SS-flag og hagekors i gaderne: Jødehadet er vokset markant siden oktober 2023

Klistermærker, hvor jøder beskrives som et "beskidt folk". SS-flag i lygtepæle på Frederiksberg. Og hagekors på jøders hoveddøre.
Det er bare et lille udpluk af de indberetninger om antisemitisme, som Det Jødiske Samfund i Danmark har modtaget i 2023.
En ny rapport fra Det Jødiske Samfund viser, at der er sket en drastisk stigning i antallet af antisemitiske hændelser, siden Hamas angreb en israelsk musikfestival 7. oktober.
"Efter 7. oktober har vi set en antisemitisme på steroider," fortæller formand for Det Jødiske Samfund, Henri Goldstein, og fortsætter:
"Det er ikke første gang, at vi kan konstatere en stigning i jødehadet, når konflikten i Mellemøsten spidser til. Men denne gang har vi set en voldsom skærpelse, der ikke mindst er fodret af ukontrolleret spredning af had på sociale medier."
En tidligere undersøgelse har kortlagt, at hver tiende kommentar om jøder på Facebook er antisemitisk.
Regeringens "højeste prioritet"
Det Jødiske Samfund har i sin rapport udelukkende arbejdet med aktivt indberettede tilfælde.
Det betyder ifølge organisationen, at der med stor sandsynlighed gemmer sig et meget markant mørketal.
"De registrerede antisemitiske hændelser for 2023 giver et indblik i forekomsten af antisemitisme i Danmark i 2023, men giver ikke et udtømmende billede af antisemitisme i Danmark," lyder det i et sammendrag af rapporten.
Rapportens triste konklusioner får formanden for Det Jødiske Samfund til opfordre politikerne til at genbesøge handlingsplanen mod antisemitisme.
"Vi er enormt taknemmelige for, at vi har danske politikeres opmærksomhed. Men vi må konstatere, at vi ser en meget voldsom og hurtig udvikling, der kræver nye løsninger," udtaler Henri Goldstein.
Handlingsplanen mod antisemitisme blev præsenteret af den socialdemokratiske regering i januar 2022.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har over for Altinget understreget, at embedsværket kigger på, "om nogle af tiltagene kan rykkes frem, og om der er brug for endnu flere initiativer".
Ministeren fastslog desuden, at bekæmpelse af antisemitisme har regeringens "højeste prioritet". Kirkeministeren har ligeledes gjort bekæmpelse af religiøs ekstremisme til en af sine store mærkesager.
Indsigt
Christian Balslev-Olesen79 årI dag
Fhv. generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp fhv. formand, Dignity, medlem, Danidas bevillingskomité, medlem af Mellemøstnetværket
Johan Busse56 år21. maj
Juridisk chef, Institut for Menneskerettigheder, formand, Dataetisk Råd
Bjørn Nørgaard79 år21. maj
Billedhugger, performancekunstner, professor, Det Kongelige Danske Akademi for de Skønne Kunster

Rosa Lund spørger Peter HummelgaardBør politiet sigte personer, der har forsøgt at tage deres eget liv?
Mikkel Bjørn spørger Rasmus StoklundVil ministeren tage initiativ til at justere den nordiske aftale om statsborgerskab?Besvaret
Louise Brown spørger Morten DahlinHvordan skrider tilsynssagen vedrørende Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige frem?Besvaret


















