Muslimsk organisation: Koranafbrændinger er klart misbrug af ytringsfriheden

En lille flok provokatører er den seneste tid igen lykkedes med at rydde avisforsiderne på grund af deres intetsigende demonstration af, at de er i stand til at brænde koraner af på offentlige pladser, såsom foran udenlandske ambassader.

Det har sat gang i en heftig debat om, hvorvidt lovgivningen skal strammes, så den slags forhånelser af religiøse mindretal skal være forbudt.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen taler på vegne af regeringen for et forbud, og for det har han fået på puklen af oppositionspolitikere, der nærmest er faldet over hinanden for at forsvare koranafbrændingerne, som om der er tale om ytringsfrihed i sin ypperste form.

Manglende substans i debatten

Hos IChange, der er en interesseorganisation for danske muslimer, er vi tilhængere af alle danske frihedsrettigheder. Vi støtter og bakker op om Grundloven, og hylder retten til at tale og give udtryk for sine holdninger uden at risikere forfølgelse eller vilkårlig straf.

Vi er tilhængere af en juridisk løsning, så afbrænding af religiøse symboler bliver forbudt. Ikke fordi vi ønsker en indskrænkning i ytringsfriheden, men fordi koranafbrændinger ikke har det fjerneste med ytringsfrihed at gøre.

Bilal Itani
Formand, IChange

Men i debatten om koranafbrændinger savner vi fornuftens og retfærdighedens stemme.

For mens størstedelen af danske medier og oppositionens politikere råber op om, at ethvert indgreb i retten til bogafbrændinger er ødelæggende indgreb i den grundlovssikrede ytringsfrihed, så mangler der substans og nuance i debatten.

Vi er tilhængere af, at man finder en juridisk løsning, så afbrænding af religiøse symboler bliver forbudt. Ikke fordi vi ønsker en indskrænkning i ytringsfriheden, men fordi koranafbrændinger ikke har det fjerneste med ytringsfrihed at gøre.

Tværtimod er det et klart misbrug af ytringsfriheden, der historisk set altid har handlet om at give minoriteterne en stemme, og altså ikke til at blive brugt som et våben imod dem.

En systematisk hetz

De gentagende demonstrative afbrændinger foran ambassader eller religiøse forsamlinger, foretaget af radikaliserede borgere, fortæller desuden sit tydelige sprog. Grænsen for, hvad man kan tillade sig at kalde ytringsfrihed, er for længst overskredet.

I stedet er der tale om en systematisk hadefuld hetz, med det formål at forhåne og chikanere en hel befolkningsgruppe.

Det undrer os, at der er folketingsmedlemmer, der bakker op om sådanne hadefulde aktiviteter mod landets borgere. Hvad er det for et samfund, vi ønsker at skabe, når langt størstedelen af landets politikere ikke engang fordømmer hadefuld hetz mod en hel minoritet?

Og tillader vi os at gå længere over stregen blot fordi, det har med islam og muslimer at gøre?

I stedet for at forsvare hadaktiviteter mod muslimer, burde politikerne i stedet bruge anledningen til en reel debat om, hvad ytringsfrihed betyder, og hvornår grænsen for denne er overskredet.

For ét er at føre en saglig og civiliseret kritik af en religion og dens hellige bog, hvilket vi som danske muslimer er åbne overfor, og vi hilser gensidige diskussioner og debatter herom velkommen. Noget helt andet er at forhåne en hel religiøs minoritet og føre en hadefuld hetz imod denne.

Det er vi nødt til at lære at skelne imellem.

De historiske konnotationer

Afbrænding af bøger og skrifter, herunder koranen, har intet med ytringsfriheden at gøre, men er reelt en kamp mod ytringsfriheden. Det er en symbolsk handling, som signalerer ønsket om at undertrykke og begrænse udbredelsen af ytringer og tanker, som man ikke er enig i eller ønsker udbredelsen af.

Før man hylder provokatørerne med lighteren i hånden, bør man derfor også koble historisk hukommelse på debatten og genopfriske, hvorfra bogafbrændinger af uønsket religiøs litteratur stammer.

Kan man virkelig siges at røgte ytringsfriheden, når man stiller sig op på åben gade og brænder Koranen på præcis samme måde, som romerne brændte Biblen og nazisterne brændte Toraen?

Bilal Itani
Formand, IChange

Bogafbrændinger var et vigtigt led i middelalderens kætterprocesser, og i moderne tid står de nazistiske bogafbrændinger i 1933, hvor jødisk litteratur blev brændt for at slippe for den såkaldte ”utyske ånd,” som en uhyrlig erindring om, hvordan afbrænding af uønskede tanker og ytringer kom før voldelige angreb.

Kan man virkelig siges at røgte ytringsfriheden, når man stiller sig op på åben gade og brænder Koranen på præcis samme måde, som romerne brændte Biblen og nazisterne brændte Toraen?

IChange bakker derfor op om regeringens planer om lovindgreb mod koranafbrændinger.

Dette gøres ikke af hensyn til andre lande, som regeringen desværre synes mere optaget af, men af hensyn til danske muslimers trivsel og tryghed, og ikke mindst for at styrke sammenhængskraften i vores samfund.

Det er den rette kamp at tage op.