Kommentar af 
Adam Holm

Adam Holm frygter værdiskred: Polsk borgmester blev kaldt landsforræder – nu er han død

KOMMENTAR: Vi er ikke i færd med at genopføre 1930’erne. Men der er alligevel grund til panderynker, efter at Gdansk-borgmester Pawel Adamowicz, der forsvarede homoseksuelle og flygtninge, er blevet dræbt. 

Tusindvis af polakker gik på gaden i Gdansk for at vise deres respekt for den dræbte borgmester, Pawel Adamowicz.
Tusindvis af polakker gik på gaden i Gdansk for at vise deres respekt for den dræbte borgmester, Pawel Adamowicz.Foto: Agencja Gazeta/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forleden blev Pawel Adamowicz, borgmester i Gdansk, stukket ned, mens han holdt en tale ved en velgørenhedskoncert for syge børn.

En 27-årig mand sprang op på scenen og stak borgmesteren adskillige gange i bryst- og maveregionen, før han blev overmandet.

Efter fem timers forgæves operation og 41 blodtransfusioner måtte lægerne opgive kampen for at holde den ilde tilredte Adamowicz i live.

Titusindvis af borgere gik spontant på gaderne i Gdansk for at vise deres respekt for den mand, der i to årtier havde stået i spidsen for den gamle værftsby.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. Du kan kommentere indlægget i bunden. Vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

I disse år gælder det om at tage bladet fra munden og sige fra dér, hvor demokratiet enten bliver forsøgt givet et illiberalt præg, eller hvor folk som Adamowicz og Fortuyn søges nedgjort som forrædere og fjender, blot fordi de har holdninger, som ikke falder i god jord.  

Adam Holm

Adamowicz var liberalt orienteret, ikke så meget i sin økonomiske politik som i sit menneskesyn.

I hans univers var rummelighed en vigtig værdi. Selvom han var gift og praktiserende katolik, understregede han betydningen af, at seksuelle og religiøse minoritetsgrupper også skal have plads i det polske samfund.

I et land, hvor homoseksuelle og transkønnede frister en vanskelig tilværelse, var Adamowicz på gaden for at vise sin solidaritet.

Adam Holm

Den 53-årige borgmester havde som studerende i slutningen af 1980’erne været på barrikaderne sammen med Solidaritetsbevægelsen imod de kommunistiske undertrykkere. Det Polen, han arbejdede for, skulle være fundamentalt anderledes end det politisk ensrettede og kulturelt konforme land, han selv var vokset op i.

Drabet på Adamowicz har naturligvis vakt opsigt og affødt mange oprørte erklæringer og kondolenceskrivelser. Må det ikke ske igen, er den chokerede og enslydende opfordring.

Det hører heldigvis fortsat til sjældenhederne, at en folkevalgt bliver forulempet og endda slået ihjel. Det er fristende, undskyld ordvalget, at se tragedien som galmandsværk og en hændelse, der hovedsageligt angår polakkerne.

Pawel Adamowicz blev dræbt af en mand, der angiveligt var utilfreds med en fængselsdom, han fandt dybt uretfærdig. Han rettede sin blussende vrede imod det øverste politiske symbol.

Men som den britiske renæssancedigter John Donne engang skrev, så er ”No man an island entire to itself”; vi er alle præget af vores samtid og påvirket af dens luner og forbandelser. Drabet på Adamowicz er i den forstand ikke opstået som en pludselig indskydelse, og det er heller ikke alene et polsk anliggende.

Adamowicz blev i mange år hængt ud af den konservative presse og i nationalistiske fora for at være forræder mod de ’sande’ polske værdier. Manden gik jo i brechen for det, som man i mangel af bedre kunne kalde for et tolerant samfund, vel at mærke tolerant over for andre end dem, der ligner en selv. 

I et land, hvor premierministeren ikke ønsker at tage imod muslimske flygtninge fra Mellemøsten, gik Adamowicz ud og anfægtede, at det kristne næstekærlighedsbudskab kun skal forstås som hjælp til ens nærmeste nabo.

I et land, hvor homoseksuelle og transkønnede frister en vanskelig tilværelse, var Adamowicz også på gaden for at vise sin solidaritet.

I et land, hvor en nationalistisk tankegang har vundet stadig mere indpas i parlamentet, og ledende statslige institutioner spændes for den vogn, stod Adamowicz klar til at minde om vigtigheden af et styrket europæisk samarbejde.

Kort inden sin død blev Adamowicz fremstillet i et satireindslag på tv (se rettelse i bunden af kommentaren)* sammen med et bundt zloty med en påtegnet davidsstjerne. Få polske seere kan have været i tvivl om budskabet, satire eller ej: Jøder er lig med penge, og penge er lig lykke, vel at mærke ’deres’ og ikke de ’rigtige’ polakkers lykke.  

Om Adamowizc havde jødiske rødder eller ej, har ingen betydning. At blive set som en ’mammonsohn’, en forgyldt jøde, er en risiko i Polen. Jo flere lag, der bliver lagt på – humanist, liberal, internationalist, jøde – desto større bliver afstanden til det genkendelige, til flertallets position.

Derfra bliver vejen kortere til at betragte en person med sådanne synspunkter som formastelig og måske endda et fritgående bytte for verbal og fysisk vold. Delegitimering af ens modstanders synspunkter med ufine kneb – en foreteelse, som også venstrefløjen er skyldig i – kan afføde trusler, chikane og overfald. Nogle gange med døden til følge.

I 2002 blev den hollandske politiker og sociolog Pim Fortuyn dræbt af en pistolbevæbnet mand, der var erklæret socialist. Også Fortuyn, som var kendt for sin indvandringskritik og modstand imod islam, havde været udsat for barske personangreb og udråbt til samfundsnedbryder af de venstreorienterede dele af medierne.

Attentater vil altid forekomme. Det ville være naivt at tro andet. Men i disse år gælder det om at tage bladet fra munden og sige fra dér, hvor demokratiet enten bliver forsøgt givet et illiberalt præg, eller hvor folk som Adamowicz og Fortuyn søges nedgjort som forrædere og fjender, blot fordi de har holdninger, som ikke falder i god jord.  

Vi er ikke i færd med at genopføre 1930’erne. De parlamentariske institutioner er bedre forankret i dag end dengang. Men der er alligevel grund til panderynker, når en mand som Adamowicz dræbes. Uanset at motivet ikke i første omgang er ideologisk, får handlingen politiske konsekvenser, og den understreger, at vi ikke bare kæmper om kroner og ører i et stort fordelingspolitisk spil. Det handler også om menneskesyn.

* En læser har gjort os opmærksom på, at det ikke var Adamowicz, som blev fremstillet i satireindslaget på tv, men derimod Jurek Owsiak, stifter og leder af den velgørenhedsorganiation, som Adamowicz støttede. Vi beklager fejlen. 

----------

Adam Holm, f. 1969. Ph.d. i historie og journalist, tidl. Deadline på DR2. I dag tilknyttet bl.a. P1 og Berlingske. Udgav i 2017 bøgerne ’Endestation Europa’ og ’En by i krig. Scener og skæbner fra Damaskus’. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Adam Holm

Journalist og studievært, Danmarks Radio, forfatter
ph.d. i historie (Københavns Uni. 2003)

0:000:00