Bendtsen om COP21: Små fremskridt gør stor forskel

Af Bendt Bendtsen (K)
Medlem af Europa-Parlamentet

En aftale i Paris om at begrænse udledningen af drivhusgasser er nødvendig for at holde fokus på klimaudfordringen.

Det fokus har vi allerede i Danmark, hvor vi sammen med de andre EU-lande er blevet enige om ambitiøse, men også realistiske mål for, hvordan vi kan hjælpe med begrænse de globale temperaturstigninger til 2 grader.

Men vi er nødt til at få Kina, verdens største udleder af drivhusgassen CO2, og USA med på vognen. Ellers nytter det ikke at gå foran i EU uden hensyn til resten af verden. Udfordringen er global og kan kun løses ved en indsats overalt på kloden – det kan alle se.

Heldigvis er der gode takter undervejs i Paris. Mere end 180 lande, der omfatter 90 procent af den globale udledning af CO2, har allerede indleveret konkrete klimaindsatsplaner. Det er positivt og afspejler, at dagsordenen er mere aktuel end nogensinde før.

Forventningen er da også, at der på klimakonferencen COP21 i Paris bliver indgået en globalt omfattende aftale. Det er sandsynligt, at en eventuel aftale i Paris vil være mindre ambitiøs, end EU, brancheorganisationer og NGO'er inden for klima- og energifeltet måske kunne ønske sig.

Det er væsentligt – efter nogle år med krise og dalende interesse for at omstille energiproduktionen i en mere klimavenlig retning – at verdens ledere sender et klart signal om, at de tager klimaudfordringen alvorligt. 

Bendt Bendtsen (K)
Medlem af Europa-Parlamentet

Små fremskidt er altafgørende
Men det vigtige vil være, at der kommer en aftale – af flere årsager.

For det første er det væsentligt – efter nogle år med krise og dalende interesse for at omstille energiproduktionen i en mere klimavenlig retning – at verdens ledere sender et klart signal om, at de tager klimaudfordringen alvorligt. Hvis ikke, mister vi momentum og risikerer at blive sat tilbage. Derfor er fremskridt vigtigt, også selvom det skulle blive et lille fremskridt i Paris.

For det andet er der også brug for at give alle de virksomheder, energiselskaber, pensionskasser med videre, der investerer i den grønne omstilling, en vished for, at det kan betale sig. Mange af de store omstillingsprojekter har en langsigtet horisont, der kræver, at regeringerne har det lange lys på i deres prioriteringer og investeringer i klima- og energiområdet. Det ser ud til, at målet fra klimakonferencen i København i 2009 om at rejse 100 milliarder dollars til klimafinansiering fra 2020 bliver nået.

Endelig er det vigtigt, at den private sektor bliver involveret i stort omfang. Klimaudfordringerne kan ikke løses via statslige initiativer alene, og mange af de vedvarende energiteknologier er modnet så meget, at de inden for en overskuelig fremtid kan og bør kunne fungere på normale markedsvilkår. Fremover bliver det derfor vigtigt, at man ser på at strukturere de offentlige midler, der i dag stimulerer vedvarende energi, sådan at de i højere grad understøtter forskning, udvikling og innovation i fremtidens klima- og energiteknologier.

Udfordringen er kendt, og fordelene ved at agere nu er åbenlyse. Det burde føre til en aftale.