Adam Holm: Zelenskyj mobiliserer sproget og sender det i krig, som Churchill gjorde

Lad os bare være ærlige: Før den russiske storoffensiv 24. februar i år tog vi – læs: vestlige medier, politikere og offentlighed – ikke krigen mellem ukrainske styrker og såkaldte russiske separatister alvorligt.

Efter en kort international opstandelse over den russiske annektering af Krim i 2014, blev den ukrainsk-russiske konflikt i Donbas regnet for at være en intern stridighed. Men som Zelenskyjs taler minder om, har ukrainerne levet med en krig, der snart har varet dobbelt så lang tid som Anden Verdenskrig.

Sproglig kamæleon

I dag henvender Zelenskyj sig scenevant og med stor overbevisning til Vesten, men før det kunne han i taler til ukrainerne – for eksempel 'Dagen for Værdighed og Frihed i Ukraine' i november 2021 – sige, at ukrainere er "smukke, stærke, modige, intelligente, begavede. Vi er uovervindelige".

Zelenskyjs taler minder om, at ukrainerne har levet med en krig, der snart har varet dobbelt så lang tid som Anden Verdenskrig

Adam Holm

De værste hurra-patriotiske vendinger er heldigvis lagt i skrivebordsskuffen. Når Zelenskyj i dag via videolink toner frem i sin karakteristiske armygrønne trøje og adresserer politiske beslutningstagere uden for Ukraine, er de retoriske virkemidler tydeligt tilpasset det specifikke publikum.

I Westminster strejfer han velkendte citater af Shakespeare og Churchill, i Kongressen nævner han Pearl Habour og 9/11, i Bundestag nazismen og Berlinmuren, i Knesset Golda Meir (født i Kyiv) og Holocaust, og i Folketinget Jantelov og grøn omstilling.

Sproget er flydende, argumenterne er til at begribe, og hans indignation lader sig ikke skjule.

Zelenskyj befinder sig i en eksistentiel kamp. Ikke alene var han og hans familie i regulær livsfare på selve invasionsdagen, hvor russiske faldskærmsstyrker blev nedkæmpet i omegnen af præsidentpaladset, men også nationens eksistens er på spil.

Det er ikke en tøvende eller vægelsindet Zelenskyj, der træder frem. Heller ikke en forsonlig og kompromissøgende skikkelse. Han er opbragt og lader især pisken svirpe – diplomatisk, men umisforståeligt – over tyskerne, som han mener har siddet de russiske aggressioner overhørig i for lang tid.

Sproget er flydende, argumenterne er til at begribe, og hans indignation lader sig ikke skjule

Adam Holm

En ujævn affære 

Han er også direkte i tonen over for russerne i en fællestale, som han på selve invasionsdagen holdt på både ukrainsk og hans eget førstesprog, russisk. Zelenskyj, som har jødisk baggrund og en bedstefar, der kæmpede i Den Store Fædrelandskrig imod Hitler-Tyskland, kan i sagens natur ikke være nazist, sådan som Putins propaganda påstår.

Det er, forsikrer han, heller ikke den øvrige ukrainske befolkning. Men russerne skal ikke være et sekund i tvivl. Hvor meget de to folk end har til fælles, har ukrainerne til sinds at slås for hver en centimeter af deres land: "Vi kæmper, fordi det er vores land. Det er vores historie. Hvad vil I kæmpe for?".

Når man sympatiserer med Ukraines kamp for fred og sikkerhed over for den russiske militære aggression, og når denne kamp er personificeret af Zelenskyj, er det vanskeligt at tilgå hans bog med en form for kritisk objektivitet.

Hvis vurderingen alene handler om hans stamina og ukuelighed, om måden han med personligt mod og integritet står op imod Putins arrogante og morderiske politik, er en topkarakter på sin plads.

Som litteratur er 'Et budskab fra Ukraine' derimod en noget ujævn affære. I mange passager bevægende og lutrende, men også til tider enstrenget og uden tankens skarphed.

Titlen er velvalgt, men kan præciseres. Der er ét budskab fra Ukraine nemlig, kom ikke med jeres sværd og fakler til vores hus, så bliver I mødt af beslutsom modstand.

Eller for at afslutte med forfatterens egne ord: "Russere, ønsker I ikke at se jeres soldater dø? Så befri vores områder. Vil I ikke se jeres mødre græde? Så forlad vores land. Dette er vores betingelser – slet og ret". Krigeren fra Kyiv har talt.