Danske havne flyder med kokain – løsningen skal findes i det europæiske fællesskab

Først kom historien om, at op mod 30 af selskabets fuldtids- eller løstansatte enten var medlemmer af eller tilknyttet rockerklubben Hells Angels.

Dernæst historien om, at havnen ikke stiller krav om et udvidet baggrundstjek af jobansøgere foretaget af politiet, som vi ellers ser andre steder, eksempelvis i Københavns Lufthavn eller i Göteborgs havn i Sverige.

Senest er det kommet frem, at Toldstyrelsen ultimo 2022 fandt 36 kilo kokain i en Mærsk kølecontainer i Aarhus havn. Det skal her bemærkes, at narkofundet ikke umiddelbart har kunne knyttes til havnearbejderne med rockerforbindelser.

Mærsks nye topchef Vincent Clerc erkender, at det er et kæmpe problem for Mærsk, at sådan noget sker. Men det er et problem, der er meget større end Mærsks alene.

Europol har anslået, at der i de seneste år er blevet indført mindst 200 ton kokain alene gennem havnene i Antwerpen og Rotterdam.

Gitte Lillelund Bech
Rådgiver, fhv. forsvarsminister

Ligesom det ikke kun er havnene i Thyborøn og Hanstholms problemer med de hollandske fiskere, der lander narkotika; det er et problem, der er meget større end havnenes alene.

Problemet kan ikke isoleres til Danmark. Europol, der er det fælles europæiske politisamarbejde, har anslået, at der i de seneste år er blevet indført mindst 200 ton kokain alene gennem havnene i Antwerpen og Rotterdam, hvor det står specielt slemt til.

Sidste år blev der konfiskeret 110 ton kokain i Antwerpen havn, og toldmyndighederne på tværs af Europa vurderer, at de kun kan stoppe 10-15 procent af den kokain, der kommer til Europa.

Samtidig har EU-kommissionen fastslået, at 70 procent af al narkotika, der beslaglægges, findes i de europæiske havne. Så vi har et enormt problem med narkotika ind gennem de europæiske havne.

Den danske National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) under Rigspolitiet vurderer, at Danmark udgør et transitland for en stor del af den narkotika, der indsmugles i norden gennem blandt andet containertrafikken, og som distribueres videre til de øvrige nordiske lande.

NSK har orienteret Folketinget om, at der er beslaglagt kokain i containere i transit i Danmark – containere, der kommer fra andre europæiske containerterminaler.

NSK kender også til flere efterforskninger, hvor organiserede kriminelle har udnyttet deres erhvervs- eller netværksmæssige relationer til indsmugling af narkotika, blandt andet gennem danske havne.

Specielt spørgsmålet om udnyttelse af erhvervs- eller netværksmæssige relationer har været i fokus i Aarhus Havn, og der er god grund til at være noget bekymret, når Europol klart siger, at organiserede kriminelle har infiltreret havne overalt i Europa – blandt andet "gennem korruption af rederiers personale, havnearbejdere, importører, transportvirksomheder og ansatte hos myndighederne".

Hvad kan vi gøre ved det? Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at løsningerne ikke alene skal findes blandt enkelte havne eller enkelte havneoperatører.

Det skal være en koordineret indsats, der involverer alle, også toldmyndigheder og politi. Nemmest ville det være, hvis man kunne stoppe udskibningen af kokain fra Sydamerika.

Derfor skal der gøres noget på det europæiske kontinent, og der skal gøres noget nu.

Gitte Lillelund Bech
Rådgiver, fhv. forsvarsminister

Det er dog ikke lige til. Derfor skal der gøres noget på det europæiske kontinent, og der skal gøres noget nu.

Ifølge EU-Kommissionens næstformand, Margaritis Schinas, har Europa nemlig overtaget USA's plads som verdens største kokainmarked og er hurtigt ved at blive et globalt knudepunkt for narkotikahandel.

Der er tiltag på vej. Brancheorganisation World Shipping Council er gået i gang med endnu et projekt om at udvikle informationsdeling mellem rederier, havne og toldmyndigheder.

Senest har EU-Kommissionen vedtaget en europæisk køreplan med fire prioriterede områder, der skal styrke kampen mod indsmugling af narkotika i Europa. Planen skal nu behandles i Europarådet og Europa-Parlamentet.

De fire prioriterede områder er:

1. Etablering af en ny, europæisk havnealliance med fokus på at øge samarbejdet mellem havne, virksomheder og myndigheder, herunder toldmyndighederne og politiet. Rundt om i EU skal aktørerne have adgang til avanceret scanning og udstyr, og der afsættes derfor 1,5 milliarder kroner i hele EU til nyt og bedre udstyr.
2. Kortlægning og optrævling af kriminelle netværk kombineret med tættere samarbejde mellem specialiserede anklagere og dommere i de enkelte EU-lande.
3. Mere erfaringsudveksling mellem landene i forebyggelse af kriminalitet, blandt andet for at forhindre kriminelles infiltrering af den lovlige økonomi.
4. Modarbejdelse af narkotikasmugling gennem samarbejde med internationale partnere, herunder i Latinamerika, gennem informationsudveksling og fælles operationer vedrørende de vigtigste smuglerruter.

Jeg spørger dog mig selv: Er det nok, og er det tidsnok? Udvidet informationsdeling mellem rederier, havne og toldmyndigheder har vi talt om i den maritime sektor i årevis, men der er fortsat behov for forbedringer og reelle tiltag, for at det nytter noget.

Tættere EU-samarbejde mellem havne, relevante virksomheder og toldmyndigheder og politiet er et naturligt spor at forfølge, men det kræver, at alle aktører vil det og kan se værdien i det.

Første skridt må derfor være, at de danske aktører – uanset om det er havnene eller selskaber som Mærsk – får taget fat på eksempelvis sikkerhedsgodkendelser eller baggrundstjek af medarbejderne, så kriminelles mulige infiltrering i den maritime sektor kan minimeres.

Flyder de danske havne over med kokain? Ja, men det kan vi gøre noget ved, hvis vi gør det sammen, og hvis vi går i gang med det samme.