Noah og Corporate Europe Observatory: Regeringen må stoppe sit destruktive parløb med Dansk Industri

Efter mange års nølen lagde EU-kommissionen i februar et forslag på bordet om "rettidig omhu". Det var på alle ledder et skuffende forslag.

Ambitionsniveauet ligger langt under det forventede, og for det kan vi især takke erhvervslivets lobbyister og de regeringer, som bakkede dem op uden forbehold, herunder den danske. Regeringen er gået så langt i sin støtte til især Dansk Industri, at man må spørge, om der overhovedet findes et officielt dansk ønske om at skabe fremdrift på området.

Forslaget handler om, at virksomheder i EU skal tage forholdsregler for at sikre, at de ikke medvirker på nogen måde til overgreb på menneskerettighederne og for at undgå miljøødelæggelser.

Regeringen er gået så langt i sin støtte til især DI, at man må spørge, om der overhovedet findes et officielt dansk ønske om at skabe fremdrift på området

Kenneth Haar, Nanna Clifforth og Sarah Strunge Albertsen
Hhv. analytiker, Corporate Europe Observatory, projektkoordinator og projektleder, Noah

Der mangler ikke dokumentation for behovet, og den går langt tilbage og helt frem til i dag. Massive ødelæggelser fra Shells olieudvinding i Nigerdeltaget har været kendt i årtier.

Og da 1.000 tekstilarbejdere mistede livet i Bangladesh i 2012, lå ansvaret ikke bare hos de umiddelbare ejere, men også hos de henved 20 fashionbrands, de producerede tøj for – herunder to danske firmaer. Det er voldsomme problemer, men vi kan gøre noget ved det.

Svaret er at kræve, at virksomhederne udfærdiger en strategi efter klare retningslinjer, så de ikke selv bliver involveret gennem deres værdikæder. Blandt andet så de fratager deres underleverandører og disses underleverandører ethvert incitament til at se stort på de store ting; menneskerettigheder og miljøet.

Og svaret er, at virksomhederne kan drages til ansvar, også ved de hjemlige domstole, hvis de ikke gør det. Nogle EU-medlemslande har allerede vedtaget nationale love for virksomheders ansvar og rettidig omhu, andre steder går det langsomt. Et skub fra EU kan måske hjælpe.

EU-forslag har mistet pusten

Men mens EU-Kommissionen startede ud med et højt ambitionsniveau, er forslaget fra februar så fyldt af begrænsninger og smuthuller, at det kan være svært at se det som et fremskridt.

Antallet af virksomheder, som er omfattet, er meget lavt, og den måde virksomhederne kan opfylde kravene på, levner så stor plads til ineffektive snuptagsløsninger, at det kan ende i det rene ingenting.

Meget lades op til virksomhederne eller deres brancheorganisationer, og slutresultatet kan blive lige så pauvert som industriens egne frivillige initiativer. Hovedårsagen er den kampagne fra erhvervslivets lobbyister, som har stået på siden slutningen af 2020.

Forslaget er så fyldt af begrænsninger og smuthuller, at det kan være svært at se det som et fremskridt

Kenneth Haar, Nanna Clifforth og Sarah Strunge Albertsen
Hhv. analytiker, Corporate Europe Observatory, projektkoordinator og projektleder, Noah

Blandt de mange, som har været på spil, har Dansk Industri (DI) haft en ledende rolle. Det fremgår af en rapport fra lobbyvagthunden Corporate Europe Observatory og miljøorganisationerne i Friends of the Earth (i Danmark Noah), der netop er udgivet. DI har stået i spidsen for opbygningen af en koalition blandt erhvervsorganisationer, og har haft held med at pille forslaget fra hinanden.

Til den del har de ifølge rapporten nydt fuld opbakning fra den danske regering og Erhvervsministeriet. Embedsapparatet har stået fuldt til rådighed for en kampagne for at svække forslaget fra EU-Kommissionen, og Danmark er i top tre blandt de lande, som har lagt flest hindringer i vejen for et vigtigt initiativ.

Læg parløb med lobbyister på hylden

Det er ikke, fordi danske virksomheder har kortene i orden. Der er rigeligt med eksempler på danske virksomheder med ansvar for forhold i udlandet, vi ikke ville tolerere herhjemme.

De var ubehageligt tæt på begivenhederne, da tekstilarbejderne i Bangladesh mistede livet, ligesom danske virksomheder har medansvar for miljøødelæggelser mange steder på kloden. Eksempelvis danske kraftværker, som forurener i Libanon og danske svinefarme i Chile – for blot at nævne nogle få.

De største danske virksomheder tager heller ikke de forholdsregler, de forventes at tage inden for FN's retningslinjer for virksomhedsdrift, viser en rapport fra Dansk Institut for Menneskerettigheder.

Derfor skal der et sporskifte til, hvis Danmark skal kunne bryste sig af at være i front med arbejdet mod menneskerettighedskrænkelser og miljøødelæggelser. Den ensidighed og snæversynethed, der kommer til udtryk i Erhvervsministeriets parløb med Dansk Industri, må lægges på hylden til fordel for en bred, saglig dialog med hele det danske organisationslandskab. Samtidig må det forslag om en dansk lov på området, som regeringen har lovet for længe siden, må snart blive til virkelighed.

Og til sidst bør Folketinget må sikre, at Danmark arbejder for et EU-forslag, som får europæiske virksomheder til at overholde menneskerettighederne, og som hindrer miljøødelæggelser i kølvandet på EU's erhvervslivs aktiviteter.