Statsminister Lars Løkke Rasmussen er langt fra enig med den tyske finansminister Wolfgang Schäuble (CDU), der mener, at EU i løbet af 10 år vil være en fuld politisk union.

"Jeg kan klart afvise, at EU bevæger sig mod en føderation," sagde Lars Løkke Rasmussen på et møde i Europaudvalget onsdag adspurgt om Schäubles vurdering.

Statsministeren var indkaldt i Europaudvalget for at redegøre for det sidste EU-stats- og regeringschefs møde i Bruxelles i år. På topmødet ventes det blandt andet, at man opnår enighed om en mindre traktatændring.

DF: Løkke er bange
Hos Dansk Folkeparti er man dog langt fra enig i statsministerens vurdering.

"EU bevæger sig helt klart i en føderal retning. Men hver gang man spørger om det her, så bliver det afvist af regeringen. Men unionen er ikke stendød," siger eu-ordfører Pia Adelsteen (DF) til Altinget | EU med en henvisning til Poul Schlütters berømte udtalelse lige inden det indre marked blev vedtaget i 1986.

Og hun har ikke en forventning om, at Lars Løkke Rasmussen siger det samme, når han er i Bruxelles og taler med andre ministre, som når han taler i Europaudvalget eller til danskerne.

"Man er bange for befolkningen. Problemet er, at der ikke meldes klart ud, så befolkningen ved, hvad der er på vej til at ske," siger hun.

Arbejdsmarked truet
Ifølge Pia Adelsteen er bevægelsen i EU mod harmonisering af finanspolitikken et første skridt, der også vil medføre harmonisering af skatter og arbejdsmarkedspolitik.

"Bid for bid er man nødt til at gribe mere og mere ind. Harmonisering af den økonomiske politk har store konsekvenser, da det går ind over alle områder," siger Pia Adelsteen.

Hun frygter særligt, at det vil ramme den særlige danske arbejdsmarkedsmodel, efter både Nicolas Sarkozy og Angela Merkel for nyligt har åbnet for harmonisering af skattelovgivning og arbejdsret.

Mindre traktatændring
Ifølge statsministerens svar i udvalget er der dog ikke grund til bekymring. Den nye traktatændring er mest til for at tækkes Tyskland, der har problemer med at få en permanent krisemekanisme godkendt af deres forfatningsdomstol, fortalte han.

Desuden er det ifølge statsministeren positivt, at alle 27 EU-lande er direkte involverede i processen om formuleringerne om den nye krisemekanisme. Han medgav dog, at det er rigtigt, at EU har set og stadig ser på, hvordan man kan sikre større økonomisk disciplin i medlemslandene. Men det er ubetinget i Danmarks interesse, lød det fra statsministeren.

Dansk solidaritet
SF's EU-ordfører Pia Olsen Dyhr ønskede derefter at vide, om den nye krisemekanisme kun vil omfatte eurolandene eller om EU-lande udenfor euroen, som Stortbritannien, Sverige og Danmark, også vil kunne afhjælpes af pengene fra fonden, hvis krisen ramte disse lande.

"Det er ikke afklaret endnu," svarede Lars Løkke Rasmussen.

Han slog dog fast, at skal det ske, vil første skridt til hjælp fra eurolandene, hvis nødvendigt, være at "udvise solidaritet nu", hvor et euroland har brug for hjælp.

Både Storbritannien, Sverige og senest Danmark har meldt ud, at de vil bidrage med milliarder til krisehåndteringen i eurolandet Irland.