Politisk landbrugsstøtte-skepsis på retur

Det var ellers efter hårdt pres fra Radikale, at VK-regeringen i 2008 fik udarbejdet en strategi om, at landbrugsstøtten skulle afvikles frem mod år 2025. Men den tidsplan er urealistisk, siger den radikale ordfører, som nu lægger op til et "servicetjek" af strategien.

"Vi får ikke afviklet landbrugsstøtten inden 2025, og derfor må vi give strategien et servicetjek og justere årstallet, så det bliver mere realistisk," siger Camilla Hersom til Altinget | Fødevarer.

Støtteordninger er ikke skidt
Tilbage i januar fastslog den radikale ordfører ellers, at man skulle holde fast i målsætningen, selvom det ville blive svært at nå i mål med den. Det sagde hun, efter fødevareministeren over for Altinget | Fødevarer havde slået fast, at hun ikke længere ville holde fast i 2025-deadlinen.

Men efter de seneste seks måneders forhandlinger har piben fået en anden lyd, og ifølge Camilla Hersom vil Danmark blive marginaliseret i de internationale forhandlinger, hvis vi bliver ved med at holde fast i strategien.

"Det ændrer dog ikke ved, at vi principielt mener, at den nuværende landbrugsstøtte er noget skidt. Derfor håber jeg også, at landbrugsstøtten vil være ændret væsentligt og dramatisk i 2025," siger den radikale fødevareordfører og pointerer, at det heller ikke er målet af få afviklet alle støtteordningerne til landbruget.

"Så længe støtteordningerne ikke er konkurrenceforvridende i forhold til den ydre verden, så skal vi stadigvæk have dem. Vi skal bare sikre os, at disse ordninger bliver brugt til at varetage eksempelvis naturbeskyttelse, støtte biodiversiteten og til genopretning af naturen," siger Camilla Hersom.

Vi får ikke afviklet landbrugsstøtten inden 2025, og derfor må vi give strategien et servicetjek og justere årstallet, så det bliver mere realistisk.

Camilla Hersom
Fødevareordfører for De Radikale

EL bakker op
Meldingen fra det radikale regeringsparti møder noget overraskende opbakning fra støttepartiet Enhedslisten. Tilbage i 2004 kæmpede partiet selv for at få en afviklingsdato for det, som blev beskrevet som "den handelsforvridende landbrugsstøtte".

Men nu mener partiets landbrugsordfører, Per Clausen, at man bør overveje at tage et politisk opgør med den danske modstand mod landbrugsstøtten.

"Det er lang tid siden, at nogen dansk fødevareminister reelt har troet, at man ville komme i mål med at afvikle støtten. Derfor opfatter jeg det som en meget rituel diskussion, og af den grund er spørgsmålet, om man ikke snart skulle gå efter at få en ambitiøs politik inden for de muligheder, der reelt er, i stedet for at bruge al energien på at snakke om en total afvikling af landbrugsstøtten. Det ville sådan set være klogere," siger Per Clausen.

Han mener, at man i stedet bør bruge sin energi på at diskutere, hvordan man fremadrettet sikrer, at de mange landbrugsmilliarder i EU bliver brugt til at styrke eksempelvis den bæredygtige fødevareproduktion.

Derudover understreger Per Clausen, at den danske principmodstand ofte gør forhandlingerne med de andre EU-lande meget komplicerede.

"Der er jo ingen grund til at påføre sig selv en vanskeligere forhandlingssituation, bare fordi man kommer med en udtalelse, som man heller ikke selv tror på," siger Per Clausen til Altinget | Fødevarer.

Dansk modstand mod støtten
Og netop den vanskelige forhandlingssituation var en af årsagerne til, at fødevareminister Mette Gjerskov (S) i begyndelsen af året meldte ud, at hun ikke ville kæmpe for en total afskaffelse af landbrugsstøtten under det danske EU-formandskab. Hun fastholder dog, at landbrugsstøtten er "noget forældet hejs", men at det af realpolitiske grunde ikke er muligt at få den afviklet nu. 

Mere direkte er Venstres MEP'er Jens Rohde, der flere gange har meldt ud, at han er lodret imod en afvikling af landbrugsstøtten. Det er dog ikke Venstres officielle politiske holdning. Fødevareordfører Erling Bonnesen udtalte tidligere på året til Altinget | Fødevarer, at en afvikling af landbrugsstøtten stadigvæk var på bordet, men at den havde "lange udsigter".

Men selvom der er tale om nye toner fra både De Radikale og Enhedslisten, så tyder meget dog på, at det bliver svært at få overbevist danskerne om at lægge 2025-deadlinen på is.

I begyndelsen af året viste en meningsmåling, som A&B Analyse havde lavet for Altinget | Fødevarer, at 56,9 procent af danskerne ville have afviklet EU's milliardstøtte til landmændene inden 2025.

Kun 21,5 procent mente, at støtten skulle forblive, og målingen understregede endnu engang, at Danmark er et af de mest støttefjendske lande i EU.