Debat

Europaudvalget skal skabe sammenhæng

BLOG: Danmark skal sikre sammenhæng på tværs af de mange politikker, der skaber vilkårene for, at udviklingslandene kan løfte sig selv ud af fattigdom. I sidste ende spiller Europaudvalget en afgørende rolle.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er væsentligt at få klarlagt de institutionelle rammer, som sikrer, at både Folketinget og de forskellige ministerier kan bidrage effektivt til at få ført intentionen om en øget sammenhæng i de europæiske og danske politikker ud i livet. 

Laust Leth Gregersen
Sekretariatsleder, Concord Danmark
Fakta


BLAND DIG!

Deltag i debatten- send dit indlæg til [email protected]

Af Laust Leth Gregersen
Sekretariatsleder, Concord Danmark

Det er bredt anerkendt, at EU’s regnskabslovgivning og skattely medvirker til, at verdens fattige lande hvert år går glip at skatteindtægter, der udgør et langt større beløb, end de modtager i udviklingsbistand. Hvis der skal laves om på disse unfair betingelser, kræver det, at der arbejdes med beslutningsprocesser, som forhandles af EU’s skatteministre, og som dermed umiddelbart ligger uden for udviklingsministerens ressort.

Danmark kan altså kun gøre en forskel, hvis den danske skatteminister også holdes ansvarlig for at sikre sammenhæng og fair vilkår for udviklingslandene. Og her har Folketingets Europaudvalg en helt afgørende rolle at spille, idet udvalget giver det endelige forhandlingsmandat til danske ministre, som deltager på rådsmøder i EU. Dermed er det Europaudvalget, som i sidste instans har kompetence til at fastholde regeringen på forpligtelser i forhold til PCD (Policy Coherence for Development) i forbindelse med EU-beslutninger, som kan påvirke udviklingslandene.

Derfor skal der skabes et gennemsigtigt grundlag, så Folketingets Europaudvalg kan føre parlamentarisk kontrol med kohærens-princippet. Det skal ske, når regeringen lancerer en handlingsplan for politik-kohærens for udvikling til næste år. På Concord Danmarks PCD-seminar her i december bakkede Lone Loklindt (RV) og Nikolaj Villumsen (EL)  op om, at den parlamentariske kontrol skal forankres i Europaudvalget. Nu ligger bolden hos udviklingsminister Christian Friis Bach.

Parlamentarisk kontrol skal skabe sammenhængende politikker
En af de største udfordringer ved udformningen af en handlingsplan for PCD er spørgsmålet om, hvilken rolle de forskellige institutioner bør spille, for at princippet realiseres bedst muligt. Det er væsentligt at få klarlagt de institutionelle rammer, som sikrer, at både Folketinget og de forskellige ministerier kan bidrage effektivt til at få ført intentionen om en øget sammenhæng i de europæiske og danske politikker ud i livet.

Fast screening af Europa-Kommissionens årlige arbejdsprogram
I tråd hermed udgav Concord Danmark tidligere på året rapporten ”Delivering Results – How Denmark can Lead the Way for Policy Coherence for Development”, hvor anbefalingerne blandt andet lyder på at sikre parlamentarisk kontrol med de danske PCD-forpligtigelser gennem en fast screening af Europa-Kommissionens årlige arbejdsprogram med henblik på at fastlægge, hvornår udviklingshensynet skal indgå i beslutningsgrundlaget for Folketingets drøftelser af tiltag fra EU. Dette er særligt relevant i forbindelse med, at Europaudvalget giver mandat til relevante ministre forud for møder i Ministerrådet.

Concord Danmarks anbefalinger harmonerer med Europa-Parlamentets aktuelle rapport om PCD, hvor der lægges vægt på, at parlamentarisk kontrol skal placeres i hjertet af PCD-princippet for at sikre effektiv gennemførelse af princippet. Samme synspunkt kom stærkt til udtryk, da Concord Danmark tidligere på måneden afholdte et seminar om politik-kohærens for udvikling, hvor Europa-Parlamentets nyudnævnte særlige ansvarsperson på PCD, Charles Goerens, var hovedtaler.

Goerens udtrykte stor skuffelse over den manglende dialog mellem EU og de nationale parlamenter og understregede, at et stærkere samarbejde mellem medlemslandenes parlamenter og Europa-Parlamentet er afgørende for at sikre sammenhængende politikker. De to paneldeltagere og medlemmer af Europaudvalget, Nikolaj Villumsen og Lone Loklindt, udtrykte på seminaret ligeledes stor opbakning til, at Europaudvalgets parlamentariske kontrol bliver en integreret del af den danske PCD-handlingsplan.

Konkrete politiske mål som løftestang for politikkohærens for udvikling
Det er centralt for den danske handlingsplan, at PCD-princippet effektueres gennem konkrete politiske målsætninger, dvs. at de danske PCD-mekanismer bør forankres i eksplicitte politiske visioner med målsætninger, som både knytter sig til udviklingspolitikken, men også andre politikområder.

PCD kræver grundlæggende, at der arbejdes med beslutningsprocesser, som ligger uden for udviklingsministerens ressort. Kampen mod multinationale selskabers skatteunddragelse i udviklingslandene forudsætter eksempelvis, at der arbejdes med EU’s regnskabslovgivning og politik ift. skattely.

Disse områder forhandles af EU’s skatteministre og erhvervsministre. Derfor må både den danske skatteminister, erhvervs- og vækstministeren samt regeringen som helhed nødvendigvis involveres, for at der kan sikres en større sammenhæng mellem udviklingspolitikken og skattepolitikken. Uden klare og politisk vedtagede målsætninger vil administrationen ikke have et brugbart grundlag at arbejde ud fra, og Folketinget vil ikke have mulighed for at holde regeringen ansvarlig.

Et helt centralt led i udviklingsministerens udarbejdelse af den danske handlingsplan må derfor være at formulere en række visioner og politiske mål inden for udvalgte områder i samarbejde med de ministerkollegaer, som er ansvarlige for de pågældende politikområder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00