Tidligere biskop: Religionsfriheden er under pres
Religiøse grupper udsættes for chikane i 189 af verdens lande og selvstyreområder. Det er derfor vigtigt at regeringen øger støtten til, at fremme af religionsfrihed og beskyttelse af religiøse mindretal, mener Peter Fischer-Møller, formand for Tænketanken for Forfulgte Kristne og tidligere biskop.
Peter Fischer-Møller
Formand, Dansk Missionsråd, formand, Tænketanken for Forfulgte Kristne, formand, Sjællands KirkemusikskoleDet er glædeligt, at regeringen i finanslovsforslaget for 2023 fastholder den årlige bevilling på 5 millioner kroner til fremme af religionsfrihed og beskyttelse af religiøse mindretal.
Bevillingen, der administreres af Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU), har været på finansloven siden 2020, og herigennem er der ydet værdifuld støtte til projekter i Afrika, Asien og Mellemøsten.
Religiøse grupper risikerer i et eller andet omfang verbal eller fysisk chikane på grund af deres tro eller overbevisning i 189 af verdens 198 lande og selvstyreområder
Formand for Tænketanken for Forfulgte Kristne og tidligere biskop
Men i betragtning af, at bevillingen udgør under en promille af den samlede udviklingsbistand på 13,4 milliarder kroner i finanslovsforslaget for 2023, opfordrer Tænketanken for Forfulgte Kristne regeringen til, at øge den økonomiske støtte til arbejdet med at beskytte religiøse minoriteter og udbrede information om religionsfrihed gennem udviklingsbistanden.
Berettigelsen af den beskedne bevilling til CKU fremgår tydeligt af et desk-review med titlen ”Desk Review of Freedom of Religion & Belief and the Protection of Faith-based Minorities”, der blev offentliggjort i 2022 af Udenrigsministeriet.
Heri kortlægges de seneste års indsats for at fremme religionsfrihed i den danske udviklingspolitik. Kortlægningen viser, at religionsfriheden i et eller andet omfang har været et element i 49 ud af i alt 275 bistandsprogrammer og -projekter, der er igangsat siden 2018.
Ud af disse 49 projekter er 80 procent – helt konkret 39 projekter – finansieret via de årlige bevillinger til Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU).
Religionsfriheden er under pres
I 2018 blev religionsfriheden – efter i mange år at have været ret usynlig i dansk udenrigspolitik – placeret på linje med de øvrige frihedsrettigheder i dansk udenrigspolitik, og i 2021 blev den for første gang placeret på linje med de øvrige menneskerettigheder i den overordnede udviklingspolitiske strategi.
Vi lever i en tid med øget ustabilitet og usikkerhed med krige og konflikter mange steder i verden, og vi ser autoritære styrer vinde frem flere steder i verden – blandt andet med det resultat, at religionsfriheden og andre menneskerettigheder krænkes i stigende grad.
I Indien har 12 af landets 28 delstater indført anti-konversionslove, der forbyder eller begrænser muligheden for at skifte religion, og disse love bruges i øget omfang til at chikanere og forfølge kristne og muslimer.
I Kina er undertrykkelsen af kristne, muslimske uighurer, tibetanske buddhister, Falun Gong-udøvere og andre minoriteter taget til i de seneste år.
I Myanmar er forholdene for de kristne og muslimske mindretal blevet stærkt forværret siden militærkuppet i 2021.
I Iran begrænses religionsfriheden af bestemmelser om, at muslimer ikke må konvertere fra islam til en anden religion eller til en ikke-religiøs overbevisning.
Vi må skride til handling
En analyse fra tænketanken Pew Research Center (november 2022) viser, at religiøse grupper i et eller andet omfang risikerer verbal eller fysisk chikane på grund af deres tro eller overbevisning i 189 af verdens 198 lande og selvstyreområder.
Det er det højeste antal lande siden tænketanken i 2007 udarbejdede den første analyse af den art.
Vi må sætte flere penge af til at beskytte religiøse mindretal og til arbejdet med at skabe større respekt og forståelse for religionsfriheden og de øvrige menneskerettigheder
Formand for Tænketanken for Forfulgte Kristne og tidligere biskop
Derfor er der mere end nogensinde brug for, at Danmark i samarbejdet med andre lande, samt i FN’s Menneskerettighedsråd og andre internationale fora løfter stemmen for forfulgte religiøse minoriteter.
I udviklingsbistanden må derfor sættes flere penge af til, at beskytte religiøse mindretal og til arbejdet med at skabe større respekt og forståelse for religionsfriheden og de øvrige menneskerettigheder.
Det er vigtigt, at der gøres mere for at udbrede viden om, hvad friheden til at have en tro eller overbevisning indebærer, så der kan skabes større forståelse for og respekt om denne centrale frihedsrettighed, herunder retten til at skifte religion eller slet ikke at have en tro eller overbevisning.
Tænketanken for Forfulgte Kristne opfordrer derfor regeringen til at fastholde et stærkt fokus på religionsfriheden som en frihedsrettighed på lige fod med andre frihedsrettigheder i dens arbejde med at formulere en ny strategi for dansk udenrigs- og udviklingspolitik.