Debat

Teologer: Luthers sadistiske billede af Gud bremser folkekirkens udvikling

Folkekirkens teologiske grundlag er i loven defineret ud fra Luthers udsagn om, at mennesker er bestemt af en arvet synd, som vil føre til død og evig pine, hvis ikke de gennem dåben reddes af Guds nåde. Det negative syn på mennesket og Gud indeholder flere problemer, skriver tre teologer.

De lutherske bekendelser repræsenterer et meget negativt menneskesyn. Som synder står mennesker passive over for den vrede Gud, der vil straffe synderne med død og pine, hvis de ikke får del i det offer, som Kristus har bragt gennem sin død på korset, skriver tre forfattere til ny debatbog.
De lutherske bekendelser repræsenterer et meget negativt menneskesyn. Som synder står mennesker passive over for den vrede Gud, der vil straffe synderne med død og pine, hvis de ikke får del i det offer, som Kristus har bragt gennem sin død på korset, skriver tre forfattere til ny debatbog. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi har en drøm. En drøm om en levende folkekirke. En folkekirke, der er i organisk bevægelse i forhold til tid og sted, så den kan forkynde Guds rige i nutidsrelevante ord og handlinger. Vores drøm er, at mange flere kan se sig selv i lyset af evangeliet og som en del af en levende kirke.

Vi har en drøm om, at mennesker, som bor i Danmark i 2022, kan se, høre og mærke, at deres dybeste livsspørgsmål reflekteres i kirkens teologi og gudstjeneste. Vi har en drøm om, at mennesker nu bliver kaldt ind i kirkens fællesskab og sendt ud i verden for at tage ansvar.

Ansvar for hinanden, ansvar for de mennesker, som endnu ikke har fundet deres plads i kirkens fællesskab, ansvar for de åndeligt og materielt nødlidende og ansvar for skaberværket, som vi alle er en del af, men som nu lider under menneskers udbytning.

Men lige nu står folkekirkens teologiske grundlag og hierarkiske organisering i vejen for, at denne drøm kan folde sig ud. Og det bliver vi nødt til at tale om.

Luthers negative menneskesyn

Folkekirkens teologiske grundlag er i lovgivningen defineret som Bibelen, tre oldkirkelige trosbekendelser fra kirkens første århundreder (den nikænske, den apostolske og den athanasianske) samt to lutherske skrifter (Luthers Lille Katekismus fra 1529 og Den Augsburgske Bekendelse fra 1530).

Det er teologisk uholdbart at beskrive Gud som en vred og straffende magt. Den kristne Gud er ikke sadist

Louise Højlund Franklin, Liselotte Horneman Kragh og Anders-Christian Jacobsen, teologer

Bibelen rummer en mangfoldighed af synspunkter og er derfor åben for fortolkning. Både den nikænske og den apostolske trosbekendelse er meget korte tekster, som er fleksible og fortolkningsåbne. Derfor kan disse tekster på trods af deres alder tale ind i nutiden. Det samme gælder imidlertid ikke for de lutherske bekendelser fra 1529 og 1530. De er begge præget af meget mere specifikke udsagn, der vanskeligt lader sig fortolke meningsgivende i relation til nutiden.

Det gælder især de lutherske bekendelsers udsagn om, at mennesket er helt bestemt af en arvet synd, som vil føre til død og evig pine, hvis ikke mennesker gennem dåben reddes af Guds nåde.

De lutherske bekendelser repræsenterer et meget negativt menneskesyn. Som synder står mennesker passive over for den vrede Gud, der vil straffe synderne med død og pine, hvis de ikke får del i det offer, som Kristus har bragt gennem sin død på korset. Men der er flere problemer med denne såkaldte "retfærdiggørelseslære".

Gud er ikke sadist!

For det første er det teologisk uholdbart at beskrive Gud som en vred og straffende magt, der er parat til at kaste sin egen skabning ud i død, evig straf og pine. Den kristne Gud er ikke sadist.

For det andet svarer det lutherske menneskesyn efter vores overbevisning ikke til nutidige menneskers livserfaring. Mennesker føler sig ikke syge til døden af en arvet syndighed, som de ikke selv har nogen indflydelse på. Mennesker i 2022 oplever, at livet byder på både godt og ondt. Folkekirken skal hjælpe mennesker med at leve i dette spændingsfelt.

Læs også

Det er derfor nødvendigt med en grundig drøftelse af, hvilken rolle de lutherske bekendelser skal spille i folkekirken. Skal de være rammesættende for al forkyndelse i folkekirken? Eller kan man være i folkekirken som præst og almindeligt medlem, hvis man ikke er i overensstemmelse med de lutherske bekendelsesskrifters indhold?

Vi mener, at det er afgørende for folkekirkens fremtid, at rammerne for folkekirkens forkyndelse bliver så brede, at man kan være i folkekirken uden at være luthersk i bekendelseskrifternes forstand.

Kirkens hierarki underminerer det folkelige

Og hvad så med folkekirkens organisering? Her mener vi også, at der er behov for forandringer.

I øjeblikket er folkekirken stramt hierarkisk opbygget. På toppen af hierarkiet finder vi statsmagten i skikkelse af dronningen, Folketinget og Kirkeministeriet. I bunden er de almindelige medlemmer, som i princippet repræsenteres af menighedsrådende.

Vores mål er ikke at skabe nye dogmer eller teologiske manifester

Louise Højlund Franklin, Liselotte Horneman Kragh og Anders-Christian Jacobsen, teologer

De midterste lag i hierarkiet – præsterne, provsterne og biskopperne – vælges direkte eller indirekte af menighedsrådende. Så i princippet styres folkekirken "fra neden". Men i praksis fungerer hierarkiet ikke. Det skyldes især to ting:

For det første deltager kun få folkekirkemedlemmer i valget af menighedsrådene. For det andet kommer der så meget lovgivning og regelstyring fra Folketinget og Kirkeministeriet, at både biskoppers, provsters, præsters og menighedsråds handlefrihed er meget begrænset.

Derfor er det nødvendigt med en grundig drøftelse af, hvordan lægfolket får større indflydelse på folkekirkens liv og forkyndelse, så folkekirken for alvor kan blive folkets kirke.

Nu begynder diskussionen. Vores mål er hverken at skabe nye dogmer eller teologiske manifester, men at skabe rum for overvejelser, kritisk eftertanke og konstruktiv dialog.

-----

Louise Højlund Franklin, Liselotte Horneman Kragh og Anders-Christian Jacobsen er forfattere til debatbogen 'Må vi være her? Folkekirken efter Luther'. Debatbogen blev lanceret 28. maj 2022 og er udgivet af forlaget Katakombisk Studiekreds.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion