Bergur Løkke: Kina indtager vores havne. Det kræver et europæisk modsvar

Kina indtager europæiske havne

Flere og flere europæiske havne modtager investeringer fra Kina. Det er sket gradvist over især det seneste årti, og i dag er kinesiske selskaber til stede i over tredive europæiske havne.

Havne, som i århundreder har været knudepunkter for europæisk økonomi, industri og kultur, og som nu har solgt større eller mindre dele fra.

Når kritisk infrastruktur pludselig er på kinesiske hænder, åbner det for en række risici.

Bergur Larsson Løkke Rasmussen
MEP, Moderaterne

I Piræus i Grækenland og Zeebrugge i Belgien har kinesiske COSCO majoriteten – og dermed er det også dem, der tager beslutningerne. I de andre havne ejer kinesiske selskaber terminaler. Det er især de statsejede selskaber COSCO og China Merchants, som står bag opkøbene.

Det bliver vi nødt til at tage alvorligt, og det viser et behov for en større grad af koordinering landene imellem. For på et tidspunkt opvejer gevinsterne ikke risiciene.

Når vi i Europa-Parlamentet overvejer, hvad vi kan gøre for at begrænse det kinesiske indtog i europæiske havne, skal det ikke ses som en klandring af havnebestyrelserne for at søge investeringer.

Det er klart, at globalt orienterede virksomheder, som havne i deres natur er, også har et globalt udsyn, når de skal tiltrække kapital.

Kinesiske investeringer kan koste dyrt

For det er dyrt at drive, vedligeholde og modernisere havne, og vi kan være stolte af, at Europa formår at drive gode forretninger, som tiltrækker store investeringer.

Men vi skal ikke gøre os nogen illusioner. For Kina er investeringerne i lige så høj grad strategiske indkøb. Og de indkøb er en del af det langt større projekt, ”Belt and Road”-initiativet, som Kina selv kalder ”en genetablering af Silkevejen”, der skal styrke landets handelsinfrastruktur.

Men havne er også kritisk infrastruktur. Har man kontrol over dem, har man en stor magt, som rækker langt ud over kaj og lagerhaller. Så når kritisk infrastruktur pludselig er på kinesiske hænder, åbner det for en række risici.

I sidste ende er formålet med en europæisk havnestrategi at styrke unionen – ikke at svække Kina.

Bergur Larsson Løkke Rasmussen
MEP, Moderaterne

I andre dele af verden har vi set, at de kinesiske investeringer har resulteret i overkapacitet, som medfører betydelige anlægs- og driftomkostninger, der ikke tjener sig selv hjem. Det ender med gæld – ofte til Kina.

En skjult renteudgift, når et land skylder Kina penge, er desværre ofte en form for politisk indflydelse. For eksempel ved at støtte af Kina i tykt og tyndt på den globale scene.

Jeg nævnte tidligere, at havne selvfølgelig også tjener en vigtig funktion for forsvarsevnen. Desuden er der en betydelig cyberrisiko, fordi havnene er spækket med teknologi, data og samfundskritiske digitale systemer.

Kontrollen af havnene skal bevares

Det er vigtigt for mig endnu engang at understrege, at selvom jeg her lister ulemper og bekymringer op, går jeg ikke ind for at skubbe kinesiske selskaber ud af Europa.

Men jeg mener selvsagt, at der er behov for, at vi i EU får en samlet strategi, som kan imødekomme bekymringerne.

I sidste ende er formålet med en europæisk havnestrategi at styrke unionen – ikke at svække Kina.

Kinesiske investeringer har bragt betydelige fordele med sig, men vi skal være sikre på, at det forbliver en fordel for Europa, og vi skal stå sammen i EU om at bevare kontrollen over vores vigtige havne.