Debat

DI: Det er statens ansvar at håndhæve menneskerettighederne – ikke virksomhedernes

EU-Kommissionens lovforslag om virksomhedsansvar indeholder både utilstrækkelige og utilfredsstillende krav, der placerer ansvaret de forkerte steder, skriver Marie Gad.

Virksomhederne har ansvar for at respektere menneskerettighederne, men europæiske virksomheder kan og bør ikke pålægges det ansvar, staten har, skriver Marie Gad. Arkivfoto.
Virksomhederne har ansvar for at respektere menneskerettighederne, men europæiske virksomheder kan og bør ikke pålægges det ansvar, staten har, skriver Marie Gad. Arkivfoto.Foto: Mohammed Salem/Reuters/Ritzau Scanpix
Marie Gad
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det ligger i langt de fleste danske virksomheders DNA at stræbe efter ordentlige arbejdsforhold og mindst mulig miljø- og klimapåvirkning.

Det bliver jeg dagligt bekræftet i, når jeg møder store og små virksomheder fra mange forskellige brancher.

Virksomhederne bruger tid, kræfter og penge på at gøre deres forretning mere og mere bæredygtig, både i klimamæssig, miljømæssig og social forstand, og det er klart koblet til deres konkurrenceevne.

Temadebat

Kan ny EU-lov sikre virksomhedsansvar og bæredygtig selskabsledelse?

EU-Kommissionen har efter flere udskydelser præsenteret sit længeventede udspil til et nyt lovforslag om virksomhedsansvar og bæredygtig selskabsledelse. 

Altinget Verdensmål og Altinget Erhverv kaster derfor debatbolden op til politikere, eksperter, organisationer og erhvervslivet, der i en ny temadebat vil diskutere følgende spørgsmål: 

  • Går Kommissionens lovforslag langt nok i forhold til, hvor stor en del af en værdikæde den enkelte virksomhed kan drages til ansvar for?
  • Stiller Kommissionens forslag nok krav til den enkelte virksomheds ansvar for eksempelvis markedsføring eller slutbrugens anvendelse af et givent produkt eller service?
  • Er nok virksomheder omfattet af lovforslaget fra Kommissionen?
  • Hvad skal sanktionerne være for de virksomheder, der ikke lever op til deres ansvar? Og har virksomhederne i dag de nødvendige redskaber til at løfte tilsynsopgaven?

Du kan se debattens deltagere her. Listen vil løbende blive opdateret med nye navne.

Om temadebatter:
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning.

Hvis du ønsker at bidrage til debatten, skal du sende din henvendelse til Mathilde Brieghel på [email protected] for at aftale nærmere.

Derfor ser vi også positivt på regulering i forhold til at sikre mere bæredygtige forsyningskæder. Hele ideen med reguleringen er jo netop at belønne de virksomheder, der arbejder seriøst med bæredygtighed og skabe incitamenter til, at alle bevæger sig i en mere bæredygtig retning.

Men det kræver selvfølgelig, at det er den rigtige regulering, der bliver lavet. Kravene skal tage udgangspunkt i de erfaringer, der er blevet samlet gennem mere end ti år med frivillige rammer som FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv.

Og her er der desværre nogle ting, der halter i EU-Kommissionens forslag til Corporate Sustainability Due Diligence. Lad mig fremhæve et par ting.

Krav skal være realistiske

De svigt i forhold til menneskerettigheder og miljø, som forslaget først og fremmest ønsker at adressere, sker jo primært uden for EU.

Derfor er det både utilstrækkeligt og utilfredsstillende, at kravene primært rammer europæiske virksomheder.

Der er her tale om et regelsæt, som burde blive lavet på globalt eller mindst på OECD-niveau, hvis det skulle skal have den ønskede effekt.

Det er både utilstrækkeligt og utilfredsstillende, at kravene primært rammer europæiske virksomheder

Marie Gad
Chef for global udvikling og bæredygtighed, Dansk Industri

Ovenikøbet sikrer forslaget ikke den harmonisering, som der er behov for, men åbner op for forskelligartet implementering og forskellige sanktioner i de forskellige EU-lande.

Bliver det gennemført, vil det betyde, at europæiske virksomheder skal bruge ressourcer på at sætte sig ind i og følge flere forskellige nationale lovsæt – ressourcer, der var bedre brugt på at arbejde direkte med klima, miljø og menneskerettigheder.    

Vi må heller ikke glemme, at det er staternes ansvar at beskytte menneskerettighederne med lovgivning og håndhævelse heraf, eksempelvis ved at sørge for, at børn ikke arbejder, men kommer i skole.

Virksomhederne har ansvar for at respektere menneskerettighederne, men europæiske virksomheder kan og bør ikke pålægges det ansvar, staten har.

Jeg hilser Kommissionens forslag velkomment – men kravene til virksomhederne skal være realistiske og håndterbare, netop når vi går fra ”soft law” til ”hard law”.

Læs også

Risiko for modsat effekt

En stor risiko ved forslaget er, at det vil trække handel væk fra nogle af de lande og virksomheder, der har allermest brug for det.

Det kan blive for risikabelt for europæiske virksomheder at handle med virksomheder – især de små og mellemstore – i lande, der ikke har styr på miljø og menneskerettigheder.

Virksomhederne har ansvar for at respektere menneskerettighederne, men europæiske virksomheder kan og bør ikke pålægges det ansvar, staten har

Marie Gad
Chef for global udvikling og bæredygtighed, Dansk Industri

Det vil direkte modvirke forslagets intention, hvis det resulterer i mindre handel mellem EU og udviklingslande. Derfor er det afgørende, at kravene bliver klare, og at de levner plads til, at den enkelte virksomhed kan arbejde i den rigtige retning sammen med sine leverandører.

Som en grim overraskelse indeholder forslaget også alvorlige indgreb i virksomheders interne ledelse og selvbestemmelsesret – indgreb, som ellers dumpede i Kommissionens interne kvalitetskontrol. Det kan desværre være med til at mudre debatten i forhold til due diligence-området, hvor vi ellers gerne så ensartede regler.

Danske virksomheder tager danske værdier om bæredygtighed og ansvarlighed med sig, når de gør forretning globalt. De bidrager til at inspirere og rykke andre i en bedre retning.

Det skal vi værne om med et godt, klart og ensartet regelsæt for lovpligtig due diligence, der giver europæiske virksomheder mulighed for at sikre så bæredygtig produktion og handel som muligt. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marie Gad

Underdirektør, DI, medlem af Udviklingspolitisk Råd, 2030-Panelet og Vice-Chair for Business at the OECD’s Development Committee, bestyrelsesmedlem, Global Compact Network Denmark og Etisk Handel Danmark
cand.merc. i international business (CBS 2008)

0:000:00