EU vil betyde mere for danske uddannelser

INTERVIEW: Fremover vil EU få større betydning for uddannelserne i Danmark, siger højtstående dansk embedsmand i EU-Kommissionen. Frafald og specialundervisning er jeres svagheder, siger han.
Danske Anders Hingel er kontorchef i EU-Kommissionens analysekontor for uddannelse.
Danske Anders Hingel er kontorchef i EU-Kommissionens analysekontor for uddannelse.Foto: Pressefoto
Anders Heissel

Vi spiller en rolle i forhold til at sætte udviklingen i gang i landenes uddannelser ved at påpege, at ting kan gøres anderledes og stadig respektere den nationale tradition.

Anders Hingel
Dansk kontorchef i EU-Kommissionens analysekontor for uddannelse
Fakta

Onsdag den 25. november offentliggør EU-Kommissionen sin årsrapport, der sammenligner EU-landene på en række konkrete områder inden for uddannelse, blandt andet frafald, investeringer i uddannelserne og de faglige niveauer.

(European Commission : Progress Towards the Lisbon Objectives in Education and Training, 2009)

Fakta

Fakta om Anders Hingel:

Kontorchef for EU-Kommissions analysekontor for uddannelse
Uddannet økonom fra Handelhøjskolen i København (Cand.lic.merc.)
Tidligere lærer på RUC
Ansat i EU-Kommissionen siden 1986
Bosat i Bruxelles og Paris

EU's rolle i forhold til at inspirere og påvirke det danske uddannelsessystem bliver mere aktiv i de kommende år.

Det siger danske Anders Hingel, der er kontorchef i EU-Kommissionen med ansvaret for analyser inden for uddannelse.

"I Lissabon-traktaten kom uddannelse ind som et vigtigt politikområde, hvor det tidligere var mere marginalt i forhold til de traditionelt store emner som økonomi, finanspolitik og beskæftigelsespolitik. Men uddannelse som en drivkraft for den økonomiske vækst og demokrati har gjort, at det er mere vigtigt," siger Anders Hingel.

Men - understreger Anders Hingel - det betyder ikke, at EU kommer og presser systemer og regler ned over det danske uddannelsessystem.

"Vi har ingen politik i EU på uddannelsesområdet. Det er et rent nationalt anliggende. Men det er et interessant område, fordi vores mål er at få medlemslandene til at arbejde mere sammen og drage fordel af diversiteten i Europa. Ved at samarbejde finder man ud af, at ting kan gøres anderledes. Det gør vi ved at samle landene om områder, som alle er enige om har brug for udvikling, og ved at EU-Kommissionen gennem vores analyser inspirerer landene til at kigge på ganske bestemte initiativer i andre lande. Det er ikke en logik om, at Danmark pludselig skal have et spansk system, men at Danmark kan blive inspireret at et spansk system. Den type af øvelser har vi altid lavet, men Lissabon-traktaten har styrket den rolle," siger Anders Hingel.

Garvet EU-embedsmand
Siden 1986 har han været chef for først EU-Kommissionens uddennnelsespolitiske kontor og derefter for analysekontoret for uddannelse og har dermed bevæget sig primært i internationale cirkler. Men han kender nu det danske uddannelsessystem ganske godt alligevel. Både ved enkelte besøg i hjemlandet og via talrige nærstudier af det danske uddannelsessystem sat op mod andre EU-landes systemer. Det vidner ikke mindst de høje stakke af rapporter og analyser, der ligger på alle vandrette flader på hans kontor i EU-Kommissionensbygningen i Bruxelles.

"Når man spejder ud over Europa, finder man mere end 50 forskellige uddannelsessystemer, og selv om de nordiske lande har gode uddannelser, er flere af de sydeuropæiske og østeuropæiske lande bedre på flere punkter," siger Anders Hingel.

0:000:00