop har færdiggjort.

Ubalancen mellem tilgang og afgang opvejes ikke af de cirka 70 kandidater årligt, som gennemfører pastoralseminarieuddannelsen og dermed har adgang til at søge embede i folkekirken.

Årsagerne til ubalancen er helt banalt en voksende forskel mellem antallet af præster, der går af, og antallet af præster, der kommer til. Hvis det ikke er muligt at hente teologer ind fra andre brancher til præstestanden eller holde på de nuværende, vil det betyde en nedgang i præstestanden.

Gennemsnitsalderen for præster i folkekirken ligger i øjeblikket på knap 53 år, nogenlunde det samme som gennemsnitsalderen på Ærø. 

Birgitte Stoklund Larsen
Tidligere generalsekretær for Bibelselskabet

Det er små årgange, der skal afløse de store årgange, der går på pension. Sådan er det generelt på arbejdsmarkedet – sådan er det også i folkekirken.

Ingen langsigtet løsning

Der er til og med nogle forhold, der giver folkekirken særlige udfordringer. Det fremgår også af rapporten, at præstegruppen er blevet markant ældre.

Gennemsnitsalderen for præster i folkekirken ligger i øjeblikket på knap 53 år, nogenlunde det samme som gennemsnitsalderen på Ærø – og i øvrigt som gennemsnitsalderen for praktiserende læger.

Et konkret eksempel illustrerer udviklingen: I 1993 var der 288 præster i alderen 35-40, mens det tilsvarende tal i 2024 er 177. Tilsvarende er gruppen af 55-60-årige præster i samme periode tæt på fordoblet.

Det er godt, at emeriti rundt omkring i vikariater hjælper til at afbøde manglen på præster, men nogen langsigtet løsning på problemet med de manglende præster er det ikke.

Det er også en tendens, at ældre studerende på pastoralseminarieuddannelsen fylder markant mere end tidligere, så flere af dem vil have et relativt kort præsteliv foran sig.

Hjælper den såkaldte §1A-ordning ikke på præstemanglen?

Biskopperne mener nej og finder ordningen helt utilstrækkelig. Det er svært ikke at give dem ret, når man dykker ned i tallene, som ellers umiddelbart ser lovende ud.

Læs også

Marginal effekt på præstemangel

Hele 659 personer med en ikke-teologisk kandidatgrad har siden ordningens indførelse i 2021 fået en individuel uddannelsesplan, så de kan supplere deres kandidat med selvbetalte teologiske studier, få adgang til pastoralseminarieuddannelsen og til embede i folkekirken.

Det høje antal uddannelsesplaner siger dog intet om, hvor mange der rent faktisk begynder at læse græsk, kirkehistorie og dogmatik for at blive præster. Det er en brøkdel, idet §1A-studerende er henvist til tomme pladser på et studie, som i øvrigt er underlagt dimensionering og andre begrænsninger i optag.

Konklusionen på de seneste tal er: Præstemanglen findes. Det ser ud, som om den bliver værre. Og de tiltag, der er sat i værk for at løse problemet, har marginal effekt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgitte Stoklund Larsen

Rektor for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV)
cand.theol. (Aarhus Uni. 1987), suppleringsuddannelse i retorik

0:000:00