Debat

Menighedsråd: Bedre ledelse er en af løsningerne på problemer med mobning og krænkelser

Folkekirkens udfordringer med dårligt arbejdsmiljø handler ikke bare om præster, kirkefunktionærer eller valgte menighedsrådsmedlemmer. De handler om hele folkekirken, og det er vigtigt, at alle arbejder sammen og tager ansvar, skriver Inge Kjær Andersen.

At rykke den daglige ledelse længere væk fra de ansatte og i samme ombæring rokke ved folkekirkens demokratiske fundament, er ikke løsningen på folkekirkens problemer med arbejdsmiljøet, skriver Inge Kjær Andersen. 
At rykke den daglige ledelse længere væk fra de ansatte og i samme ombæring rokke ved folkekirkens demokratiske fundament, er ikke løsningen på folkekirkens problemer med arbejdsmiljøet, skriver Inge Kjær Andersen. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Inge Kjær Andersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kirkeministeriets rapport om arbejdsmiljøet i folkekirken viser, at der er meget at tage fat på. At rapporten konkluderer, at der høj jobtilfredshed og mening i arbejdet, bliver nemlig hurtigt overskygget af tal, der afslører mobning og krænkelser.

Med rapporten har vi en grundig kortlægning af arbejdsmiljøet og anbefalinger, vi kan arbejde videre ud fra.

Udfordringerne handler ikke ”bare” om præster, kirkefunktionærer eller valgte menighedsrådsmedlemmer. De handler om hele folkekirken, og det er vigtigt, at alle arbejder sammen og tager ansvar.

Det er der heldigvis bred enighed om hos biskopperne, Provsteforeningen, de faglige organisationer og os. Vi har altså det bedst tænkelige udgangspunkt for at komme udfordringerne til livs.

Vi står heldigvis ikke på bar bund i forhold til at gøre noget ved de problemer, rapporten beskriver. Sammen med biskopperne har Landsforeningen af Menighedsråd haft en arbejdsgruppe til at gennemgå regler og praksis for aktivt tilsyn.

Konklusionen lå klar for få uger siden: At man inden for den eksisterende lovgivning kan og også skal gribe ind, hvis et menighedsrådsmedlem udøver krænkende adfærd eller ikke følger Arbejdstilsynets påbud.

Vi står heldigvis ikke på bar bund i forhold til at gøre noget ved de problemer, rapporten beskriver

Inge Kjær Andersen
Næstformand i Landsforeningen af Menighedsråd

Næste skridt er naturligvis at udbrede kendskabet til den mulighed, så den kan bruges i de få tilfælde, hvor det er nødvendigt.

Men én ting er sanktionsmuligheder. Mere vigtigt er det at have fokus på forebyggende indsatser. Her bliver god og tydelig ledelse et omdrejningspunkt. Vi vil derfor relancere ”Kodeks for god ledelse i folkekirken” og ”Samtaleguide om trivsel og arbejdsmiljø” og igen opfordre vores medlemmer til at tage drøftelsen lokalt både i menighedsrådet og på medarbejdermøder.

Vi skal styrke ledelsen

Rapporten viser, at det for mange ikke er tydeligt, hvem deres nærmeste leder er. Der er også uklarhed om rollefordelingen, og mange oplever, at der ikke bliver taget hånd om konflikter. Det skal der selvfølgelig laves om på.

En af rapportens konklusioner er, at en del af udfordringerne relaterer sig til den særlige ledelsesstruktur i folkekirken.

Fakta

Hvad er mobning og krænkelser, og hvordan kommer man det til livs?

Hvad er årsagen til, at så mange ansatte i folkekirken oplever krænkelser eller mobning på deres arbejdsplads? Det spørgsmål søger Altinget Etik og Tro svaret på i denne temadebat.

Mobning og krænkelser er når man groft eller flere gange udsætter andre personer for adfærd, der opfattes som nedværdigende. Det kan for eksempel være tilbageholdelse af nødvendig information, bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab, som det hedder i rapporten.

En undersøgelse fra By-, Land- og Kirkeministeriet bekræfter, at der er store problemer med arbejdsmiljøet i folkekirken.

Inden for det seneste år har mere end hver femte ansatte i kirkerne oplevet krænkelser eller mobning. Det er mere end dobbelt så stor en andel som på den gennemsnitlige arbejdsplads i Danmark.

Undersøgelsen tegner et billede af, at særligt folkekirkens præster er udsat for mobning, og at en stor del af mobberne kan findes i menighedsrådene, hvis medlemmer er arbejdsgivere for mange af folkekirkens ansatte, ligesom de står for ansættelse af præster.

Fra flere sider lyder det, at folkekirken trænger til at modernisere sin administration og personalemæssige opgaver ved at ansætte flere til fagprofessionelle.

Problemerne med det dårlige arbejdsmiljø trækker spor langt tilbage i tiden. Allerede i 2012 oprettede Kirkeministeriet ”Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning”, som tilbyder rådgivning og indsamler viden.

Det får enkelte stemmer i den offentlige debat til straks at kræve ledelsesansvaret fjernet fra menighedsrådene. At rykke den daglige ledelse længere væk fra de ansatte og i samme ombæring rokke ved folkekirkens demokratiske fundament, er ikke løsningen – og i øvrigt heller ikke en af anbefalingerne i rapporten. Det er professionalisering til gengæld.

Når vi i folkekirken skal professionalisere vores ledelse, skal det ske på alle niveauer. Samtidig skal vi skal arbejde på, at de to ledelsesstrenge i folkekirken får et tættere samspil, og så skal vi have ledelse på dagsordenen i endnu højere grad, end vi har i dag.

Uddannelse kan skabe grundlag for god ledelse

Her spiller Landsforeningen af Menighedsråd en afgørende rolle. Uddannelse er en vigtig faktor for at få skabt et grundlag for god ledelse og et godt arbejdsmiljø. Folkekirken er en særlig arbejdsplads, så vi skal styrke og legitimere menighedsrådene til at lede i netop dén kontekst.

I Landsforeningen af Menighedsråd har vi allerede lederuddannelser og -kurser på programmet. Vi må arbejde på at sikre at vi har de rigtige uddannelsestilbud, hvordan vi får uddannelserne endnu mere udbredt, og hvordan endnu flere får mulighed for at deltage. Vi skal derfor også opfordre politikkerne til at se på mulighederne for at blive kompenseret for tabt lønindtægt, når man som politisk valgt i sit sogn tager på uddannelse for at løfte ledelsesopgaven.

Vi vil også opfordre til en ændring af menighedsloven, så termen "kontaktperson" ændres til "personaleansvarlig". Justeringen skal tydeliggøre, at det daglige personaleansvar ligger hos det menighedsrådsmedlem, der vælges til denne specifikke rolle.

Man kan få hjælp til ledelsesopgaven

Selvom menighedsrådene har arbejdsgiverrollen, er det ikke ensbetydende med, at de nødvendigvis selv skal stå med alle opgaverne, der følger med personaleledelsen.

Det er tilladt at få hjælp for eksempel ved at ansætte en daglig leder, gennem den personalekonsulentordning, som Landsforeningen af Menighedsråd udbyder, og ved at samarbejde med andre menighedsråd om fælles løsning af opgaver.

Vi kommer til at arbejde politisk med at sikre, at menighedsrådene har de muligheder og løsninger, de har behov for lokalt. Og når der til efteråret er valgt nye menighedsråd, vil vores introkurser få særligt fokus på ledelsesopgaven.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Inge Kjær Andersen

Formand, Folkekirkens Arbejdsmiljøråd, specialkonsulent, Rebild Kommune, næstformand, Landsforeningen af menighedsråd, medlem, Socialdemokratiets hovedbestyrelse, medlem af betyrelsen for Folkekirkens arbejdsmiljørådgivning
cand.scient.adm.

0:000:00