Bestseller: Det udvandede due diligence-direktiv leverer for lidt og for langsomt

Efter et årelangt svangerskab er EU’s Ministerråd nu nedkommet med det endelige bud på et direktiv om virksomhedernes due diligence i deres værdikæder; The Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD).
Bestseller har, som mange andre, ønsket og arbejdet for et ambitiøst direktiv baseret på FN og OECD’s retningslinjer på området, og for at sikre lige forpligtigelser for sammenlignelige virksomheder.
Efter en lang og uskøn forhandlingsproces, hvor Ministerrådet endte med at forkaste et allerede indgået kompromis, kender vi nu ordlyden i Ministerrådets ”fait accompli”.
Europa-Parlamentet forventes snart at stemme endeligt for, men det sker med stopuret i hånden og pistolen for tindingen.
Et nej tak vil nemlig udskyde direktivet yderligere, og sende dets skæbne i armene på et nyt Europa-Parlament, der ikke forventes at være mere bæredygtighedsorienteret end det nuværende.
Omfatter alt for få virksomheder
Og hvad fik vi så ud af anstrengelserne? Ikke nok.
Vi står i dag med et stærkt udvandet direktiv, der ikke i tilstrækkelig grad leverer i overensstemmelse med FN og OECDs retningslinjer.
Vi står i dag med et stærkt udvandet direktiv, der ikke i tilstrækkelig grad leverer i overensstemmelse med FN og OECDs retningslinjer.
Seniormenneskerettighedsspecialist, Bestseller
Retningslinjer, som ansvarlige virksomheder og civilsamfundsorganisationer ellers er historisk enige om at bekende sig til.
LinkedIn-universet flyder i disse dage over med ekspertreaktioner, der nok erkender udvandingen, men udtrykker lettelse over, at direktivet endelig kommer. Så kan vi arbejde videre derfra, synes holdningen at være.
Det er ikke en optimisme, jeg deler.
CSDDD omfattede før udvandingen kun knap én procent af Europas virksomheder (cirka 16.000). Med udvandingen omfattes kun de 5.000 største virksomheder. Til sammenligning dækker den norske due diligence-lovgivning hele 9.000 virksomheder.
Direktivet dækker simpelthen for få virksomheder, og kan derfor ikke trække resten af den europæiske økonomi – og de globale værdikæder – med sig.
Hertil kommer, at den op til fem år lange implementeringsfrist kan blive en sovepude. Ikke mindst for de virksomheder, der i dag mangler at komme i gang.
Ja, potentielt kan den afspore de gode praksisser, som ansvarlige virksomheder allerede har indført i dag, eller som er planlagt i forventningen om, at lovgivning står for døren.
Apetit for afvigelse
Er du forvirret? Så vent til CSDDD skal implementeres.
Jeg spår, at der vil være stor appetit i medlemslandene for at afvige fra direktivet. Nogle vil gå efter laveste fællesnævner, mens andre vil indføre yderligere og nationalt funderede due diligence-forpligtigelser.
Jeg spår, at der vil være stor appetit i medlemslandene for at afvige fra direktivet.
Seniormenneskerettighedsspecialist, Bestseller
Disse vil blive defineret alt efter hvilke menneskeretslige eller miljømæssige temaer, der er oppe i tiden.
Går spådommen i opfyldelse, får virksomhederne ikke et fælles europæisk udgangspunkt men varierende krav, som trækker indsatsen væk fra de reelle risici og over mod efterlevelse med nationale særkrav.
Endelig har risikobaseret due diligence som nyt forretningsområde behov for et solidt rygstød. Men når end ikke lovgiverne leverer, hvorfor skal ledelserne så prioritere due diligence højere end andre presserende forpligtigelser?
Det, der er behov for, er, at vi i Europa opbygger fælles faglig ekspertise, klare krav og standarder, slagkraftige multistakeholder-initiativer og ikke mindst stærke virksomheder med den nødvendige købe- og investeringskraft til at påvirke de globale værdikæder.
Lykkes det ikke, kommer vi til at se langt efter en grøn og socialt retfærdig fremtid.
Behov for bilaterale løsninger
Vi ligger, som vi har redt, men direktivet er dog trods alt et skridt i den rigtige retning. Tre kerneindsatser kan hjælpe os yderligere.
Vi ligger, som vi har redt, men direktivet er dog trods alt et skridt i den rigtige retning.
Claus Teilmann Petersen
Seniormenneskerettighedsspecialist, Bestseller
For det første er det vigtigt, at de ansvarlige virksomheder fortsat handler ud fra deres værdier og holder due diligence-dampen oppe. Det gælder ikke mindst for de virksomheder, der nu undtages for direktivet.
Eksemplets magt kan ikke overvurderes.
For det andet skal de ikke-omfattede virksomheder – store som små – nødes til at deltage i de multistakeholder-initiativer, der arbejder for konkrete løsninger i værdikæderne.
Her bliver der behov for politisk vilje, midler til at medfinansiere initiativerne og tålmodighed til at bakke op, når de undertiden fejler.
Endelig skal Danmark sammen med ligesindede lande arbejde for, at direktivet ikke implementeres ud fra nationale diskurser, så vi skaber enslydende rammevilkår på tværs af EU og dermed gennemslagskraft i de globale værdikæder.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Nu skal EU bevise, at man har forstået, at Grønland ikke bare er et stykke dårligt placeret is
- Historiestuderende: Lars Bojes kollaps er del af en europæisk tendens
- EU giver grønt lys til amerikansk toldaftale
Nyhedsoverblik

Eksperter: 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg frikender ikke udvisningsreform

Europas diplomater arbejder på en erklæring, der kan ødelægge regeringens store udvisningsplan

Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve

Europarådschef tror på ny balance i udlændingepolitikken: ”Dommerne bor ikke på Mars”

Mette Frederiksen efter europæisk gennembrud: Domstol skal skifte kurs – ellers har vi et demokratisk problem





















