Humanister: Hvorfor favoriserer dansk lov stadig det religiøse livssyn i 2022?

Danmark er en sekulær stat, siger vi til os selv og hinanden – og rynker lidt på næsen af de lande, som vi ikke så gerne vil sammenligne os med, hvor religion spiller en meget eksplicit rolle i lovgivningen.

Religionsfriheden er en af de ting, vi trækker frem, når vi gerne vil demonstrere vores sekularisering, men den er også et glimrende eksempel på, at vi hænger fast i forældede opfattelser af borgernes livssyn. I den diskussion er mange stolte af, at vi har religionsfrihed, men ikke religionslighed. Det, synes jeg ikke, er noget at være stolt af.

For det første mener jeg, at lighed er et ideal at stræbe efter, og for det andet synes jeg ikke, at staten burde forskelsbehandle borgerne baseret på, om de har et religiøst livssyn eller ej.

I Danmark har vi frihed til at tro, hvad vi vil, og det er selvfølgelig bedre end mange andre steder, men det er også tydeligt, at det er "mest rigtigt" at have en eller anden form for religiøst livssyn, og at kristendommen er den bedste for Danmark og danskerne.

Loven tolker religionsfriheden alt for snævert

Det er ikke et problem i sig selv, at religionsfriheden beskytter religiøse menneskers rettigheder, men det er et problem, at man i dansk lovgivning fortolker rettigheden alt for snævert.

I international ret og i tråd med virkeligheden i det 21. århundrede, hvor "nons" er den hurtigst voksende livssynskategori på verdensplan, er rettigheden nemlig meget bredere.

Altinget kunne passende nøjes med at kalde sit nye medie "Altinget Etik" og ikke favorisere den religiøse måde at gå til verden på

Lone Ree Milkær
Forkvinde, Humanistisk Samfund

I FN's menneskerettighedskonvention taler man om "freedom of religion or belief," og jeg beklager, at jeg bruger den engelske betegnelse, men det er der en pointe med. Rettigheden er nemlig oversat til "religions- og trosfrihed" på dansk, og i den oversættelse forsvinder foreninger som min ud af samtalen.

"Belief" er ikke det samme som "tro". "Belief" er et bredt begreb, som ikke indeholder en kvalitativ vurdering af livssyn og som eksplicit indeholder både religiøse og ikke-religiøse livssyn. Så går det bedre med den europæiske menneskerettighedskonvention, som har en paragraf om samvittigheds- og religionsfrihed.

Jeg synes, at man kunne nøjes med "livssyn" som overordnet kategori – også i dansk lovgivning. På den måde ville man undgå at rangere borgernes livssyn i et hierarki, hvor dem med et religiøst livssyn står øverst. Det ville åbne for en bredere forståelse af livssynets betydning for etiske, moralske og eksistentielle overvejelser – også i den offentlige debat. Af samme årsag kunne Altinget passende nøjes med at kalde sit nye medie "Altinget Etik" og ikke favorisere den religiøse måde at gå til verden på.

Lad nordiske naboer inspirere til ny livssynslov

I Humanistisk Samfund synes vi, at den danske stat bør behandle alle livssyn på den samme måde – religiøse som ikke-religiøse. Der findes masser af forbilleder i de lande, som vi gerne vil sammenligne os med.