Debat

Præsteformand om dårligt arbejdsmiljø i folkekirken: Vi har allerede arbejdstøjet på

Befolkningen har en forventning om, at folkekirken er en forstad til Paradis, hvor vi er i stand til at opføre os anstændigt over for hinanden. Så professionel tilgang til arbejdet i menighedsråd skal have absolut forrang blandt anbefalingerne i folkekirkens arbejdsmiljøundersøgelse, skriver Pernille Vigsø Bagge.

Særligt for præster gælder det, at der er følelsesmæssige belastninger knyttet til arbejdet. For embedet bærer i sig kravet om, at den enkelte præst er tilgængelig, nærværende, relevant, fagligt velfunderet og i stand til at administrere både selvledelse og ledelsesopgaven som født menighedsrådsmedlem, skriver Pernille Vigsø Bagge.
Særligt for præster gælder det, at der er følelsesmæssige belastninger knyttet til arbejdet. For embedet bærer i sig kravet om, at den enkelte præst er tilgængelig, nærværende, relevant, fagligt velfunderet og i stand til at administrere både selvledelse og ledelsesopgaven som født menighedsrådsmedlem, skriver Pernille Vigsø Bagge.Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Pernille Vigsø Bagge
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Så landede den spritnye undersøgelse af arbejdsmiljøet i folkekirken. Den er landsdækkende, dækker alle medarbejdergrupper og har en høj svarprocent.

Cirka 7.500 folkekirkeligt ansatte har brugt tid på at svare grundigt og udførligt på de spørgsmål, der skal afdække landets mest decentrale og måske mest komplekse arbejdsplads, fordelt på cirka 2.340 kirkebygninger, diverse uddannelsesinstitutioner, syge- og arresthuse med videre.

Læs også

Folkekirken er en arbejdsplads med overenskomster, arbejdstidsregler og rammer som alle andre arbejdspladser, og på samme tid er en helt særlig arbejdsplads, hvor det er forkyndelsen, der er varen. Det gør det svært at måle folkekirken med helt almindelige forvaltningsmæssige måleenheder.

Særligt for præster gælder det, at der er følelsesmæssige belastninger knyttet til arbejdet. For embedet bærer i sig kravet om, at den enkelte præst er tilgængelig, nærværende, relevant, fagligt velfunderet og i stand til at administrere både selvledelse og ledelsesopgaven som født menighedsrådsmedlem.

Det nytter ikke at smide hele folkekirkens struktur under bussen. Det er kulturen og ikke strukturen, der er problemet, når forrået tone bliver dagens orden

Pernille Vigsø Bagge
Formand for Præsteforeningen

Det er krævende. Man er som præst synlig og genstand for vurdering i snart sagt alt, hvad man gør. Præstationssamfundet er ikke gået ubemærket hen over folkekirken.

Det handler om kultur ikke struktur

Den enkelte præst stiller store krav til sig selv, og det samme gør det lokalsamfund, som i generationer har været vant til at tale om "vores præst". Det er givende og privilegeret at være præst. Det er også hårdt og belastende til tider. Og derfor er det helt uacceptabelt, når præster oplever mobning, krænkende bemærkninger og chikane.

Men det nytter ikke at smide hele folkekirkens struktur under bussen.

Fakta

Hvad er mobning og krænkelser, og hvordan kommer man det til livs?

Hvad er årsagen til, at så mange ansatte i folkekirken oplever krænkelser eller mobning på deres arbejdsplads? Det spørgsmål søger Altinget Etik og Tro svaret på i denne temadebat.

Mobning og krænkelser kan for eksempel være tilbageholdelse af nødvendig information, bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab.

En undersøgelse fra By-, Land- og Kirkeministeriet bekræfter, at der er store problemer med arbejdsmiljøet i folkekirken.

Inden for det seneste år har mere end hver femte ansatte i kirkerne oplevet krænkelser eller mobning. Det er mere end dobbelt så stor en andel som på den gennemsnitlige arbejdsplads i Danmark.

Undersøgelsen viser, at særligt folkekirkens præster er udsat for mobning, og at en stor del af mobberne kan findes i menighedsrådene, hvis medlemmer er arbejdsgivere for mange af folkekirkens ansatte, ligesom de står for ansættelse af præster.

Fra flere sider lyder det, at folkekirken trænger til at modernisere sin administration og personalemæssige opgaver ved at ansætte flere til fagprofessionelle.

Det er kulturen og ikke strukturen, der er problemet, når forrået tone bliver dagens orden. Derfor bliver det lidt trist at læse forvaltningsekspert Kurt Klaudi Klausens automat-reaktion efter den nye undersøgelses offentliggørelse. Det arrogante citat lyder: "….folkekirken har stået stille i 100 år".  

Nej. Folkekirken bevæger sig hele tiden, og vi har gode redskaber at øse af. Vi har fået RÅD (arbejdsmiljørådet på folkekirkens område), APV (arbejdspladsvurderinger), MUS (medarbejderudviklingssamtaler), GRUS (gruppeudviklingssamtaler), APPA (arbejdsgruppen for præsters psykiske arbejdsmiljø), FUV (folkekirkens uddannelses- og videncenter), FAR (folkekirkens arbejdsmiljørådgivning), adgang til supervision og andre gode tiltag, der skal dæmme op for dårligt psykisk arbejdsmiljø i folkekirken.

Dertil kommer, at der netop er landet en præcisering af, at der med menighedsrådsloven kan foretages et aktivt tilsyn (af provster og biskopper) til at tilrettevise eller bortvise et menighedsrådsmedlem, som ikke forstår, hvordan menighedsrådslov og almindelig omgang med ansatte og regler skal forstås.

Flertal anbefaler folkekirken som arbejdsplads

Arbejdsmiljøundersøgelsen viser da også, at et overvældende stort flertal af medarbejderne oplever mening og arbejdsglæde i folkekirken og er klar til at anbefale den som arbejdsplads til andre.

Men for at komme mobning, krænkende adfærd og chikane til livs, må fokus på professionel ledelse og professionel tilgang til arbejdet i menighedsråd have absolut forrang blandt de anbefalinger, rapporten bag undersøgelsen fremkommer med. Der skal være et skarpt fokus på, at der er regler, der skal følges.

Læs også

Både nedskrevne og uskrevne regler, som handler om almindelig venlighed, gensidig respekt for hinandens faglighed og roller, og selvfølgelig skal der være en klar ledelse, som har ansvaret for at tilse, at både venlighed, respekt og almindelig ansvarlig omgang med andre mennesker er dagens orden. Også hvis det kræver øget uddannelsesindsats af både menighedsråd og medarbejdere.

Der er, i befolkningen, en forventning om, at folkekirken er en forstad til Paradis, hvor folk er i stand til at opføre sig anstændigt og ordentligt over for hinanden. Fordi det altid er budskabet og forkyndelsen, som har forrang for person og private præferencer.

Fokus på professionel ledelse og professionel tilgang til arbejdet i menighedsråd må have absolut forrang blandt de anbefalinger, rapporten bag undersøgelsen fremkommer med

Pernille Vigsø Bagge
Formand for Præsteforeningen

 Nok skal folkekirken kunne diskutere med sig selv og rumme forskellige tilgange til teologi, liturgi og tilrettelæggelse af arbejdet.

Men i sidste ende driver vi kirke med et stærkt fokus på målet og bolden, ikke på manden eller kvinden, der som medarbejder skal behandles med respekt og i en tone, der ikke skal kunne læses som et knæfald for forråelsen på de sociale medier og andre steder, hvor der desværre ikke lægges bånd på udgydelserne.

Nu er der – igen – kommet klare anbefalinger til, hvordan folkekirken skal løse problemerne med mobning og dårligt arbejdsmiljø. Præsteforeningen hilser velkomment, at såvel biskopper som provster, Landsforening af Menighedsråd og kirkeministeren nu kaster alle kræfter ind på forbedringer.

Og i Præsteforeningen behøver vi ikke at trække i arbejdstøjet – det har vi haft på meget længe.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pernille Vigsø Bagge

Formand, Præsteforeningen, sognepræst, Løgstør, Aggersborg, Kornum og Løgsted Sogne
cand.theol. (Aarhus Uni. 2004)

0:000:00